| Sendt: 04 Oktober 2006 kl. 10:27 | IP-adresse registreret
|
|
|
Mange DVD-afspillere har et eller andet sted i deres setupmenu en mulighed for at vælge output som PAL, NTSC eller Auto. Vælger man auto bliver outputtet det som der rent faktisk er på pladen. Vælger man PAL vil PAL naturligvis blive vist korrekt, mens NTSC vil blive konverteret til NTSC 4.43 som Svend P også taler om.
Det er iøvrigt normalt det samme der sker i VHS videoer der understøtter NTSC playback.
Hvis ikke din onkels (DVD?) afspiller understøtter denne funktion var det nok en ide at prøve at låne en afspiller der gør, og prøve om det giver farve på hans TV at sætte outputtet til PAL. Hvis ikke, så vil den nævnte 500 krs. konverterbox heller ikke hjælpe.
Det hele handler om at NTSC og PAL har to grundlæggende forskelle:
1) NTSC har 30 billeder i sekundet (fordi amerikanerne har 60hz i strømmen) og PAL har 25 (fordi vi har 50hz).
2) Begge TV-systemer bruger en "bærebølge" for synkronisering af farverne i billedet, for NTSC er frekvensen for denne bølge 3.51 Mhz, og for PAL er den 4.43 Mhz.
Pointen er at en del TV-apparater som ellers ikke understøtter NTSC kan "narres" til at tro at de modtager et PAL signal hvis blot bærebølgen i NTSC signalet konverteres fra 3.51 til 4.43.
Der er stadig 30 billeder i sekundet, men dette er et mindre problem. Man vil dog ofte kunne se at billedet "hakker" lidt, specielt ved langsomme panoreringer, dette skyldes misforholdet mellem de 30 og de 25 billeder i sekundet, hvor nogen frames simpelthen smides væk af tv'et for at få det hele til at passe.
|