Tilbage til HIFI4ALL.DK 7. december 2024 | 10:35   

  NAVIGATION  Retningslinier for brug af Hifi4all  
HjælpHjælp  ChatChat  Aktive emnerAktive emner  Vis brugereBrugere  Søg i forumSøg  Opret ny brugerOpret ny bruger  Log indLog ind
Klubber og foreninger
 HIFI4ALL Forum : Klubber og foreninger
Emne Emne: Bang & Olufsen club (Emne lukket Emne lukket) Indryk indlægOpret nyt emne
Side af 1101
Forfatter
Besked << Forrige emne | Næste emne >>
Poul-erik
Forum Bruger
Forum Bruger


Bruger siden: 30 December 2003
Lokalitet: Fyn Syd
Status: Offline
Indlæg: 903
Sendt: 19 November 2006 kl. 17:56 | IP-adresse registreret  

Jeg har lige flået min  Beocord 6000 fra hinanden,  remmene lå og flød inde på printet, de var så møre at når jeg trykkede på dem blev de helt klistret, jeg har en Beocord 8000 som ikke fungere men hvor remmene er intakte

Tænk sig at sælger skrev at denne Beocord 6000 var funktionmæssig i god stand.


Hvis det er så nemt som det ser ud så burde det ikke være nødvendigt at sende den et sted hen, umiddelbart skal der løsnes 2 skruer, så kan du lukke den op,  derefter sidder der 3 skruer der holder selve casette systemet fast,  ved at løsne dem og tage 2 ledninger op fra bundprintet (som ikke kan vendes forkert igen) så skulle man kunne sætte nye remme i (TROR JEG).

Jeg vender frygteligt tilbage hvis det lykkes,  og hvis det ikke lykkes sååå, ØØØhh så vender jeg også tilbage, måske lidt ristet da jeg ikke er den helt store elektronik mekaniker

 



__________________
NAD 7600 2*150 watt, + Højtaler Cerwin Vega AL-1000.
Til top Vis Poul-erik's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Poul-erik
 
Poul-erik
Forum Bruger
Forum Bruger


Bruger siden: 30 December 2003
Lokalitet: Fyn Syd
Status: Offline
Indlæg: 903
Sendt: 20 November 2006 kl. 17:29 | IP-adresse registreret  

Ja så er jeg her igen med min Beocord 6000,  Lettere gennem ristet ,  nej så slemt var det ikke, men det er ret nemt at skiftet remme på sådan en Beocord.

Men det viste sig ikke at være nok, der skulle godt nok nye remme i, men når jeg trykker play så slår den godt nok ind på båndet, og båndet rykker sig en centimeter, og den kan stadig ikke spole.

Nå men jeg har sørme også lige fået en Beomaster 2000 (den fra 1974) til overs,  jeg var så heldig at finde en i palisander, den jeg har er hvid, og det er ikke lige mig, men den fungere 100%.

Jeg skal lade høre fra mig igen med min Beocoed 6000, da jeg har flere reservedele fra en anden som jeg vil prøve at bruge noget af hvis det er muligt.

 

 

 

 



__________________
NAD 7600 2*150 watt, + Højtaler Cerwin Vega AL-1000.
Til top Vis Poul-erik's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Poul-erik
 
Hede
Forum Bruger
Forum Bruger


Bruger siden: 01 April 2003
Lokalitet: Sydjylland
Status: Offline
Indlæg: 281
Sendt: 20 November 2006 kl. 17:56 | IP-adresse registreret  

Hejsa

Faldt lige over denne tråd og kiggede på den prislist fra total. Der mangler en pris på den nye harddiskoptager HDR 2 som er på side 59 i B&OŽs katalog. Er der nogen der kender prisen? Jeg ved mig far gerne vil have sådan en i nær fremtid.

