Jamen det er jo mig der takker for besøget!

3020 står nu igen kæk og frejdig og slår gnister - men kun gnister.
Det er længe siden den klippede en skalp, så det ligefrem flammede.
Hvis nogen er interesseret i min beskrivelse af lyden hin aften, så vil jeg lige kort lade lidt falde her om de forskellige.
CAD er og bliver en digitalforstærker.
Der er de sædvanlige begrænsninger omkring 3D, og på den aktuelle CAD, er der en usædvanlig tørhed, der ledsager lyden. Det gør den på mange måder nem og overskuelig, men også lidt grov i mælet. Jeg kan ikke lade være at tænke på lyden som værende sammensat af pixels. Nemt genkendelig - ja! Nuanceret - Nej! Mikrodynamik - nej!
CADén er dog i lidt højere grad neutral end ICE. ICE virker i denne sammenligning meget behageligt, for så vidt at vi taler om AR202.
Stabilitet i ubelastet stand, nævner vi ikke mere om, her er varme til de kolde vinteraftener.
Må jeg anbefale en lav selvrisiko på brandforsikringen.

3020 spillede som vanligt, den spiller kækt igennem, når aldrig rigtigt at blive velkontrolleret hverken her eller der, men den er fornuftigt homogen, og klarer sig igen godt.
218 er af en anden NAD aftapning end 3020 er. De er med andre ord noget forskellige.
Vi løftede låget, og jeg så straks muligheden for at øge tomgangsstrømmen i den, så vi kunne se flere flammer, men Svend vred sig lidt - han syntes ikke om idéen, idet han mente at han støttede Viby Elværk i højere grad end han følte glæde ved allerede. Så det blev ikke til noget i denne omgang.
Det næste der ramte øjet med et sæt, var synet af en Phillips opamp - og jæbser - det var min gamle favorit NE5532AN. Og det var i øvrigt et specielt øjeblik, for jeg havde sådan en lyst til, at beksrive lyden fra 218, til at ligne den der kommer fra min DAC og fra de dersens opamps i almindelighed. De er lidt svævende i lyden, de når dog aldrig rigtig højt op, de har kun lejlighedsvist fat i bundoktaven, og så spiller de lidt hele tiden. Den ægte transientvillighed besidder de ikke rigtigt. Men det gode ved dem er dog, at de formår at være mindre end optimalt dynamiske på en måde, hvor det faktisk lyder lidt modsat.
Hvis man f.eks. hører en forstærker, der har lidt for lidt saft og kraft i PSU og i det hele taget er lidt simpel i sin opbygning, så mærker man dynamikbegrænsningen som en begrænsning af transienters fulde kraft. De kommer ikke rigtigt ud af kassen, ligesom det føles lidt som om de vender om på halvvejen. Sådan sker det ikke på 218, den har den egenskab, at den i stedet løfter de svage niveauer lidt, og derved gør sig lidt lækker - lidt a´la dynamikbegrænsningen på moderne indspilninger af populærmusik. Det betyder at man ved sammenligning, kan kalde den en lille kende højtråbende, men kun meget lidt. Nogen kunne bruge udtrykket anmasende, men det er vildt overdrevet, omend det er en grad deraf.
Men 218 er efter min bedste overbevisning en særdeles vellykket forstærker, og til de 3-4K den kan købes for second hand nu om dage, er den et decideret scoop, og den besidder altså de kræfter, man kunne forvente af den.
Gad nok vide hvordan den ville lyde med lidt mere bias.
Til de modige ville jeg lige sige, at hvis man måler spændingen over en emittermodstand i den (de er hvide, keramiske og lyder værdien 0,22 Ohm), så kan drejepotentiometeret, som tydeligt er mærket med "idle current", drejes op, så spændingen viser 33mV.
Det vil betyde at der konstant står en strøm på 1,2A pr. kanal. eller ca. 8-9 RMS Watt klasse A
Husk også at justere DC offset på den ved samme lejlighed.
Bias skal justeres flere gange i løbet af minimum 1 time. Pas på med målepindende, de er oftest skyld i afbrændinger.

Lidt billeder af aftenens udskejelser:

Det første er af Kjeldsens CAD 2x250 W klasse D forstærker. De eneste den var med til at forstærke hos mig, var troen på at jeg gør det rigtige i ikke at rode med klasse D selvbyg mere

Her er et nærbillede af den afbrændte spole til højre, og den intakte til venstre:

Og endelig et billede af 218'eren indeni. Den er meget flottere opbygget end jeg havde ventet, når man tænker på at den kommer fra samme fabrik som 3020'eren!

