Jeg har hjulpet noget familie med et højttaler køb, hvor WAF har været nøgleordet.
Systemet skulle spille sammen med en Pioneer 525 dvd og en NAD t770 surround reciever og ligeledes fungere som surround setup og til ren stereo lytning.
Valget faldt på et sæt Systen Audio Talent.
Der er ingen tvivl om, at SA har ramt plet med hensyn til høj WAF. Højttaleren er ikke særlig dyb og fylder stortset ikke mere end et stykke A4 papir og er yderst diskret at se på. Denne kan både monteres direkte på væggen eller stående i en reol.

Et stk. Talent, med og uden tøj, monteret på væg.

Jeg var dog noget skeptisk da jeg pakkede Talent ud. Umiddelbart ligner det ikke noget man skulle mene kunne levere lyd som er til at holde ud at høre på. Dette er dog ikke korrekt. Der er ganske gode takter i Talent om end der mangler en meget vigtig faktor, nemlig bas gengivelse. Det kommer nok ikke som den store overraskelse at bassen ikke er som i en fuldblods 2½-vejs konstruktion, men diskant og mellemtone gør det godt. Det øvre registre er der ikke kritik at udsætte på. Dynamik gengives let og ubesværet og perspektivet er også i orden.


Højttaleren havde under de afprøvede forhold tendens til at virke flad i lyden grundet den manglende bas. Lydbilledet mindede om en karakteristisk transistor-radio der spiller på livet løs, men forgæves må melde pas så snart der er tale om en nogenlunde snært af bas. Dog skal det igen påpeges, at diskant og mellemtone gengivelsen er ganske udmærket.
Manglen hos Talent kan der rådes bod på og det blev gjort på følgende måde:
Der blev sat en SA SubElectro 175 i spil, som skulle menes at kunne dække Talent ind for den manglende bas. SA SE 175 er et rigtig godt bud på en subwoofer som kan assistere et stereo- så såvel som surround setup. Sub’en spiller hurtigt og præcist hvilket er en stor fordel til stereo setup’et.

SA SE 175 var dog ikke særlig medgørlig da denne skulle justeres ind til omgivelserne. Den var enormt mudderet at høre på og i en overgang, havde vi vores tvivl om hvorvidt det var den rigtige komponent til bas gengivelse. Alt endte dog alligevel godt, da sub’en endelig spillede sammen med Talent og ikke imod dem.
Talent og SA SE 175 er et rigtig godt bud på en god kombination, hvis ikke man er til store front højttalere men alligevel ikke vil snydes for et stort tone gengivelses spektrum og god lyd til husbehov. Det kræver en del justering for at få det ”rigtige” lydbillede, men når dette er lykkedes, kvitteres der således også med vellyd.
Jeg kunne jo passende slutte denne tekst af med den gamle sjofle frase: Det er ikke størrelsen det kommer an på 
- BR