 



__________________
Mvh.

Hede

Til top Vis Hede's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Hede
 
Peter Pan
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 04 Februar 2005
Lokalitet: Nordsjælland
Status: Offline
Indlæg: 20276
Sendt: 20 November 2006 kl. 19:55 | IP-adresse registreret  

 

Beolab 3 - En sensation fra B&O
Af: Bruno Barcelli  [27.01.2004]
Så er standerhøjttaleren i samme serie som den meget omtalte Beolab 5 omsider på banen. Endnu en gang formår B&O at skabe et kunstværk med god lyd....

Bang & Olufsens nyeste højttaler er et lille akustisk mesterværk.Med sin kompakte størrelse passer den ind over alt – og så har den en overraskende stor lyd i forhold til størrelsen.

”Jeg er meget glad for, at vi nu kan præsentere vores nyeste højttaler,BeoLab 3, der indeholder mange af teknologierne fra vores eksisterende højttalere - blandt andet vores tophøjttaler BeoLab 5,som den internationale fagpresse har rost til skyerne. Med BeoLab 3’s mange muligheder for anvendelse og placering får disse teknologier en større udbredelse, og flere kan få glæde af dem,” siger administrerende direktør Torben Ballegaard Sørensen.

BeoLab 3 er en meget alsidig højttaler. Den kan placeres på mange forskellige måder. De tilhørende stande og beslag gør det muligt at hænge højttaleren på væggen eller placere den på en hylde eller i en reol. BeoLab 3 kan også stilles frit på gulvet på aluminiums-stande,som designmæssigt matcher resten af Bang & Olufsens produkter. Afhængigt af anvendelsen og rummets indretning, kan højttalerne placeres, så det markante design fremhæves, eller så højttalerne falder i ét med omgivelserne.
Samtidig bevirker den komplekse teknologi, som giver den overraskende store lyd, at BeoLab 3 både er et oplagt valg til stereo højttalere til musiksystemet eller som for- og baghøjttalere til hjemmebiografen i en surround sound opstilling.
Større akustisk frihed En meget markant del af designet er den akustiske linse, som er placeret øverst på BeoLab 3. Teknologien bag, Acoustic Lens Technology*, giver dels mulighed for større frihed i forhold til placeringen, uden at lytteoplevelsen kommer til at lide under det. Dels begrænser linsen lydens refleksioner fra gulv og loft, og giver dermed en mere præcis gengivelse.

 

At skabe så stor en lyd i så små højttalere har kun været muligt ved at benytte en kombination af Bang & Olufsens kompetencer inden for akustik. Siderne på højttaleren fungerer som ekstra, passive højttalerenheder, og gør BeoLab 3 i stand til at bevæge større luftmængder – og dermed gengive dybere toner – end det ellers ville være muligt i det lille, kompakte kabinet. De indbyggede Bang & Olufsen ICEpower forstærker-moduler sikrer den nødvendige effekt, uden at udsende den mængde varme, traditionelle forstærkere afgiver.

BeoLab 3 er designet af Bang & Olufsens chefdesigner David Lewis.Og udover den akustiske linse, har højttaleren samme formsprog som subwooferen BeoLab 2 – en kombination af en terning og en kugle. Kabinettet er i aluminium med en mat-sort overflade.

Prisen er ca 20.000 kroner for et sæt

Tekniske specifikationer:

  • Dimensioner (h x b x d) 215 x162 x 135 mm uden gummi-fod
  • 223 x162 x 135 mm med gummi-fod
  • Vægt 2,55 kg
  • Maksimalt lydtryksniveau 96 dB
  • Strømforbrug 7 W / Stand-by 0.2 W
  • Effektforstærker, diskant 125 watt, ICEpower®
  • Effektforstærker, bas 125 watt, ICEpower®
  • Effektivt frekvensområde 50 Hz – 20.000 Hz
  • Kabinetprincip Double balanced passive radiator system
  • Kabinetvolumen 1,5 liter
  • Diskant 3/4” diskantenhed med Acoustic Lens Technology*
  • Bas 4” aktiv basenhed og to 4” passive enheder
  • Tilslutninger 1 Power Link
  • Line-signal via Power Link

