Tilbage til HIFI4ALL.DK 4. juni 2026 | 09:29   

  NAVIGATION  Retningslinier for brug af Hifi4all  
HjælpHjælp  ChatChat  Aktive emnerAktive emner  Vis brugereBrugere  Søg i forumSøg  Opret ny brugerOpret ny bruger  Log indLog ind
Udstillinger og messer
 HIFI4ALL Forum : Udstillinger og messer
Emne Emne: IFA-Berlin, been there, done that... (Emne lukket Emne lukket) Indryk indlægOpret nyt emne
Forfatter
Besked << Forrige emne | Næste emne >>
C K N
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 26 September 2003
Lokalitet: Sønderjylland
Status: Offline
Indlæg: 771
Sendt: 04 September 2005 kl. 10:59 | IP-adresse registreret  

Så er man hjemvendt efter en dagsekspedition til IFA...

Nu sidder man her dagen efter og prøver at bearbejde alt info of alle de indtryk man har fået.... -og plejer ryggen og de ømme fødder...

100000 kvm er meget, og mig og min kammerat blev hurtigt enige om at fravælge de haller hvor man ikke kendte nogle producenter.... -det var jo så lige de første 4-5 haller... Man skal jo priotere når man kun har 5-6 timer.

Tja, man kan jo sige at gennemgådende tema, vel primært var HD. LCD og plasma i fuld HD opløsning og HD-DVD og Blu-Ray.... -og ja, det ser totalt godt ud! Det kan bare ikke komme hurtigt nok i butikkerne!!!

Min personlige favorit var Samsung's "stand" (hal) De laver bare for lækre skærme. Er ret sikker på at mit fremtidige TV kommer til at hedde Samsung! De var også repræsenteret med deres 102" plasma og 84" LCD.... Av av av...

-og så er det imponerede så mange producenter af fladskærme der findes... Tror jeg er stødt på mere end 40-50 som jeg overhovedet ikke kendte...!

-nå ja, og så den største oplevelse af alle. Mødte Hifi4All's redaktion dernede... En stor ære!  Hyggeligt at møde jer... Håber I fik jer en oplevelse og nogle gode billeder? Der kommer vel en lille artikel?

Alt herfra pt.... Nu vil jeg til åbent hus i Hifi-klubben.... Ret anti-klimaks i forhold til IFA....

Til folk der ikke har prøvet at være på IFA, så skal det siges at det er en oplevelse....! Ikke noget man absolut skal gøre hvert år, men jeg kunne da godt tænke mig at komme derned igen engang... -også ikke mindst pga. af reklamepigerne....!



__________________
Hjemmebio DIY Dvd-skab DIY 5.1-højttalersæt
Til top Vis C K N's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af C K N Besøg C K N's Websted
 
jensen
Forum Bruger
Forum Bruger

Tidl. Vassago Hifi

Bruger siden: 01 April 2003
Lokalitet: Fyn
Status: Offline
Indlæg: 6646
Sendt: 04 September 2005 kl. 11:03 | IP-adresse registreret  

Jeg skulle have været derned , men vil heller til de rigtig high-end messer .

jeg skal til den store i italy snart .

Til top Vis jensen's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af jensen
 
Administrator
Administrator gruppe
Administrator gruppe
Avatar

Bruger siden: 25 Januar 2003
Lokalitet: København
Status: Offline
Indlæg: 3105
Sendt: 04 September 2005 kl. 11:44 | IP-adresse registreret  

C K N skrev:

-nå ja, og så den største oplevelse af alle. Mødte Hifi4All's redaktion dernede... En stor ære!  Hyggeligt at møde jer... Håber I fik jer en oplevelse og nogle gode billeder? Der kommer vel en lille artikel?



Al hjertet tak!

Det er altid rart at hilse paa folket bag de mange farverige nicks i forummet.

Og ja, der er en artikel paa vej, og en billedesystem (skal lige kode det i morgen), men vi skal foerst lige hjem fra IFA i dag, saa der gaar nogle da inden dette kommer.

Hav taalmodighed
Til top Vis Administrator's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Administrator Besøg Administrator's Websted
 
TapeConnection
Lukket konto
Lukket konto
Avatar
Lukket efter brugers ønske!

