Der er ingen tvivl om, at det er noget ganske fint udstyr.
Jeg kender ikke de specifikke produkter - jeg kender dog udmærket mærkerne. Så generelt vil jeg sige, at selv om mærkerne giver rimelig god valuta for pengene, så kan du finde andre mærker, der giver bedre lyd for pengene.
Det element, der har suverænt mest indflydelse på lydkvaliteten, er højtalerne. Derfor vil du samlet opnå et bedre resultat, hvis du bruger en større procentdel af budgettet på dem.
Man kan ikke lave endegyldige regler for, hvad der er mest optimalt, men med et samlet budget på 17.600 så vil jeg mene, at der er brugt alt alt for mange penge på CD-afspilleren og diverse kabler og alt for lidt penge på højtalerene.
Du kan få vanvittig meget vellyd for små 20.000 kr, når du prioriterer lydkvaliteten.
Jeg er selv surroundfanatiker, men for 20.000 kr mener jeg stadigt, at de største oplevelse høstes med stereo. Yderligere vil jeg fraråde både at købe CD og DVD/BD afspiller, du skal op i meget dyrere anlæg før du bør overveje at splitte op i mine øjne.
Jeg ville vælge
dette sæt fra XTZ til 14.600.- inkl fragt og fuld returret.
99.26 højtaler bliver sammenlignet med
B&W 805 (læs anmeldelsen i linket).
Forstærkeren får udelukkende meget ros de steder man læser om den. Den har indbygget RIAA forstærker, så du spare 1.000 kr, hvis du er fast besluttet på en pladespiller. Yderligere har den både almindelige digitale og optisk digital indgange.
Hvis lydkvaliteten er væsentlig højere pririteret end film, så ville jeg vælge en brugt high-end DVD afspiller a la
denne DENON (fås også i sølv) . Jeg havde selv modellen ældre og den var også en rigtig god CD-afspiller.
Hvis du er computernørd, bør du absolut overveje denne som signalkilde med digital tilslutning til anlægget. Copenhagen records er f.eks. begyndt at udgive deres musik i 24bit 96kHz til download, hvor almindelig CD til sammenligning er 16bit 44,1kHz. Men selv ved de potentialer CD'er tilbyder er selve optagelseskvaliteten væsentligt for det endelige resultat. Der er faktisk rigtigt stort potentiale i dette relativt gamle format.
Jeg er iøvrigt af den klare opfattelse, at CD har større lydpotentiale en LP'ere. Men det er der meget delte meninger om. Hvis du allerede har en stor pladesamling med musik, du lytter meget til, så ville jeg overvejer at købe en billig pladespiller, ellers ville jeg undvære og i stedet bruge pengene på dine senere investeringer.
Jeg ville undgå analoge signalkabler mellem CD/DVD/BD og forstærker. Der er store diskussioner på bl.a. dette forum, om der er forskel på billige og dyre signalkabler. Min anbefaling er helt klart at købe billige (max 150.-) digital kabler, men dog digitalkabler - ikke analoge, der benyttes digitalt.
Jeg ville også købe nogle væsentligt billigere højtaler kabler f.eks. hos "www.fyndborsen.se".
I et 20.000 kr. budget ville jeg bruge 20-80 kr. pr. meter. Jeg ville vælge 1,5 kvadrat til højtalere og 2,5-4,0 kvadrat til subwoofer. Fyndborsen sælger i øvrigt også en XTZ cd-afspiller, som helt sikkert er rigtig god, men jeg ville som sagt nøjes med en maskine og derfor dvd eller bd.