Alt i alt endnu en hyggelig aften. Jeg synes helt klart at 218'eren var noget bedre end 3020'eren. Den var mere klar i lyden, og overraskede meget positivt. CAD'en er der vist skrevet nok om. Da vi sammenlignede NAD 218'eren med Dali Gravity'en, lød stemmer mudrede og komprimerede på 218'eren, men det ændrer nu ikke ved at det er en fin forstærker. Jeg overvejer stadig Kubikkens tilbud om at chiptune den, men som de siger: If it works...

Skal vi ikke også lige have et billede af en NAD S200

Ja jeg har ikke meget forstand på teknik. Men den 200 ligner den 218 en hel del.

 

Tjah. Bortset fra støvet i Svends, er der ikke meget forskel. Det var jeg nu også klar over på forhånd. Det skulle dog være lidt mere audiofile komponenter i indgangstrinnet på S200'eren, men der skal man nok helt tæt på for at se de enkelte komponenter.

En NAD S200 ER en NAD 218 - bare med lidt finere/anderledes komponenter de vigtige steder + meget bedre køling, da hele S200 er af ALU

En S200 lyder da også noget bedre end 218 end man skulle tro, med de "få" ændringer (andre komponenter) der er tale om.

Hvordan med bias. Den bedre køling kunne evt. indikere en højere bias på S200 og dermed flere klasse A watt (jvf. kubikkens modifikationsforslag).

Kjeldsen skrev: Hvordan med bias. Den bedre køling kunne evt. indikere en højere bias på S200 og dermed flere klasse A watt (jvf. kubikkens modifikationsforslag).

Der skulle være skruet en LILLE smule op på S200´eren - ikke meget, men jeg har prøvet en NAD 218 og en S200 på 2 ens sæt HT og spillet højt i længere tid (med uotput fra samme PRE) og "hørbart" samme niveau - og der blev NAD 218 en del varmere end S200 - så faktisk omvendt af det man skulle mene

Har også kørt dem brokoblet (NAD 218 i den ene side og S200 i den anden side) og igen blev NAD 218 meget varmere - ved høj styrke i ca 3 ohm.

Så den tykkere ALU og det at hele kabinettet er af ALU, må have stor betydning

Tja... de audiofile komponenter i en S200 koster sikkert under 100 kroner. Man kan jo bare starte fra en ende af. Mit bud er, at de fleste halvledere er de samme. Modstandene er formentlig også. Så reelt kunne det meget vel være de røde Vima kondensatorer der er til forskel.
Dem har jeg masser af på lager, og skulle der være en med interesse i at opgradere sin 218 til en S200, vil jeg gerne yde mit bidrag, med en håndfuld gratis Vima'er!!

__________________
Keine Hexerei, Nur Behändigkeit
Nuværende setup: SONY CDP-X303ES (Drev), DIYDAC, DOXA 012 (Pre), DOXA 70B SE mod.(Power), DALI Grand DIVA

@Hurtig

Du har sikkert ret. Der er nok ikke den store forskel. De har ikke engang gjort sig den ulejlighed at sætte komponenterne pænt lodret i S200'eren.

Men mon ikke de dog lige har skiftet NE5532'erne ud til noget andet?
De er nok ikke bekendt med den gode von Auspuff's præference for NE5534/5532


__________________
(\_/)       Mvh Morten
(O.o)      Se mit HiFi & Snurre her! (ej opdateret)
(> < )     PPAv2 - DIY bøf-forst.

Og så lige 2 nye terminaler + at spolen i udgangen skal ha en vikling mindre, så har man en KRELL - - - - - så nemt tror jeg ikke lige det er

Svend P skrev: Lidt billeder af aftenens udskejelser: Det første er af Kjeldsens CAD 2x250 W klasse D forstærker. De eneste den var med til at forstærke hos mig, var troen på at jeg gør det rigtige i ikke at rode med klasse D selvbyg mere

Tøsedreng. Det er nu heller ikke troen både den bedste lyd til mindste pris der gør jeg bliver ved, men mere lysten til at skabe noget selv (også kaldet en hobby). Hvis jeg summede omkostningerne sammen på ødelagt selvbyg, kunne jeg købe en færdiglavet ICE eller en NAD218 fra ny.