Bruger siden: 30 November 2003
Lokalitet: Århus
Status: Offline
Indlæg: 4163
Sendt: 05 September 2005 kl. 12:32 | IP-adresse registreret  

Jeg var naturligvis også dernede, så jeg vil prøve at give et overblik over mine indtryk dernedefra - der er meget at kigge på, så jeg glemmer sikkert halvdelen... Here goes:

Overordnet set var det helt store buzz-word HDTV. Hvor man på forrige IFA-messe for to år siden stoppede op og stod og savlede de steder hvor der blev vist HDTV, blev man i år bombarderet fra alle ender og kanter med HDTV-billeder i alle afskygninger. Masser af Blu-Ray og en lille smule HD-DVD prototyper og bunker af HD sattelit-tv, og ikke mindst en hulens masse reklame for VM 2006 i HD (det var jo trods alt i Tyskland...) Jeg er personligt ikke i tvivl om at HDTV vil få en relativt hurtig succes i Europa, der er simpelthen utroligt meget fokus på det, og billedkvaliteten af HDTV-materialet er så konsekvent god, at _alle_ vil opleve den forbedring det giver i forhold til traditionelt tv, også selv om man ikke er teknik-interesseret. Bund-niveauet af billederne bliver løftet betragteligt, også i takt med at kvaliteten af fladskærms-tv'ene bliver bedre. Hvor jeg for to år siden vil sige at flertallet af fladskærms-billederne var direkte dårlige, så var flertallet i år noget som man ville stoppe op og savle over - ethvert andet sted... Når man har set et par tusinde tv med HDTV-billeder, så bliver man nærmest immun... HDTV er vejen frem, og det ser heldigvis ud til at der er stor opbakning til det, både fra hardware-producenter og tv-stationer. Det er måske ikke om to måneder at vi vælter os i HDTV, men jeg forudser at 2006 for alvor bliver året hvor HDTV kommer i fokus, og 2007 bliver det helt store gennembrud for HDTV, både på tv-udsendelser og film-medier. Kvaliteten af HDTV er så konsistent høj, at når man først får en flig af det, så bliver alt andet ligegyldigt, det virker næsten omsonst at fluekneppe de sidste detaljer ud af PAL-formatet, når HD er så meget bedre.

Det betyder selvfølgelig ikke at alle HDTV billeder er ens, tværtimod - når man først har vænnet sig til HDTV-billederne, så ser man også forskellene. Netop derfor er det vigtigt at man ikke lader sig forblænde her og nu af et HDTV-billede på en fladskærm, og køber skærmen næsten i blinde fordi HD ser så godt ud. Når man reelt skal til at bruge sin skærm til HDTV, så vil man i højere grad have vænnet sig til at billedkvaliteten ligger på et langt højere niveau, og så betyder f.eks. kontrast og farvegengivelse rigtigt meget for oplevelsen. Jeg vil ikke påtage mig at dømme billedkvaliteten af de forskellige skærme ud fra hvad man så på messen, men generelt var kvaliteten højere end jeg havde forventet - kontrast, synsvinkel og responstid på LCD-tv'ene er over en generel kam blevet langt bedre end jeg har set for bare en enkelt generation siden, LCD rykker virkeligt for alvor fremad. Jeg synes dog stadig at de bedste plasma-tv har det mest naturlige billede overall, de bedste billeder jeg så fra fladskærme var, meget som forventet, fra Panasonic og Pioneer's plasma'er. Især imponerede Pioneer ved at lave overraskende gode billeder fra DVD-materiale og sågar formel 1 via direkte standard-TV - noget hvor man absolut ikke kan sige at kildematerialet er særligt godt...

Den suverænt største oplevelse på messen, uden sidestykke, kom lidt overraskende for mig fra JVC - dog fra deres pro-afdeling. De viste en prototype på en DILA-projektor med 4096x2160 opløsning, med kildemateriale i fuld opløsning - dvs. 4 gange 1080i. Det er det vildeste jeg nogensinde har oplevet, jeg får gåsehud bare ved tanken! Billedet var 6 meter bredt, og man kunne stå én meter fra lærredet, og have en fornemmelse af at kigge lige ud af et stort panorama-vindue. Dette format er tiltænkt fremtidens biografer, og indtrykket er helt fantastisk - de der pjevsede Barco-DLP'er de har i de digitale biografer i dag kan bare pakke sammen...  Som de nævnte i præsentationen, så er dét en kvalitet hvor det udelukkende er kildematerialet der sætter grænsen. Og det bringer mig videre til den eneste anke jeg havde ved fremvisningen: Ved enkelte af billederne var det tydeligt at í hvert fald nogle af optagelserne var foregået som interlace, med deraf følgende artifacts ved lodrette bevægelser, også når man stod 4-5 meter væk (hvilket dog stadig er et _meget_ stort billede...) Det beviste for mig at man ikke bare kan løse interlace-problematikken gennem højere opløsning - jeg synes det er umådeligt sløjt at man ikke engang i et format man har tiltænkt skal være HDTV's afløser/storebror har ladet interlace-teknikken ligge tilbage i støvet. Det var en lille detalje i det iøvrigt suverænt bedste billede jeg har set, men når nu alt andet er på et niveau der svarer til at kigge ud af vinduet, hvorfor så ikke løse dette relativt simple, lille problem også? Forhåbentligt var det et spørgsmål om begrænsninger i de kameraer der blev brugt, og at dette på sigt ikke vil være et issue - teknikken er jo dog udviklet til biografer, og her eksisterer det problem formentligt ikke, da man vil vælge 24 Hz progressive i stedet.

Til de mere produkt-specifikke ting: Jeg var personligt naturligvis meget interesseret i nyeste generation af hjemmebio-projektorer. For det første må jeg sige at Sony skuffede mig fælt, ved at have lavet en yderst psykedelisk blære-demonstration, der vel først og fremmest skulle slå Sony's navn fast. De viste kun nogle meget få ting, og det var ikke nemt at finde specifik produkt-info om noget nogen steder. Jeg fandt aldrig et sted at finde information, eller i det hele taget bare så meget som én Sony medarbejder. De må jo have været der et sted, men jeg fandt det aldrig - jeg må derfor bedrøve folk med at jeg ikke blev et pip klogere på Sony's kommende projektorer. Jeg tager fat i Sony DK snarest, så jeg kan finde ud af hvad hulen der foregår. Sanyo glimrede ved deres fravær - men jeg får en sample af Z4 at se inden for overskuelig fremtid. Jeg overså tilsyneladende den Z4 der stod hos 3LCD konsortiet... :-(

Panasonic viste PTAE-900 - og tja, hvad skal man sige - nyt panel, mere aggressiv iris, og bedre lens shift - ellers var der vel ikke så meget at sige om dén. Hitachi viste PJTX 200, der skal afløse PJTX 100, med samme forbedringer. Z4, PTAE-900 og PJTX 200, plus evt. hvad Sony har tænkt sig at diske op med, ser ud til at skulle kæmpe om LCD-tronen - jeg laver naturligvis en shoot-out mellem disse så snart jeg har muligheden.

DLP vil kendere vide at jeg ikke er den _helt_ store fan af, og jeg synes også de modeller der blev vist skuffede lidt - der bliver løbende forbedret på DLP-teknikken, men der sker ikke de store kvantespring. Det ser ud til at man begynder at ramme loftet for hvor lidt regnbuer og dithering vi bliver præsenteret for i DLP-projektorer til hjemmebrug, det der primært sker er at priserne stille og roligt bevæger sig nedad - hvilket jo absolut også er en god ting. Men kunne man ikke lide DLP sidste år, så kan man det heller ikke i år. For mig at se er der ikke nogen kvantespring forude på det punkt før 3-chip DLP, og sådan en så jeg faktisk ikke en eneste af på messen (jeg kan dog have overset noget, det er en stor messe...) Hvis de ikke snart får 3-chip DLP ned i den sjove prisklasse, så bliver de kørt over af andre teknologier.

Én af disse nye teknologier er Sony's SXRD teknologi, der bruges i deres temmeligt dyre Qualia projektor. Denne blev brugt i bladet Audio's fremvisning af "teureste anlage der welt" (som de dog indrømmede ikke rent faktisk _var_ det dyreste anlæg i verden...), og dette var ubetinget det bedste DVD-billede på messen efter min mening, og vel nok også det bedste DVD-billede jeg har set. Kilden var en Linn Unidisk - iøvrigt via component... Denne projektor står i mine øjne lige nu som den bedste projektor man kan købe for (mange!) penge. 1920x1080 native, super kontrast i praksis (selv om den er opgivet til 1200:1), ingen screen-door overhovedet, og i det hele taget et billede fuldstændigt fri for artifacts. Der blev vist en Coldplay koncert, hvor det var ekstremt tydeligt at koncerten var optaget på 35 mm - det var fuldstændigt som at sidde i en (analog!) biograf. Vildt imponerende. Samtidig er projektoren lavet til at fungere i hjemmet, med meget lav støj - bare synd prisen er på den forkerte side af 200K... :-( Men den tager i hvert fald titlen som min drømme-projektor - og så har jeg endda ikke engang set HDTV på den endnu... (Sony havde faktisk et par stykker stillet op, men det var kun til at vise nogle blære-reklamer)

Hvis jeg lige skal dvæle lidt ved Audio opstillingen, så var det en multikanal-opstilling med 5 Focal Grande Utopia BE, en Accuphase MA8000 til hver (i multikanal, de brugte noget andet i stereo, jeg har glemt hvad det var), Lexicon MC12 processor i multikanal og Krell Evolution Two forforstærker i stereo, Linn Unidisk i multikanal og noget Accuphase til CD. Derudover 4 Focal Utopia subwoofere og to Velodyne 1812 subber. Det er svært at bedømme lydkvalitet under sådan nogle omstændigheder, men det var umiddelbart så præcist, velopløst og småkedeligt som man kunde forvente - high-end lyd på godt og ondt. Det mest interessante var at de lavede en A-B sammenligning mellem verdens vistnok dyreste pladespiller Clearaudio Statement, og en Garrard til en femtedel af prisen - som i mine ører tørrede grundigt bagdel på Clearaudio'en. De brugte iøvrigt en Madonna LP til sammenligningen, vel ret usædvanligt i den situation. En anden konklusion var at Coldplay DVD'en ganske enkelt lød forfærdeligt - Dolby Digital-komprimeringen var sindssygt tydeligt, og der er slet ingen tvivl om at når man kommer op i udstyr af den kaliber, så er Dolby Digital bare ikke godt nok. Det var præcist som at høre MP3 på et high-end stereo-system - ejere af hjemmebio-systemer i ultra-highend klassen må se frem til DTS-HD og Dolby Digital + - som såvidt jeg kunne se ikke blev nævnt med et ord nogen steder - med længsel.

Indtrykkende fra de enkelte producenter blandt dem jeg lagde mest vægt på:

Sony lavede som sagt bare en blære-udstilling, som jeg ikke blev klogere af. De viste en hulens masse af deres nye LCD-tv, og det så fint ud med god kontrast også fra skæve vinkler, der er virkeligt sket meget på det seneste på det punkt, fra alle producenter.

Philips viste som forventet primært bunker af fladskærms-tv, og lidt ala Sony var der mest tale om overgearede blære-præsentationer end egentlig mulighed for at vurdere det enkelte produkt. Ikke så meget at sige til det, og ikke nogen nyheder jeg ikke kendte i forvejen. Lidt skuffende for mig, sidste gang viste de en hel del nyudviklinger. Men derfor kan deres produkter jo godt være i orden - det finder man bare ikke ud af dér. Det jeg savlede mest over var en Blu-ray prototype i DVP9000-design. Det var den mest færdigt udseende Blu-ray prototype på messen efter min mening.

Panasonic viste bunker af fladskærme, primært PV500. Topklasse billedkvalitet, og imponerende billedkvalitet på deres nye 65" PV500. Efter min mening klasser bedre end Pioneer's 61", der bygger på et NEC panel. Det bliver spændende at se om Pioneer kan slå tilbage. Derudover fremviste de selvfølgelig nyeste line-up af diverse produkter, DVD-optagere osv, men ikke så meget jeg faldt ned af stolen over - en Blu-Ray prototype var jo nærmest en selvfølgelighed hos de store producenter...

Pioneer havde naturligvis plastret standen til med 6. generation af plasma-skærmene, og havde overraskende mange steder valgt at vise DVD, og som nævnt sågar direkte tv i standard-opløsning, med hårdt komprimerede formel-1 billeder. En ret overlegen demonstration af at deres skærme ikke behøver HDTV for at levere brugbare billeder. Panasonic og Pioneer plasma er dem jeg har mest tiltro til hvis jeg skal pege på bedre fladskærm lige nu - hvilket jeg dog ikke har tænkt mig at gøre før jeg har dem i butikken... På lydsiden viste de blandt andet de nye surroundreceivere med mere eller mindre alt hvad man kan komme i tanke om af features, og den nye DV 989 DVD-afspiller. Cool stuff, men det er svært at vurdere på en messe hvor godt det reelt er.

Samsung havde en stor og flot stand, og viste en masse nytænkning, det er tydeligt at de er en af de store innovatører på markedet. Desværre er jeg stadig ikke helt overbevist om kvaliteten af de endelige produkter, selv om de ser fede ud. Flere steder så jeg LCD-tv med hakkende panoreringer, hvilket må siges at trække ned - og er særdeles ærgeligt når panelerne ellers ser ud til at være i orden - Samsung og Sony bruger samme paneler (de produceres i et joint-venture, dvs. det er ikke som i de gamle modeller Sony der køber paneler af Samsung). 102" plasma-prototype - ØV det er stort! Og billedkvaliteten var _klasser_ bedre end den 80" prototype de viste for to år siden. Helt generelt, så er kvaliteten af de helt store skærme umiddelbart blevet forbedret voldsomt. Samsung banker stadig på hos de store med kraftigt nytænkning, men med hensyn til at levere de bedste produkter synes jeg stadig lige de mangler at træde inden for. De nye Slim-Fit CRT var en skuffelse - de er ikke helt så slim som de ser ud på billederne, selv om de dog er skrumpet en del - men værst er det at de kalder deres topmodel for et HD-CRT, når det hverken kan modtage et digitalt signal, eller bare 720P via component-indgangen - kun component 1080i kan modtages. Det er for sløjt, og diskvalificerer desværre dette tv som et HD-alternativ for CRT-fans der ikke kan finde sig i fladskærmenes ulemper. Men der er ingen tvivl om at Samsung er en seriøs spiller på markedet.

Toshiba skuffede mig fælt - da de står stort set alene om HD-DVD er det et stort problem at de ikke kan fremvise en ordentlig fladskærm at demonstrere kvaliteten på. Sløj kontrast, udsmøring af detaljer og mit mantra: manglende evne til at vise 50 Hz uden hakkeri. Det var faktisk så skuffende at jeg først nu når jeg sidder og skriver dette kommer i tanke om at jeg helt glemte at kikke efter SED-prototypen - f**k!

Og så alle de andre... LG, Loewe, Thomson, osv havde alle sammen store og flotte stande hvor temaet ligesom de andre steder var HDTV, jeg kan ikke lige komme i tanke om noget helt revolutionerende. Det mest opsigtsvækkende for mig var at der stod et slimline billedrørs-tv hos LG, hvor der i specifikationerne stod HD Ready - men uden brug af det officielle HDReady logo. Det lykkedes mig ikke at finde nærmere information om dette tv, så om der gælder det samme som for Samsung's Slim-fit CRT, at det kun kan køre 1080i, det må jeg undersøge nærmere.

På den lydmæssige side: Audio Pro viste en ny Bravo serie og et par nye subwoofere, samt en spændende lille nyhed, en slimline DVD-receiver uden højttalere, til ca. 4000,- i udsalg. Det bliver spændende at høre den, et produkt som dét har vi i hvert fald savnet i vores sortiment, til den store gruppe af købere der er forelsket i supermarkedernes kombi-surroundsystemer, men dog har fundet ud af at plastic-højttalere ikke duer. Den bliver iøvrigt produceret på samme fabrik som Harman Kardon, og det ses tydeligt på designet, der er kraftigt Harman inspireret.

Når vi er ved Harman: De havde den vel nok PR-mæssigt flotteste stand, med en totalt blæret opstilling med en række fladskærme hele vejen rundt i loftet, og en demo der kørte på skærmene som om det var én lang skærm, i stedet for bare at vise det samme på 50 skærme. Ret cool. Produktmæssigt er jeg ikke så forfærdeligt meget inde i Harman produkter, deres højttalere tænder mig ikke rigtigt, så jeg nøjedes med at savle i nogle Lexicon og Mark Levinson produkter.

Marantz havde en række nyheder at vise frem, deriblandt et helt nyt stereo-lineup. Stereo-apparaterne bliver langt om længe sølvfarvede (dvs. sølv eller sort i stedet for guld eller sort), og alle apparater har nu børstet alu-front (minus en ny lavpris-DVD). Det betyder at man nu endelig kan mixe produkter fra stereo og surround-serierne frit - f.eks. købe en CD-afspiller der matcher ens surroundreceiver, eller en stereo-opsætning med en DVD i stedet for en CD. Deres nye fladskærme er utroligt lækkert designet, billedkvaliteten er jeg knapt så overbevist om - men der er jo heller ikke så mange producenter der mestrer både lyd og billede overbevisende...

Yamaha viste en bunke opstillinger med deres one-speaker surroundsystem, YSP-1 og YSP-800. Imponerende effektivt, og i modsætning til fake-surround fra to højttalere ala Bose, så fungerer det også selv om man drejer hovedet - man skal dog helst sidde tæt på midten for at det fungerer optimalt (men det skal man jo altid...). Selve lydkvaliteten mangler jeg stadig at blive rigtigt overbevist om, men på den anden side er det jo heller ikke ret dyrt, i betragtning af at konkurrenten er en surroundreceiver plus 5 højttalere, så for den almindelige, ikke alt for kræsne forbruger virker det som et reelt, indretningsvenligt alternativ til et billigt, halvdårligt surroundsystem. I den mere seriøse ende går udviklingen så stærkt at RXV 1600 og 2600 har fået opskalering til HDMI, hvilket RXV 4600 desværre mangler - 1600 og 2600 ser ud til at være stærke kort. I kataloget fandt jeg en sjældenhed fra Yamaha's side, nemlig en nyhed i stereo-programmet - RX 797, en kraftigere stereoreceiver. Den var åbenbart meget ny, for de havde den desværre ikke med.

Hos DLS kunne man desværre ikke lytte til hifi-afdelingens nyheder, det må man have til gode til vi får nyhederne inden for døren. R66 bliver en storebror til R55, med 6" enheder så der leveres lidt mere punch i bassen, og ved at bruge vinyl-finish (som R55 også vil kunne leveres i), bringes prisen nedad så en R66 i vinyl faktisk ikke bliver nævneværdigt dyrere end R55 finér er i dag, mens R55 vil kunne leveres i sort og ahorn vinyl, til lavere pris end i dag. Desuden viste de R60, en reolhøjttaler med 6" enhed. Disse nyheder skulle lande sidst i september. Derudover viste de nogle nyheder i T-serien, deres B&O-inspirerede design-serie, deriblandt en prototype på en T-model med R55 teknik, men med 4 slavebas-enheder der skal levere dybere bas end i R55, men i alu-kabinet. Hvorvidt denne højttaler rent faktisk kommer i produktion er usikkert, men hvis den gør vil det helt sikkert være et godt bud hos de hifi-entusiaster der har vrøvl med konen!

Jamo er kommet ind under Klipsch' vinger, om det er derfor at de efter de senere års fokusering på små designer-produkter nu går helt i den anden grøft og lancerer en baffel-højttaler med to 15" enheder, grimmere end arvesynden, skal jeg lade være usagt... Det skabte i hvert fald en del opmærksomhed om ikke andet...

Der er hundreder af stande på sådan en messe, så det er umuligt at beskrive alle indtryk - der er sikkert en masse vigtige ting jeg har glemt, for slet ikke at tale om de ting jeg helt har overset... Men skal man sammenfatte årets IFA-messe i ét ord, så må det være: HDTV! Der er simpelthen ufatteligt meget fokus på det, og jeg tror at udbredelsen af HDTV vil gå hurtigere end vi forestiller os. Jeg tror ikke på de pessimistiske forudsigelser om at der vil gå 7-10 år før HDTV er hvermandseje - jeg er overbevist om at udbredelsen af HDTV i forskellige former vil gå hurtigere end f.eks. udbredelsen af DVD, og hurtigere end udbredelsen af HDTV i USA. Tidspunktet er optimalt for lancering af HDTV i Europa, da timingen mellem TV-udsendelser i HD, film-medier med HD, og udbredelsen af fladskærme med HD-egenskaber i Europa er langt mere optimal end den har været i USA og Japan. Det ser ganske enkelt ud til at hardware-producenterne bakker så meget op om HDTV at forbrugerne ret hurtigt vil rejse krav fra software-udbyderne om at få materiale i HDTV. Det bliver et par yderst spændende år frem til næste IFA-messe i 2007...

 

 



__________________
Mvh. TC
www.tapeconnection.dk

Hvor billigt skal et dårligt tv være for at være et godt køb?
Til top Vis TapeConnection's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af TapeConnection Besøg TapeConnection's Websted
 
TapeConnection
Lukket konto
Lukket konto
Avatar
Lukket efter brugers ønske!

Bruger siden: 30 November 2003
Lokalitet: Århus
Status: Offline
Indlæg: 4163
Sendt: 05 September 2005 kl. 12:44 | IP-adresse registreret  

Det kan iøvrigt anbefales at tage et kig på www.areadvd.de for billeder osv.



__________________
Mvh. TC
www.tapeconnection.dk

Hvor billigt skal et dårligt tv være for at være et godt køb?
Til top Vis TapeConnection's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af TapeConnection Besøg TapeConnection's Websted
 
lars37
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 02 Maj 2003
Lokalitet: Århus
Status: Offline
Indlæg: 1320
Sendt: 05 September 2005 kl. 13:02 | IP-adresse registreret  

Flot referat, Otto.

Lars

 

Til top Vis lars37's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af lars37
 
GuldLos
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 17 Marts 2004
Lokalitet: Århus
Status: Offline
Indlæg: 422
Sendt: 05 September 2005 kl. 14:07 | IP-adresse registreret  

Ja, virkeligt godt refereat

Godt at høre hvad der sker og kommer til at ske...

Rune



__________________
...It's only as loud as the silence it brakes... Porcupine Tree
Til top Vis GuldLos's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af GuldLos Besøg GuldLos's Websted
 
fisterolfert
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 21 December 2004
Lokalitet: København
Status: Offline
Indlæg: 64
Sendt: 05 September 2005 kl. 17:36 | IP-adresse registreret  

Var der nogen der så samsungs 42 hd plasma? og i såfald hvad syntes i?
Til top Vis fisterolfert's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af fisterolfert
 
LarsChristensen
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 10 Januar 2004
Lokalitet: Aalborg
Status: Offline
Indlæg: 199
Sendt: 06 September 2005 kl. 15:18 | IP-adresse registreret  

C K N skrev:

-nå ja, og så den største oplevelse af alle. Mødte Hifi4All's redaktion dernede... En stor ære!  Hyggeligt at møde jer... Håber I fik jer en oplevelse og nogle gode billeder? Der kommer vel en lille artikel?

C K N skrev:

...også ikke mindst pga. af reklamepigerne....!

Billeder nu!

Til top Vis LarsChristensen's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af LarsChristensen
 
biojensen
Branchemedlem
Branchemedlem
Avatar
Installation/RoomAV

Bruger siden: 04 Maj 2003
Lokalitet: Stor-København
Status: Offline
Indlæg: 571
Sendt: 07 September 2005 kl. 00:32 | IP-adresse registreret  

Biojensen.dk er der mulighed for at se billeder fra IFA messen.

Til top Vis biojensen's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af biojensen Besøg biojensen's Websted
 
biojensen
Branchemedlem
Branchemedlem
Avatar
Installation/RoomAV

Bruger siden: 04 Maj 2003
Lokalitet: Stor-København
Status: Offline
Indlæg: 571
Sendt: 07 September 2005 kl. 18:28 | IP-adresse registreret  

biojensen skrev:

Biojensen.dk er der mulighed for at se billeder fra IFA messen.

Jeg har opdateret min hjemmeside med mange flere billeder fra IFA mesen

Til top Vis biojensen's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af biojensen Besøg biojensen's Websted
 

Du har ikke adgang til at besvare dette indlæg.
Dette emne er lukket.

  Indryk indlægOpret nyt emne
Printervenlig udgave Printervenlig udgave

Skift forum
Du kan ikke oprette nye emner i dette forum
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Du kan ikke slette dine indlæg i dette forum
Du kan ikke redigere dine indlæg i dette forum
Du kan ikke oprette afstemninger i dette forum
Du kan ikke stemme i dette forum

Copyright © 2026 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes