Hey.
Jeg ved ikke om jeg skriver det rigtige sted, da dette forum handler om pladespillere. Men kan ikke finde nogle forummer
der omhandler Lp'er herinde. Når man søger på google, kan man følge en nedlagt tråd herinde fra, der omhandler dette
emne, men det giver mig ikke svar på alt.
Jeg kunne godt tænke mig at lære lidt om kvalitet og værdi af plader at gøre. Jeg har efterhånden en ok stor samling, og vil
gerne vide om der er nogle af dem, der er en del værd, og hvilke der har en god kvalitet. Jeg har prøvet at google det, men
jeg får kun svar på de mest basale og indlysende ting, som hvis der ikke er ridser i, og coveret ikke er beskadiget, er de
mest værd - mint, good, fair osv.
Jeg vil f.eks. gerne vide hvad tykkelsen på pladen betyder. Jeg har arvet nogle gamle klassiske plader af høj kvalitet (er jeg
blevet fortalt), og de er nemlig en smule tykkere end resten af min samling. Men er det pga tykkelsen eller er det
materialet? Jeg har én plade lavet af lak (ikke klassisk). Den er vist dyr, men betyder det også at den har en bedre kvalitet?
Måske kunne det bare have noget at gøre med, at den er dyrere at fremstille? Hvad er lydforskellen på en 78 og en alm
33,3'er?
En anden ting er udgivelser. Hvordan finder man ud af om lige den udgivelse man har, er sjælden? Jeg ved f.eks. at den
første plade af Malk De Koijn er mange mange penge værd, men nu er de blevet gentrykt, og de "nye" udgivelser af dette
album er ikke lige så mange penge værd. De gamle udgivelser er stadig i høj kurs. Hvorfor?! Hvad er forskellen? Det er da
ikke kvaliteten? Eller? Jeg har også to eksemplarer af Ella Fitzgerald - Live at Carnegie Hall, July 5, 1973 (en af mine
yndlingsplader), det ene eksemplar er udgivet af Coulmbia og det andet er CBS. Så vidt jeg har læst mig frem til, er det vist
det samme selskab, men mærkatet på selve vinylen er anderledes. Så jeg tænkte det måske havde noget at gøre med, at
de er blevet udgivet på to forskellige tidspunkter - og dermed er det ene eksemplar måske mere værd end den anden?
Umiddelbart kan jeg ikke høre forskellen på de to udgivelser, men jeg vil da lige høre hvordan man tjekker værdien på disse
plader?
Jeg håber I vil hjælpe :)

Du kan evt bruge www.discogs.com til at se hvad folk i hele verden tager for den pågældende LP.
Der er tonsvis af musik og siden er et godt fingerpeg om hvad ens enkelte LP er værd.

Der er flere LP butikker i KBH som køber samlinger. De giver ok priser for det, det var en mulighed hvis du vil sælge det hele.

Jeg er selv bruger af Discogs, og det er en rigtig fin side. -Og tak for tippet. Men jeg ved ikke hvordan jeg tjekker
hvordan den plade jeg har, er en genudgivelse eller en sjælden første-udgivelse. De ligner jo hinanden, og det meste af info på
dem, er det samme. Og som jeg skriver i tråden, ønsker jeg at kende til definitionen på kvalitet, og det kan Discogs ikke rigtig
hjælpe med.

Der står "re" efter hvis det er en reprint. Det er dog ikke alle der skriver det, men så kan du tjekke udgivelsesnummeret som
står cirka samme sted

Rare Record Price Guide er en god bog, som guide til vurdering af vinyl.

Ellers er der Popsike.com hvor man kan se hvad vinyl er solgt til.

Du kan også søge på musicstack.com og se hvad de tager for brugte vinyl.