Kjeldsen skrev: Svend P skrev: Lidt billeder af aftenens udskejelser: Det første er af Kjeldsens CAD 2x250 W klasse D forstærker. De eneste den var med til at forstærke hos mig, var troen på at jeg gør det rigtige i ikke at rode med klasse D selvbyg mere Tøsedreng. Det er nu heller ikke troen både den bedste lyd til mindste pris der gør jeg bliver ved, men mere lysten til at skabe noget selv (også kaldet en hobby). Hvis jeg summede omkostningerne sammen på ødelagt selvbyg, kunne jeg købe en færdiglavet ICE eller en NAD218 fra ny.

ja og mig = 5 af slagsen

Og hvis man så lægger det til som faktisk virker eller er solgt videre for ussel mammon (nej, det lader vi sgu være med)

Av for den en omgang kejserens nye klæder hva´?

218 + en halvtredser=S200 .

Det er snyd, eftersom detailprisen for S200 var betydeligt højere.
OK! der er også lige kabinettet, som jeg godt kan se har været dyrt på S200.

I øvrigt er det dette der er skyld i temperaturforskellene på de to amps.
Profilerne på 218 ligner ikke verdens mest effektive, hvor S200 ser bedre ud.
Det gør det så muligt at chiptune lidt mere end på 218, før man skal have fat i brandvæsenet.
218 ville jeg ikke stille op på mere end 33mV og måske jeg ville stoppe inden, men det skal jo lige forsøges - ikke Svend? Jeg tror det vil lyde rigtig fedt. Hurtigere, mere præcis, friskere, mere velkontrolleret og specielt ekstra ekstremt velegnet til film.

Et lille teknikspørgsmål her med klasse A/B-forstærkere:

Hvis man kigger på en ren sinustone, som er eksempelvis 3dB kraftigere end forstærkerens effekt i klasse A, vil der så være et synligt knæk på kurven, der hvor der switches imellem klasse A og klasse B hvis man kigger på et oscilloskop ? (en målemodstand bruges på udgangen)

Man kunne eksempelvis forestille sig at skiftet skulle foregå noget nede i niveau, og måske helst 10dB eller mere, under det niveau man spiller ?

Hvis selve skiftet ikke er hørbart, vil der vel ikke være grund til at bygge forstærkere der kører med hele udgangseffekten i klasse A ?

__________________
Blondine-energi løser verdens problemer!

Spencer skrev: Et lille teknikspørgsmål her med klasse A/B-forstærkere: Hvis man kigger på en ren sinustone, som er eksempelvis 3dB kraftigere end forstærkerens effekt i klasse A, vil der så være et synligt knæk på kurven, der hvor der switches imellem klasse A og klasse B hvis man kigger på et oscilloskop ? (en målemodstand bruges på udgangen) Man kunne eksempelvis forestille sig at skiftet skulle foregå noget nede i niveau, og måske helst 10dB eller mere, under det niveau man spiller ? Hvis selve skiftet ikke er hørbart, vil der vel ikke være grund til at bygge forstærkere der kører med hele udgangseffekten i klasse A ?

Halløjsa Gespencer!
Se det er etrigtigt godt spørgsmål du her stiller, fordi hvad er egentlig fordelen ved klasse A.
Switching distortion siger man så, men der er desværre mere til det end det alene.
Mærkværdigvis er der forskel på, om en amp blot skal dirigere en allerede tilstedeværende strøm ud i højttaleren, i stedet for tilbage til den komplementære transistor og dermed omsættes til varme ELLER om den skal til at aktivere hele PSU fra lysnet til transformer, ensretter, elektrolytter osv. I det hele taget skal man være opmærksom på, at strøm aldrig rigtig har lyst til, at slutte elller begynde. Selvinduktion gør, at der er træghed i netop denne facet.

