Her er du: Anmeldelser - Sunfire True Sub EQ 10 20. september 2017 | 18:31   
Redaktionelt
Forsiden
Nyheder
Anmeldelser
Indsigtsartikler
Besøgsartikler
Arrangementer
Interaktivt
Køb, Salg & Bytte
Tilbudsavisen
Debat Forum
Services
Kontakt
Søgning


Sunfire True Sub EQ 10
Anmeldelse af: Ricky Petersen  [06.10.2005] Print testen
HIFI4ALL.DK har taget et kig på Sunfires 10” model, som er den mindste af de to sunfire model i landet, men tag ikke fejl...
Sunfire’s subwooferer er bygget efter princippet om at skulle flytte så meget luft, som det kræves for at få en bas, der virkelig kan mærkes i et gennemsnitlig lytterum. For at det kan lade sig gøre, skal subwooferens membran kunne flytte en vis mængde luft. Hvor meget luft membranen kan flytte, er et forhold mellem membranens diameter og slaglængden (vandring frem og tilbage). Da membranerne på Sunfire’s subwoofere har en meget lille effektiv diameter, må membranens slaglængde forøges enormt for at opnå den krævede effektivitet. Med en slaglængde på lidt over seks centimeter (2½ inch), har man været nødt til at konstruere en hel ny membrantype med ændret ophæng, hæftemiddel, svingspole og magnet. På denne måde kan man med blot to membraner flytte lige så meget luft, som hvis man benyttede 3-4 almindelige 15” membraner.

Membranen er dog ikke mere effektiv, end det kabinet den er monteret i. Er kabinettets dimensioner på ca. 10 kubikfod, vil en forstærker på omkring 200 watt være tilstrækkelig. Hvis man derimod ændre kabinetstørrelsen fra 10 til 1 kubikfod, bliver strømkravet tilsvarende større for at opnå det samme resultat – altså 2000 watt. Hos Sunfire’s subwoofer er der kun omkring 0,4 kubikfod tilbage i det 33x33x33 cm store kabinet, efter at forstærker og membraner er monteret. Derfor har Sunfire True subwoofer en forstærkerkraft på hele 2700 watt. Bob Carver’s berømte forstærkerteknologi er hemmeligheden bag det ellers umulige projekt, som Sunfire’s subwoofer ville være uden. Teknologien bruges også i Sunfire’s øvrige produkter.

Bare ved at løfte på Sunfire’s True subwoofer får man en god fornemmelse af, at denne subwoofer har mange kræfter i sig. Sunfire’s subwoofer leveres med et flot forarbejdet kabinet der leveres i en mørk højglans kirsebær finish. I kabinettet sidder der to 10” membraner, hvor den aktive alene vejer 15 kg. Subwooferens forstærker er opdelt i en del til equalising, en del til tilslutninger og endelig en del til justeringen af subwooferens volume, delfrekvens og fase.
Til equalisingdelen medfølger en meget fin målemikrofon, der gør det mulig at justerer forholdene i lytterummet ved fire frekvenser. Det kan gøres automatisk eller manuelt. Efter justeringen kan man, via en drejeknap vælge, i hvor høj en grad forstærkerens equalising skal være aktiveret.      
Instruktionsbogen til subwooferen giver gode forslag til både opstilling og justering af subwooferen. Så selvom dette skulle blive din første subwoofer, vil den føre dig sikkert igennem proceduren med at justere subwooferen manuelt, eller med det tilhørende equalising med mikrofon.
Subwooferen blev parret med Miller & Kreisel’s 850 satellitthøjttalere, samt Denons AVR-3803 surroundreceiver.

Lyden
Akustisk set, hælder mit lytterum imod at være en smule levende. Derfor er hjørnerne som regel ikke anvendeligt som placering for en subwoofer. Selvom der er tale om gode subwoofere, kan de ikke lade være med at slæbe efter. Således bliver eksplosionerne en tand for buldrende. Til at starte med holdte jeg fast i den vante subwooferplacering mellem den ene fronthøjttaler og skærmen, ca. en halv meter fra bagvæggen.

Man skal ikke høre på denne subwoofer ret længe, før det er tydeligt at der her er tale om en subwoofer, der ikke alene kan spille dybt, men også levere et imponerende lydtryk. Filmsekvensen ”The Mashes” fra “LOTR – The Two Towers” er en god subwoofertester. Sekvensen forgår i sumpen, hvor Frodo, Sam og Smeagol møder de frygtede ”Black Ridders” for første gang. Lyden fra de enorme vingeslag fra de flyvende ”Nasgül” kan tage livet af de fleste subwooferer – især hvis man har lidt lydstyrke på. Her var Sunfire’s True subwoofer ganske upåvirket og leverede nogle hurtige præcise drøn, i takt med det store dyr forsvinder ud af scenen. Det er forbavsende så højt den lille subwoofer kan spille, vel og mærke uden at buldre. Den skal virkelig provokeres, førend den viser tendens til bare en smule efterslæb. Selv da jeg flyttede den 25 kg tunge kasse ind i hjørnet var forskellen meget beskeden. Forskellen kunne subwooferens automatiske equalising uden problemer rette op på.

Der blev virkelig vist muskler, da ”LOTR – Return off the King” kom i dvd-afspilleren. Her var der hele tiden en fabelagtig understøttelse af de kraftige vibrationer, når borgens murværk slås i smadrer. Man får virkelig en fornemmelse af at stå midt inde i borgen og få de kæmpe blokke af sten slynget i nakken. Specielt i scenen hvor de enorme ”olifanter” kommer på scenen. Sunfire’s subwoofer forvandler fodtrampende fra de kæmpemæssige skabningers til hårde, dybe stød, der hver gang sidder lige i mellemgulvet. Der er virkelig smæk bag og det vil ikke overraske mig, hvis jeg finder adskillige revner i min husmur. Det er på en gang skræmmende og fascinerende at vide, at der findes en storebror til denne her.  

Ligeså voldsom Sunfire’s True subwoofer er når den skal formidle filmlyd, ligeså blid kan den være, når disciplinen skifter til musik gengivelse. Sunfire’s subwoofer er et godt eksempel på, at der findes subwoofere på markedet der kan spille musik. Hele vejen igennem Phil Collins live dvd – ”Finally the First Farewell Tour”, blev musikken ledsaget af en præcis og hurtig basgengivelsen, der på intet tidspunkt blev dominerende eller trættende at høre på. Både basguitar og stortromme blev leveret med et hurtig og fast ”bonk”.
Selv i musikgenrer, som dance eller technomusik, der kræver en hurtig basgengivelse, forbliver basgengivelsen fast og stram - som et par læderbusker. Subwooferen leverer et præcist og solidt ”bonk”, uden at lade sig friste til at dominere hele lydbilledet. Subwooferen bliver pænt i baggrunden og kommer først frem, når den får besked af surroundreceiveren.

Bundlinien
Præstationerne fra Sunfire’s True Subwoofer EQ hiver den langt over sin klasse. Der findes langt større og mere kostbare subwoofere, der vil blive overhalet indenom af denne lille vildbasse. Prisen kan kun beskrives som særdeles attraktiv. Denne subwoofer kan bruges af alle der, næsten uanset størrelse lytterum, søger mere tyngde i deres musik eller filmoplevelse – stereo som surround sound. Med den medfølgende automatiske equalising, er det intet problem at få den integreret i selv svære lytterum. Samtidig gør de beskedne kabinetmål det nemt, at gemme subwooferen af vejen i dagligstuen. Har du i forvejen et par højttaler du sætter pris på, men savner noget dybde i de nedre oktaver, kunne en Sunfire True Ssubwoofer EQ være et godt alternativ til et sæt nye gulvhøjttalere.  

Sunfire True subwoofer EQ er et sandt Best Buy og herfra skal lyde de allerbedste anbefalinger.

Specificationer:

  • Enheder: 10" 1 stk. aktiv + 1 stk. slave
  • Forstærker: 2700 watt
  • Specifikationer: Niveau
  • Delefrekvens 30-100Hz
  • Fase 0 - 180 grader
  • Automatisk eller manuel kalibrering af EQ i 4 bånd med medfølgende målemikrofon, kalibreringen justerbar i effekt fra 0-100 %
  • Justeringer: 110db 18-100Hz
  • Indgange: RCA, XLR og højttalerkabel
  • Udgange: 1 sæt RCA med highpass filter på 70Hz til satelitthøjttalere
  • Finish: Mørk højglans kirsebær
  • Mål: B:35 x H:35cm x D:35cm
  • Garanti: 2 år

Pris:  18.000,- kr (Tilbudspris: 13.500,- kr)

Import:
High Sound
Tlf. (+45) 25 150 130
www.highsound.com
www.sunfire.com

Nye anmeldelser
Thorhauge M. 70
13.08.2017
Audiovector QR 3
10.07.2017
Norma HS IPA1
19.06.2017
På med vinylen 13
22.05.2017
Dynaudio Contour 30
21.04.2017
Hotte anmeldelser
Hvad kan jeg få for 25 K?
01.05.2007
CD-afspiller test
23.08.2006
Hvad kan jeg få for 50 K?
23.03.2009
Kabel test
08.08.2006
Stortest: 5 billige DVD maskiner
14.05.2005
Seneste Nyheder
Ny butik i København
19.09.2017
Goldring E Series
12.09.2017
Rega Ania
08.09.2017
Ny Emotiva forhandler i Danmark
02.09.2017
Audiovector SR 3 Arreté Raw Surface
21.08.2017
Nye Artikler
Avanceret model for højttalere
17.06.2013
Tidsforvrængning?
07.03.2011
Sådan sætter du din pladespiller korrekt op!
13.02.2011
Digital DIY korrektion af højtalere
26.09.2010
Streaming Audio Media
26.01.2010
Persondatapolitik  |  Copyright Copyright © 2017 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes