| Sendt: 15 September 2004 kl. 23:15 | IP-adresse registreret
|
|
|
Jeg er ved at skulle købe nogle højtalere efter at være flyttet hjem fra udlandet. Inden jeg flyttede havde jeg et sæt Jamo 707i, som jeg syntes spillede rigtig godt og samtidig var flotte pga. deres ellipseform – indimellem tror jeg nu ikke min underbo var enig og jeg burde måske vælge en højtaler med et andet bassystem end et vertikalt push-pull system eller hvad det nu hedder? Desuden synes min kone, at de fyldte lidt for meget, så jeg er på udkig efter nogle lidt mindre, men som stadigvæk er flotte.
Jeg har lavet en liste med nogle forslag, som i gerne må komme med kommentarer til:
Jamo D570 (94x22x37) (ny pris) 5.800
Infinity Beta 40 (95x25x33) (ny pris) 4.920
Audiovector C-2 (105x19x25) (ny pris ) 4.900
Audio Pro E5 (94x19x30) (ny pris) 4.000
Dali Concept 6 (90x20x26) (ny pris) 3.000
Jamo 507 (gammel model af D570) (brugt pris) 2.800
Systemaudio 1130 (95x13x22) (brugt pris) 2.000
Der er rigtig nok langt mellem 5.800 og 2.000, så det er derfor jeg godt kunne bruge lidt vejledning for et eller andet sted ville det jo være fedt at få nogle gode højtalere lidt billigere end 6.000.
Iøvrigt har jeg en sammenlægningslejlighed så rummet er trodsalt ca. 60m2 og så har jeg et Kenwood anlæg som efterhånden er 5-6 år gammelt.
På forhånd tak
Peter
|