Kurt von Kubik skrev: Spencer skrev: Et lille teknikspørgsmål her med klasse A/B-forstærkere: Hvis man kigger på en ren sinustone, som er eksempelvis 3dB kraftigere end forstærkerens effekt i klasse A, vil der så være et synligt knæk på kurven, der hvor der switches imellem klasse A og klasse B hvis man kigger på et oscilloskop ? (en målemodstand bruges på udgangen) Man kunne eksempelvis forestille sig at skiftet skulle foregå noget nede i niveau, og måske helst 10dB eller mere, under det niveau man spiller ? Hvis selve skiftet ikke er hørbart, vil der vel ikke være grund til at bygge forstærkere der kører med hele udgangseffekten i klasse A ? Halløjsa Gespencer! Se det er etrigtigt godt spørgsmål du her stiller, fordi hvad er egentlig fordelen ved klasse A. Switching distortion siger man så, men der er desværre mere til det end det alene. Mærkværdigvis er der forskel på, om en amp blot skal dirigere en allerede tilstedeværende strøm ud i højttaleren, i stedet for tilbage til den komplementære transistor og dermed omsættes til varme ELLER om den skal til at aktivere hele PSU fra lysnet til transformer, ensretter, elektrolytter osv. I det hele taget skal man være opmærksom på, at strøm aldrig rigtig har lyst til, at slutte elller begynde. Selvinduktion gør, at der er træghed i netop denne facet.

Betyder det at man kan se det på et oscilloskop, eller ikke ?
Ellers er det en noget indviklet måde, hverken at sige ja eller nej på.
(måske man har opholdt sig for meget i Mr.Anti...'s tråd ?)

__________________
Blondine-energi løser verdens problemer!

Nu er det ved at være langt tid siden (tilbage i 1990) jeg målte på den slags. Men, svaret er ja. Det kan måles/ses på et oscilloscop lige indtil ren klasse A nås.

Dette var en meget simpel testopstilling, men jeg regner med en konsum klasse A vil opføre sig ligeså.

Spencer skrev: Kurt von Kubik skrev: Spencer skrev: Et lille teknikspørgsmål her med klasse A/B-forstærkere: Hvis man kigger på en ren sinustone, som er eksempelvis 3dB kraftigere end forstærkerens effekt i klasse A, vil der så være et synligt knæk på kurven, der hvor der switches imellem klasse A og klasse B hvis man kigger på et oscilloskop ? (en målemodstand bruges på udgangen) Man kunne eksempelvis forestille sig at skiftet skulle foregå noget nede i niveau, og måske helst 10dB eller mere, under det niveau man spiller ? Hvis selve skiftet ikke er hørbart, vil der vel ikke være grund til at bygge forstærkere der kører med hele udgangseffekten i klasse A ? Halløjsa Gespencer! Se det er etrigtigt godt spørgsmål du her stiller, fordi hvad er egentlig fordelen ved klasse A. Switching distortion siger man så, men der er desværre mere til det end det alene. Mærkværdigvis er der forskel på, om en amp blot skal dirigere en allerede tilstedeværende strøm ud i højttaleren, i stedet for tilbage til den komplementære transistor og dermed omsættes til varme ELLER om den skal til at aktivere hele PSU fra lysnet til transformer, ensretter, elektrolytter osv. I det hele taget skal man være opmærksom på, at strøm aldrig rigtig har lyst til, at slutte elller begynde. Selvinduktion gør, at der er træghed i netop denne facet. Betyder det at man kan se det på et oscilloskop, eller ikke ? Ellers er det en noget indviklet måde, hverken at sige ja eller nej på. (måske man har opholdt sig for meget i Mr.Anti...'s tråd ?)

Hejsa og båt der Gespencer!.

Næ næ!
Ikke noget anti her!
Men det er bare ikke så entydigt, som man måske går og tror.
Klasse A er noget meget specielt rent lydmæssigt.
Jeg har en amp, som kan klare ca. 110 watt i klasse A.
Jeghar fået at vide, og jeg har prøvet, at jo højere tomgangsstrøm jo bedre.
Ogdet er ligegyldigt hvor højt du spiller. Forskellen er markant. Selv fra en overdreven høj tomgangsstrøm til en vild og vanvittig høj tomgangsstrøm, det fortsætter lige til brandvæsenet banker på, eller til Studstrupværket begynder at brumme dybt og klagende.
Mere kan jegikke sige - jow - Boller fra Kohberg.

Min idé er, at jo højere bias, jo mere ligegyldig bliver trægheden i hele strømkæden fra lysnet gennem trafo, ensretter, lytter ledninger osv. idet strømmen allerede er til stede, den dirigeres blot lige ud omkring htén, såfremt du beder om det. Om det kan ses på et scop på udgangen afampen aner jeg ikke, men det bør kunne måles som færre svingninger i strømforbruget fra lysnettet.