Ellers bare google kunster-title-år-pladeselskab- pladenr. så skal der nok komme noget frem, hvis den er penge værd ;)

Lad os tag din Ella Fitzgerald - Live at Carnegie Hall, July 5, 1973.
Det er en fed plade, men desværre ikke så mange penge værd. 1st press har mest værdi og skal hedde
Columbia KG-32557 Mens 2nd press hedder Columbia PG-32557
1st press bliver solgt til omkring 100,- til 150,- og 2nd press samt CBS udgaven ligger omkring 50,- til 100,-
Rare record price guide har ikke nogen vurdering på den. Der skal du tilbage til 50ér udgivelserne før de har nogen
vurdering.
Pladen er også blevet genudgivet i 2010 på Audiophile i 180g og her ligger priserne på 200,- til 400,-

Så, som du kan se er det lidt en jungle at finde rundt i, om der skulle findes guldkorn i ens samling.
Men vigtigst er vel også hvor meget værdi pladerne har for en selv....

__________________
70ér sound
Tannoy Gold/Tannoy ST 100. Micro-Seiki RX2000/Mørch DP-6/ ATOC9ML/II. Slim/X-can v3 PSU/DAC/buffer. Audio-Classic SE.

Welcome to the jungle...

Det er så godt som umuligt at fastsætte priser på plader. Der er nogen vigtige faktorer der spiller ind.

Der skal være et marked for den pågældene plade. Og indspilnings kvalitet hænger ikke sammen med pris.

Jeg har efterhånden nogen stykker af Deccas phase4 stereo. De er rigtig godt indspiller og i top stand. Men kostede mig 10 kroner stykket....
Jeg købte Queen's 4 første albums i original engelsk tryk i near mint stand. De blev købt for 6 år siden i en brugt pladebutik. 150,- stykket. Men ifølge Rare record guide er de meget mere værd....

Hvor meget har du og hvor langt bor du fysisk fra en der sælger plader. Du kan evt. få en ud og kigge og fortælle dig hvad de er værd. Det kan være væsentligt når man skal fastsætte sin indbo forsikring.

Jeg gik selv igang for nogen år siden men gik samtidig i stå for nogen år siden.... Det er temmelig uoverkommeligt. Og jeg vil hellere lytte til musikken end at katalogisere den i en database. Og med ca 1500+ er der mere end én weekends arbejde i det.

Hvorfor er du interesseret i værdien, går du med ønsker om salg??

Ahania skrev: Pladen er også blevet genudgivet i 2010 på Audiophile i 180g og her ligger priserne på 200,- til 400,- Så, som du kan se er det lidt en jungle at finde rundt i, om der skulle findes guldkorn i ens samling. Men vigtigst er vel også hvor meget værdi pladerne har for en selv....

Hvorfor koster genudgivelsen fra 2010 så flere penge? Er det normalt ikke omvendt? Men er det så pga kvaliteten af pladen i
dette tiltælde? Er en 180 grams plade god kvalitet? Hvad betyder vægten af pladen?

Jeg kunne godt tænke mig en definition på kvalitet. Også så man ved hvad man skal gå efter. Det er jo lidt forsent, når man
har købt pladen og sætter den på pladespilleren derhjemme Jeg har f.eks. også hørt at mange nye udgivelser i dag, er i
dårlig kvalitet, så nye udgivelser kan man jo ikke engang regne med. Sådan burde det ikke være med alt den viden man har
fået med omkring lydkvalitet og vinyler.

Lencofyn skrev: Hvorfor er du interesseret i værdien, går du med ønsker om salg??

Jeg har som sagt en masse gamle klassiske plader, som skulle være i topkvalitet. Og jeg hører den ikke rigtig, så jeg har tænkt
mig primært at sælge dem.

Sorenjoren skrev: Lencofyn skrev: Hvorfor er du interesseret i værdien, går du med ønsker om salg?? Jeg har som sagt en masse gamle klassiske plader, som skulle være i topkvalitet. Og jeg hører den ikke rigtig, så jeg har tænkt mig primært at sælge dem.

Nu må du ikk blive skuffet...

Jeg havde 700+ klassiske plader... Fik 1200,- for hele stakken.

Orkede ikke det arbejde at finde frem til hvad der var og en ca værdi.
Og så at finde en som ville købe hele samlingen, den var svær.