*Acoustic Lens Technology er licenseret fra Sausalito Audio Works LLC

 

 


http://www.bang-olufsen.dk/beolab3



__________________
Mvh. Peter Pan. Se link - DIN-RJ45-Adapter.- PPsetup.- Div.& Diy.
Til top Vis Peter Pan's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Peter Pan Besøg Peter Pan's Websted
 
Hede
Forum Bruger
Forum Bruger


Bruger siden: 01 April 2003
Lokalitet: Sydjylland
Status: Offline
Indlæg: 281
Sendt: 21 November 2006 kl. 07:25 | IP-adresse registreret  

Mange tak . Ja 11 kilo er da en slat for en harddiskoptager!

 



__________________
Mvh.

Hede

Til top Vis Hede's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Hede
 
ChristianK
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 18 November 2005
Lokalitet: Vestjylland
Status: Offline
Indlæg: 1160
Sendt: 21 November 2006 kl. 07:31 | IP-adresse registreret  

Hede skrev:

Mange tak . Ja 11 kilo er da en slat for en harddiskoptager!

 



Vær opmærksom på at HDR2 er 47 cm bred, mod de tidligere 37... Det betyder at den ikke kan være i B&O's tidligere møbler...
Til top Vis ChristianK's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af ChristianK
 
Hede
Forum Bruger
Forum Bruger


Bruger siden: 01 April 2003
Lokalitet: Sydjylland
Status: Offline
Indlæg: 281
Sendt: 21 November 2006 kl. 09:29 | IP-adresse registreret  

Tak ChristianK

Men den vil eventuelt ikke komme i et B&O møbel.



__________________
Mvh.

Hede

Til top Vis Hede's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Hede
 
MGPProjectS
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 04 November 2004
Lokalitet: Århus
Status: Offline
Indlæg: 753
Sendt: 21 November 2006 kl. 09:59 | IP-adresse registreret  

Hehe Peter, tror faktisk jeg har et katalog, som du ikke har ..ellers noget af en samling.

Min Beogram 1102 spiller på 15'ende år med en MMC 20 EN (med MMC 20 E og MMC 3000 som backup).

Har netop fået en BeoCord 6500 ind ad døren - ved ikke helt hvad jeg skal med den endnu...



__________________
Mvh. MGP

www.MGP-ProjectS.com | High End for mindre end 50k.
Til top Vis MGPProjectS's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af MGPProjectS Besøg MGPProjectS's Websted
 
Peter Pan
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 04 Februar 2005
Lokalitet: Nordsjælland
Status: Offline
Indlæg: 20276
Sendt: 21 November 2006 kl. 16:50 | IP-adresse registreret  

Tak MGPProjectS, og god fornøjelse med BeoCord 6500
Selv har jeg en BeoCord 9000 jeg har brugt mange timer med.
_________________________________________________




__________________
Mvh. Peter Pan. Se link - DIN-RJ45-Adapter.- PPsetup.- Div.& Diy.
Til top Vis Peter Pan's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Peter Pan Besøg Peter Pan's Websted
 
Peter Pan
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 04 Februar 2005
Lokalitet: Nordsjælland
Status: Offline
Indlæg: 20276
Sendt: 25 November 2006 kl. 20:12 | IP-adresse registreret  

Idag modtog jeg BeoBrief = nyhedsbrev fra Bang & Olufsen Nr.7-2006.
 
 
 
Det er lidt skuffende at modtage gamle "nyheder". 
Jeg havde nok regnet med at se nyhed som, BeoVision 9 her. HDR 2 Harddiskoptager her. Beolab 9 og Beovision 8. her.      


__________________
Mvh. Peter Pan. Se link - DIN-RJ45-Adapter.- PPsetup.- Div.& Diy.
Til top Vis Peter Pan's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Peter Pan Besøg Peter Pan's Websted
 
Peter Pan
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 04 Februar 2005
Lokalitet: Nordsjælland
Status: Offline
Indlæg: 20276
Sendt: 01 December 2006 kl. 10:39 | IP-adresse registreret  

 

                                                                   



__________________
Mvh. Peter Pan. Se link - DIN-RJ45-Adapter.- PPsetup.- Div.& Diy.
Til top Vis Peter Pan's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Peter Pan Besøg Peter Pan's Websted
 
Peter Pan
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 04 Februar 2005
Lokalitet: Nordsjælland
Status: Offline
Indlæg: 20276
Sendt: 01 December 2006 kl. 10:45 | IP-adresse registreret  

Febuar 2006 lancerede Bang & Olufsen BeoSystem 3 hvor billede og lydoplevelser er i særklasse.
 
  
Øverst EU, nederst US version.

Bang & Olufsen lancerer nu en ny masterenhed, BeoSystem 3, der sætter ny standard indenfor billede og lyd. BeoSystem 3 er Bang & Olufsens første globale TV-koncept, der stort set kan håndtere alle gængse TV-signaler verden rundt, uanset om det er danske, amerikanske, koreanske eller for eksempel japanske TV-signaler.
 
Bang & Olufsen lancerer nu en ny masterenhed, BeoSystem 3, der sætter ny standard indenfor billede og lyd. BeoSystem 3 er Bang & Olufsen første globale TV-koncept, der stort set kan håndtere alle gængse TV-signaler verden rundt, uanset om det er danske, amerikanske, koreanske eller for eksempel japanske TV-signaler.
 
Det nye BeoSystem 3 er en masterenhed til hjemmebiografens plasmaskærm, projektor og projektionsskærme. Lydbilledet leveres ikke alene i 5.1 digital surround sound, det kan også drejes vha. op til syv højttalere og to subwoofere, så det passer til forskellige situationer. Ligeldes er der kræset for billedgengivelsen, så man får det bedst mulige billede uanset om signalet er et traditionelt analogt signal eller om der er tale om et High Definition signal.
 
BeoSystem 3 er ”scenemesteren”, som tilbyder modularitet og tilpasning hvad angår såvel tilslutningsmuligheder, billedkvalitet og lydbillede. Uanset om det indgående signal er terrestrisk- eller satellitbaseret, eller om lagringsmediet er en HD-DVD eller BluRay-DVD, fremstår high definition-billedkvaliteten tydelig. BeoSystem 3 er meget mere end bare HD Ready og bør opleves sammen med BeoVision 4 plasmaskærmen.
 
”Vi er allerede kendte for vores billedkvalitet, men med BeoSystem 3 hæver vi niveauet yderligere”, siger Villy Hansen, Senior Product Manager i Bang & Olufsen. ”Muligheden for at dreje lydbilledet og tilpasse det til præcis den situation, du ønsker – uanset om det er med en monitor eller projektionsskærm – er både innovativ og uovertruffen. Den måde BeoSystem 3 håndterer tilslutningen af andre enheder gør dig klar til fremtidens teknologiske udvikling.
 
Billedkvalitet på et højere niveau
Bang & Olufsen har altid udmærket sig inden for billedkvalitet med VisionClear, som automatisk justerer og optimerer signalet og billedet alt efter situationen. Bang & Olufsen tager nu skridtet videre og sætter nye standarder for billedkvalitet. Den vigtigste årsag til dette er, at BeoSystem 3 bygger på et fuldt digitalt grundlag, samt at både analoge og digitale signaler er optimeret digitalt.
 
”Vi beskriver BeoSystem 3 som værende ’komplet HD’, fordi vi har overgået HD Ready-standardens krav”, forklarer Villy Hansen. ”Farvegengivelsen og støjreduktionen er blevet forbedret, og vi kan nu selektivt overvåge og forstærke selve billedindholdets kontrast. Dermed forbedres opfattelsen af det virkelighedstro billede generelt.”
 
Dette er muligt takket være BeoSystem 3’s evne til at behandle 1 milliard farver fra det indgående signal. Tidligere generationers TV-teknologi er kun i stand til at håndtere 16 millioner farver. Ny sensorteknologi gør det muligt at måle omgivelsernes lys ved lavere styrker, og den nye Dynamic Contrast funktion gør det muligt selektivt at overvåge og forstærke kontrasten. Derudover er BeoSystem 3 i stand til at genkende typen og specifikationen på den Bang & Olufsen skærm, den er tilsluttet, og de forskellige parametre finindstilles for at optimere billedkvaliteten.
 
Drej lydbilledet
BeoSystem 3 kan tilsluttes en projektor og en panelskærm på samme tid. Ofte er projektionsskærmen og plasmaskærmen ikke placeret på samme væg, men lydoplevelsen skal stadig matche skærmoplevelsen fuldstændigt.
 
BeoSystem 3 gør dette muligt med udgange til maks. 12 højttalere og to subwoofere. Med Bang & Olufsens PowerLink kabeltilslutninger er alle højttalerporte neutrale. Du skal blot tilslutte højttalerne og programmere lydbilledet til din skærmopsætning, som kan have op til syv højttalere og to subwoofere tilsluttet afhængig af situation.
 
Dette betyder, at det er muligt at dreje et 5.1 surround sound-lydbillede fra et sted i rummet til et andet og tilpasse det din placering og skærmopsætningen blot ved hjælp af Beo4 fjernbetjeningen. BeoSystem 3 kan også levere en 7.1-kanals surround sound-oplevelse med en eller to subwoofere. De ekstra to kanaler udfylder det ”hul i midten”, som kan forekomme i større rum.
 
Teknologi med fordele
BeoSystem 3 fungerer som centrum for alle videokilder og andet udstyr. Det er bygget på et fuldt digitalt grundlag og har et væld af tilslutningsmuligheder, der gør det muligt for dig at anvende alle de eksterne kilder, du måtte ønske. Designet og konstruktionen gør op med rodet af tilslutninger og kabler – alle tilslutninger er placeret foran, så de er nemme at komme til og ledes langs siderne via det aftagelige kabelcover.
 
Bang & Olufsens BeoSystem 3 sætter nye standarder for modularitet og tilpasning af din hjemmebiograf. Derudover sikrer BeoSystem 3, at Bang & Olufsen fortsat er førende hvad angår billedkvalitet og lydoplevelser. Bang & Olufsens varemærke har i årevis været nem og simpel betjening, og Beo4 fjernbetjeningen giver dig mulighed for at styre hele din hjemmebiograf – selv belysningen og gardinerne – samt sende lyd og billede rundt i hele hjemmet via BeoLink systemet.
 
”Vi har skabt en global masterenhed til hjemmebiografen, der også vil fungere som ”motoren” i fremtidige Bang & Olufsen fjernsynskoncepter, forklarer Villy Hansen og konstaterer: ”Vi har skabt den ultimative løsning for fleksibel tilpasning af installationer. Vores forventninger til BeoSystem 3 er store, kunderne vil blive begejstrede, når de oplever fordelene ved BeoSystem 3 som ”scenemesteren”, der driver den uovertrufne billedkvalitet og drejer lydbilledet.
                                                                      
 
Se BeoSystem 3 tilslutningspanel i nær billede Tryk her.  Når billedet er åbnet, trykket så på stort billede.
 
BeoSystem 3. Download manual her.
 
____________________
 
PC'en som omdrejningspunkt.      
 
              


__________________
Mvh. Peter Pan. Se link - DIN-RJ45-Adapter.- PPsetup.- Div.& Diy.
Til top Vis Peter Pan's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Peter Pan Besøg Peter Pan's Websted
 
Peter Pan
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 04 Februar 2005
Lokalitet: Nordsjælland
Status: Offline
Indlæg: 20276
Sendt: 03 December 2006 kl. 08:59 | IP-adresse registreret  

BeoVision4 plasma TV -  System3 - BeoLab 7-2 - BeoLab5



__________________
Mvh. Peter Pan. Se link - DIN-RJ45-Adapter.- PPsetup.- Div.& Diy.
Til top Vis Peter Pan's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Peter Pan Besøg Peter Pan's Websted
 
Peter Pan
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 04 Februar 2005
Lokalitet: Nordsjælland
Status: Offline
Indlæg: 20276
Sendt: 05 December 2006 kl. 21:42 | IP-adresse registreret  

Ny højttaler fra B&O.
 
B&O  lancerer nu BeoLab 4 PL, en kompakt aktiv højttaler, lavet med blandt andet ICE Power forstærkere.
 
 
 

BeoLab 4 er som det ses på billedet pyramideformet, men ganske kompakt med en størrelse på kun ca 20 gang 20 gange 20 centimer og en vægt på kun 1,7 kg.
 
Michael Jensen, der er produkt chef hos B&O udtaler: "I vore dages audiomarked, er fleksibilitet centralt for vores forretning. Vore kunder forventer at være i stand til at høre musik hvor som helst, uden nogen reduktion i kvaliteten. BeoLab 4 kompleterer vore øvrige BeoLab højttalere og lydløsninger, ved at sikre at lydkvaliteten fra stuen, kan være den samme i de øvrige rum således som soveværelse, hjemmekontor mv."
 
Det er ofte unødvendigt at bruge store højttalere som baghøjttalere i hjemmebiografer, og BeoLab 4 kan også udfylde denne rolle. Yderligere har BeoLab 4 en dedikeret PC indstilling, der gør den til en helt unik PC Højttaler.
 
Bang & Olufsens velkendte BeoLink system, sikrer den totale integration af underholdning i hjemmet, og BeoLab 4 er en fremragende løsning for multirum højttalere, der kan blive placeret diskret rundt om i huset og linket til hovedsystemet.
 
BeoLab 4 er tilgængelig med et væld af muligheder; herunder væg holdere, standere, gulvstandere mv. BeoLab 4 kan endda blive hængt fra loftet, og stoffet på højttaleren er tilgængeligt i 4 farver.
 
BeoLab 4 kan justeres til rummet med 3 baslevel presets, der sikrer at BeoLab 4 kan spille perfekt i enhver placering, hvad enten det er mod en væg, fritstående, eller i hjørneplacering. Yderligere benytter BeoLab 4 sig af Adaptive Bass Linearisation for opnåelse af bedst mulig lydkvalitet. Samtidig sikrer brugen af IcePower, at BeoLab 4 har et høj effektivitet, ikke kræver ekstra køling, og at designet ikke skæmmes af massive køleplader. BeoLab 4 har selvfølgelig et sikringskredsløb der sikrer at BeoLab 4 ikke overopheder.
 
Specifikationer:
 
* Designer: David Lewis
* Størrelse og vægt: 21.5 x 19.7 x 20.5 cm / 1.7 kg
* Frontstof finish: Sort, Mørk grå, Rød og Blå.
* Strømforbrug: Typisk 7 W, standby 0.5 W
* Forstærkere: 35 watt, Class D, bas og diskant.
* Kabinet princip: Bassreflex
* Basenhed: 10 cm
* Diskant: 1.9 cm – 3/4in stof dome
* Kabinet volume 1.55 liter
* Bas equaliser: Adaptive Bass Linearisation (ABL)
* Tilslutninger: Power Link (1 stk); Line/PC (mini jack)
* Tilbehør: diverse frontstoffer og holdere til væg, gulv, loft mv.
 
Se flere farver og flotte billeder på  http://www.bang-olufsen.dk/beolab4

Ennu en BeoLab 4 "PC" uden PowerLink tilslutnings mulighed, læs beskriveler:
 


__________________
Mvh. Peter Pan. Se link - DIN-RJ45-Adapter.- PPsetup.- Div.& Diy.
Til top Vis Peter Pan's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Peter Pan Besøg Peter Pan's Websted
 
Peter Pan
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 04 Februar 2005
Lokalitet: Nordsjælland
Status: Offline
Indlæg: 20276
Sendt: 20 December 2006 kl. 14:00 | IP-adresse registreret  

 



__________________
Mvh. Peter Pan. Se link - DIN-RJ45-Adapter.- PPsetup.- Div.& Diy.
Til top Vis Peter Pan's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Peter Pan Besøg Peter Pan's Websted
 
Peter Pan
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 04 Februar 2005
Lokalitet: Nordsjælland
Status: Offline
Indlæg: 20276
Sendt: 23 December 2006 kl. 11:58 | IP-adresse registreret  

Fornuftig investering:      
_____________________________________
 
 


__________________
Mvh. Peter Pan. Se link - DIN-RJ45-Adapter.- PPsetup.- Div.& Diy.
Til top Vis Peter Pan's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Peter Pan Besøg Peter Pan's Websted
 
Poul-erik
Forum Bruger
Forum Bruger


Bruger siden: 30 December 2003
Lokalitet: Fyn Syd
Status: Offline
Indlæg: 903
Sendt: 25 December 2006 kl. 06:54 | IP-adresse registreret  

Hej Peter og andre,

 

kender i dette link,  jeg faldt over det da jeg sidder og leder efter en test af en Beomaster 4400,   jeg mener så bestemt at jeg for længe siden fandt sådan en test i et af mine hifi blade,  men jeg kan åbenbart ikke finde den igen.

Kan i huske hvilket blad/årg. der har testet sådan en Receiver.

Angående linket så er det for mig sjov læsning,  det er ældgamle ting han prøver at få gang i igen.

Det er faktisk kun Beocord han roder med.

 

http://www.makarateyp.com/BO/inhalt.htm

 

 

 



__________________
NAD 7600 2*150 watt, + Højtaler Cerwin Vega AL-1000.
Til top Vis Poul-erik's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Poul-erik
 
Poul-erik
Forum Bruger
Forum Bruger


Bruger siden: 30 December 2003
Lokalitet: Fyn Syd
Status: Offline
Indlæg: 903
Sendt: 26 December 2006 kl. 09:37 | IP-adresse registreret  

 

Jeg har fundet en lidt speciel B&O Radio jeg lige ville vise her.

 

 



__________________
NAD 7600 2*150 watt, + Højtaler Cerwin Vega AL-1000.
Til top Vis Poul-erik's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Poul-erik
 
Peter Pan
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 04 Februar 2005
Lokalitet: Nordsjælland
Status: Offline
Indlæg: 20276
Sendt: 26 December 2006 kl. 22:11 | IP-adresse registreret  

Opdateret. Dette er dog løst nu. Tryk på DIN kabler.  



__________________
Mvh. Peter Pan. Se link - DIN-RJ45-Adapter.- PPsetup.- Div.& Diy.
Til top Vis Peter Pan's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Peter Pan Besøg Peter Pan's Websted
 
Peter Pan
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 04 Februar 2005
Lokalitet: Nordsjælland
Status: Offline
Indlæg: 20276
Sendt: 28 December 2006 kl. 09:34 | IP-adresse registreret  

Beosound 4
 
BeoSound 4 – det nye, kompakte musiksystem med et strejf af magi.
 
 
Bang & Olufsen fortsætter med at overraske og begejstre musikentusiaster med den nye BeoSound 4, et kompakt musiksystem, der giver mulighed for at gemme og overføre digital musik, samtidig med at man får den lydkvalitet og brugervenlighed, som man forventer af et traditionelt Bang & Olufsen musiksystem.
 

 

BeoSound 4 er et musiksystem med integreret CD-afspiller, FM-radio og SD-kortindgang. Systemet fås også med DAB-radio som ekstraudstyr (fabriksmonteret). Man kan optage fra radio eller CD til SD-kortet og afspille optagelsen på BeoSound 4 eller på et andet bærbart eller stationært system.
 
Kan bruges og placeres overalt i hjemmet
Bang & Olufsens velkendte BeoLink system sikrer fuld integration af alle underholdningskilder i hjemmet, og BeoSound 4 kan endda sende musik, der afspilles fra SD-kortet, til højttalere i hele huset. SD-kortet giver større fleksibilitet på flere måder, fordi man har mulighed for at lytte til musikoptagelser i haven med det nye, bærbare BeoSound 3 musiksystem, eller når man er på farten med den digitale BeoSound 2 musikafspiller. “BeoSound 4 er en ny måde at leve med digital musik på, men samtidig er systemet så enkelt og brugervenligt, at brugeren straks føler sig fortrolig med systemet,” siger Bang & Olufsens produktchef Michael Jensen. “BeoSound 4 har det strejf af magi, der understreger, at det er Bang & Olufsen, og samtidig giver det mulighed for integration med digitale musikformater, som spiller en stadig større rolle for vores måde at lytte til musik på.”
 
BeoSound 4 kan placeres næsten overalt på sin gulv-, bord- eller vægstand. Når du rækker hånden frem mod betjeningspanelet, som har en betjeningsvenlig vinkel, glider glaslågen halvvejs op og afslører betjeningspanelet med SD-kortet. Når man trykker på “Load”, fortsætter glaslågen opad, så CDholderen kommer til syne. BeoSound 4 kan bruges sammen med alle BeoLab højttalere, men passer især godt sammen med de nye og lige så kompakte og elegante BeoLab 4 højttalere.
Stor interesse forventes
Med en pris, der ligger under, hvad man normalt forventer for et Bang & Olufsen produkt, regner Bang & Olufsen med, at BeoSound 4 vil tiltrække stor opmærksomhed blandt førstegangskøbere på markedet. Det indbyggede SD-kort giver nogle digitale, bærbare muligheder, som er i overensstemmelse med Bang & Olufsens strategi om at sikre, at virksomhedens kunder kan tage deres underholdning med sig overalt. “Med BeoSound 4 er det lykkedes os at designe et musiksystem, der lever op til den meget høje standard, der forventes af Bang & Olufsen, lige fra idéen bag konceptet og designet til materialevalg og håndværksmæssig udførelse –
samt ikke mindst brugervenlighed og kvalitet,” slutter Bang & Olufsens produktchef Michael Jensen.
 
Specifikationer
Designer: David Lewis
Dimensioner/vægt: 28 x 31 x 24 cm / 4 kg (låge lukket)
28 x 39 x 27 cm / 4 kg (låge åben)
Kabinetoverflade: Sort
Fjernbetjening: Beo4 anbefales
Strømforbrug Typisk 25 W, standby 1 W
Radio 99 radiostationer med navngivning; FM
(med RDS) og DAB (ekstraudstyr)
CD Navngivning (200 titler), Random, Repeat
Diskstørrelser: 12 cm, 8 cm
SD-kort Indbygget MMC/SD-kortlæser, der understøtter
MP3, WMA, med Navngivning, Random, Repeat
Tilslutninger: Power Link, Audio AUX ind/ud, FM-antenne,
DAB-antenne (ekstraudstyr), Master Link,
hovedtelefon
Tilbehør Vægbeslag, aluminium; Gulvstand,
aluminium
Ekstraudstyr: Net Music/Radio fås som ekstraudstyr via BeoPort

 

http://www.bang-olufsen.dk/beosound4



__________________
Mvh. Peter Pan. Se link - DIN-RJ45-Adapter.- PPsetup.- Div.& Diy.
Til top Vis Peter Pan's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Peter Pan Besøg Peter Pan's Websted
 

<< Forrige Side af 1101 Næste >>
  Indryk indlægOpret nyt emne
Printervenlig udgave Printervenlig udgave

Skift forum
Du kan ikke oprette nye emner i dette forum
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Du kan ikke slette dine indlæg i dette forum
Du kan ikke redigere dine indlæg i dette forum
Du kan ikke oprette afstemninger i dette forum
Du kan ikke stemme i dette forum

Copyright © 2024 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes