Hej allesammen.
Jeg har i et par år haft interessen for surround....eller måske mere korrekt sagt: For et par år siden indså jeg den store betydning lyd har for oplevelsen af film. Og jeg er den helt store filmelsker.
Jeg startede med Dali Trio serien med tilhørende sub og så en Denon 1602. Fantastisk lyd til film og i mindre rum. Da boede jeg i lejlighed og stuen var på ca.20m2. Dette anlæg er meget anbefalingsværdigt under netop disse forhold.
Men så flyttede jeg i hus og stuen var pludselig 45m2 stor. Hmmm...tænkte jeg: Det bliver sgu' lækkert endelig at kunne fyre op under anlægget, uden at skulle tænke på naboerne.
Men så skete det uventede. (Jeg var jo newbie) Pludselig var lyden ikke så fantastisk mere. Faktisk var det som om lyden forsvandt i det store rum. Jeg kunne skrue helt op til 0dB uden man af den grund følte noget lydtryk. Men selvfølgelig bliver lyden anstrengt at lytte til og dermed forsvinder glæden lidt.
Der skulle andre boller på suppen. Større højtalere. Og efter blandt andet at have læst om emnet her på Hifi4All og lyttet til dem i Fredgaard, ville jeg have nogle Audiovector gulvhøjtalere. Jeg fandt nogle M2'er til salg brugt i perfekt stand og så var jublen stor i hjemmet. Og dog...jeg synes ikke rigtig at det lød helt rigtigt alligevel. Klangen er meget forskellig fra Dali til Audiovector og da jeg stadig brugte Dali som center og baghøjt. satte det lidt skår i glæden.
Og for at det ikke er løgn, kunne jeg pludseligt også høre at Denon'en ikke rigtig formåede at spille Audiovectorne ordentligt op. Jeg lånte derfor en gammel NAD 2*100W stereoforstærker...og WAUW!! Sikke en forskel når der skulle lyttes musik. Den helt store overraskelse kun da kæresten pludselig fandt på at skrue OP for musikken....det havde jeg aldig troet ville ske. Beslutningen var derfor taget: Ny forstærker!
Hos Fredgaard var det en Harman/Kardon AVR (ikke sikker på modellen) der spillede Audiovector C2 op. Og det lød rigtigt godt synes jeg, men NAD-lyden som jo havde begejstret i det lille hjem, var ikke til at glemme helt. En NAD T763 blev købt med returret og nu skulle testen stå. Men AK AK AK...den bestod ikke testen. Den havde da lidt af den lyd den gamle NAD havde og så alligevel ikke. Naturligvis var den gamle jo en ren stereoforstærker, så det var forventeligt at T763'en ikke var helt så god i stereo. Men forskellen var åbenbart stor nok til at kæresten ikke ville skrue op for lyden...og når den tilmed efter min mening var besværlig at betjene, skulle den bare retur.
Næste mærke på dagsordenen var jo så Harman/Kardon. Og heldig for mig stod der en ny modelserie på spring, så der var udsalg. Købte så en H/K AVR 7500 til 8000 kr......og sikke en forskel....den både kan og vil spille spille musik og film. Og ligegyldig hvor højt der bliver skruet op, bliver lyden aldrig anstrengt. Man kan virkelig fornemme at kraftoverskud. Og det er faktisk virkeligt behageligt at lytte til. Købte iøvrigt ved samme lejlighed en DVD 25. Så synes kæresten også at det ser pænt ud.
Næste projekt var jo så at finde center og baghøjt. der kunne matche M2'erne. Købte derfor en Audiovector AV3C Super brugt til 1500 kr. og nu hænger lyden virkelig sammen. Faktisk kommer lyden ikke mere fra centeren, men fra billedet på skærmen og hele væggen bag TV'et.
Og sidst men ikke mindst er der kommet Audiovector C1 MKII som baghøjt., også købt brugt til 2100 inkl. ophæng.
Nu mangler jeg bare en sub...men det lyder nu vildt nok nu, så det må vente til der kommer en Audiovector C-sub til salg brugt.
Drømmen er en projektor, men det må vente da det jo nok løber op i 20K med lærred.
Så hele herligheden består altså indtil nu af:
Surroundreceiver: Harman/Kardon AVR 7500
DVD: Harman/Kardon DVD 25
Front/Stereo: Audiovector M2 i kirsebær (smukt håndværk)
Center: Audiovector AV3C Super (sort)
Baghøjt.: Audiovector C1 mkII i kirsebær
TV: Philips 32" PW9509 (Fantastisk billede og iøvrigt kvalitet hele vejen igennem)
Kabler: Profigold Scart, Profigold Digital Coax, Tara Labs Prism 300i til analog, Tara Labs Prism BiWire til fronterne.
Remote: Philips ProntoNeo
Her er så lidt billeder af min stue/biograf.