Men hvis du endelig vil tjene lidt på det så skal du sende dem enten enkeltvis eller i rene komponist samlinger.

Det er bare et overordentligt stort arbejde.

Sorenjoren skrev: Lencofyn skrev: Hvorfor er du interesseret i værdien, går du med ønsker om salg?? Jeg har som sagt en masse gamle klassiske plader, som skulle være i topkvalitet. Og jeg hører den ikke rigtig, så jeg har tænkt mig primært at sælge dem.

Prøv at spørge i Accord, de ender nok med en pris på 2-3 kr stykket for brugt klassisk.

Men gem dog pladerne, vores musiksmag ændrer sig gennem hele livet, og vores evne til at forstå og høre kvaliteter
ændres også, måske du bliver bidt af en gal klassisk en dag.

Sorenjoren skrev: Ahania skrev: Pladen er også blevet genudgivet i 2010 på Audiophile i 180g og her ligger priserne på 200,- til 400,- Så, som du kan se er det lidt en jungle at finde rundt i, om der skulle findes guldkorn i ens samling. Men vigtigst er vel også hvor meget værdi pladerne har for en selv.... Hvorfor koster genudgivelsen fra 2010 så flere penge? Er det normalt ikke omvendt? Men er det så pga kvaliteten af pladen i dette tiltælde? Er en 180 grams plade god kvalitet? Hvad betyder vægten af pladen? Jeg kunne godt tænke mig en definition på kvalitet. Også så man ved hvad man skal gå efter. Det er jo lidt forsent, når man har købt pladen og sætter den på pladespilleren derhjemme Jeg har f.eks. også hørt at mange nye udgivelser i dag, er i dårlig kvalitet, så nye udgivelser kan man jo ikke engang regne med. Sådan burde det ikke være med alt den viden man har fået med omkring lydkvalitet og vinyler.

Audiophile 180g pladen er dyre fordi der ikke er trygt så mange af dem. Og fordi lyden på dem plejer at være super god. Så
mange vil gerne have en ny lækker udgave istedet for en slidt gammel 70ér plade. Især i dette tilfælde hvor 1st press
udgaven ikke har den store værdi. Så i dette tilfælde er det kvaliteten der får prisen op istedet for et sjælden gammelt
samler objekt.
Men som udgangspunkt kan man ikke sige at kvalitet og pris hænger sammen.


__________________
70ér sound
Tannoy Gold/Tannoy ST 100. Micro-Seiki RX2000/Mørch DP-6/ ATOC9ML/II. Slim/X-can v3 PSU/DAC/buffer. Audio-Classic SE.

Der er også forskel melle de enkelte plademærker hvad de tager for 180g og 200g.
Der findes nye 180g til ikke så mange penge og o´mvendt nogle er meget dyre, men det er plademærkerne der bestemmer vejl udsalgspris.

Der er også kvalitets forskelle mellem nye LP'er og især på genudgivelser. NOgle plademærker tager sig tid til remastering så de passer til moderne anlæg, medens andre blot vil skumme fløden og det er sgu noget l**t.

f.eks. købte jeg for år tilbage Pink Floyd - dark side of the moon på 180g, den var en katastrofe i forhold til den gamle fra oprindelig udgivelses år. Så den står bare på hylden, men nu er der kommet en ny på 180g trykt på moderne vinyl af et af de førende LP trykkere, så må vi se.....

Oka. Mange gode svar! tak!
Er der nogle, der kan svare mig hvorfor nogle stadig laver lak plader? Jeg har en enkelt af lak (en ny udgivelse, en jeg har
fået). Jeg har senere fået at vide, at lakplader er dyre, men de er ikke af bedre kvalitet. Grunden til at de er dyre, er fordi det
er et dyrt materiale, og det var også derfor man skiftede til vinyl (self også pga kvaliteten og fordi lak er upraktisk). Jeg vil
bare høre herinde om i er af samme mening, og om dette er sandt?

En lakplade er typisk noget man skærer direkte på en vinyl-lathe – det er disse lakplader der benyttes til at laver 'mothers' og
'stampers' af, og 'stampers' bruges i selve pressningsprocessen. Lakpladerne (nogle gange omtalt som 'dub plates') er en
aluminium plade med det tyndt lag lak på hver side. Ulempen er at de kun kan afspilles omkring 20 gange – så er lakken slidt
op, og der er en frygtelig knas ved afspilning. Fordelen er selvfølgelig at man kan skære én plade af sit seneste mesterværk
og så spille det som DJ samme aften, men hovedfunktionen er som sagt stadig som det første led i produktionen af vinyl
plader.

Jeg troede at en lakplade var en 78'er.

    carsten

Sorenjoren skrev: Lencofyn skrev: Hvorfor er du interesseret i værdien, går du med ønsker om salg?? Jeg har som sagt en masse gamle klassiske plader, som skulle være i topkvalitet. Og jeg hører den ikke rigtig, så jeg har tænkt mig primært at sælge dem.

Du skriver, at du har en masse  gamle klassiske plader som skulle være i topkvalitet....

Det er vel dig der afgør om dine plader er i topkvalitet??

Jeg har aldrig før hørt om nogen der spørger andre om de plader man selv ejer er i topkvalitet...!

Spiller du nogle gange den musik du har på LP?



Niels L.

Hej Nilau,

Søren skrev i sit første indlæg at " Jeg har arvet nogle gamle klassiske plader af høj kvalitet (er jeg
blevet fortalt)". Så hvis han ikke selv er den store ekspert udi den klasiske musik, er det vel et relevant spørgsmål.
Når en gammel onkel forærer én sin samling med ordene "Det meste er fra Furtwänglers mest dynamiske periode hos Decca, så det er topkvalitet", kan man jo nemt være helt på Herrens mark med hensyn til rigtigheden af påstanden (eller måske have onkelen mistænkt for at have kigget for dybt i flasken  ).
Jeg har selv 400-500 klassiske LP'er stående (arvet, klunset osv) - jeg hører dem aldrig, og har ikke den fjerneste anelse om deres musiske eller indspilningsmæssige kvaliteter. Men når jeg engang bliver pensionist og får tid, skal jeg nok få dem hørt (eller rettere: jeg orker ikke at gå ned til Accord og blive tilbudt 50 kr for hele stakken)

mvh
Prinds

Prinds skrev: Hej Nilau,Søren skrev i sit første indlæg at " Jeg har arvet nogle gamle klassiske plader af høj kvalitet (er jeg blevet fortalt)". Så hvis han ikke selv er den store ekspert udi den klasiske musik, er det vel et relevant spørgsmål. Når en gammel onkel forærer én sin samling med ordene "Det meste er fra Furtwänglers mest dynamiske periode hos Decca, så det er topkvalitet", kan man jo nemt være helt på Herrens mark med hensyn til rigtigheden af påstanden (eller måske have onkelen mistænkt for at have kigget for dybt i flasken  ).Jeg har selv 400-500 klassiske LP'er stående (arvet, klunset osv) - jeg hører dem aldrig, og har ikke den fjerneste anelse om deres musiske eller indspilningsmæssige kvaliteter. Men når jeg engang bliver pensionist og får tid, skal jeg nok få dem hørt (eller rettere: jeg orker ikke at gå ned til Accord og blive tilbudt 50 kr for hele stakken)mvhPrinds

Nemlig!

Som en rettesnor, jeg har oplevet positive ting med, er decca phase 4 stereo rigtig gode udgivelser.
Emi har lavet nogen lækre bokse med diverse symfonier som er eminente i kvalitet.
Deutche grammofon er svingende, de skal næsten høres før man ved om det er guld.
Diamond ( mener jeg det hedder ) er også gode udgivelser.
Som udgangs punkt kan du jo hive nogen frem og se på standen af dem.
Hvis de er som nye kan der være en ide i at grave lidt dybere.