Her er du: Anmeldelser - Ayre AX-7 & CX-7 22. november 2017 | 06:33   
Redaktionelt
Forsiden
Nyheder
Anmeldelser
Indsigtsartikler
Besøgsartikler
Arrangementer
Interaktivt
Køb, Salg & Bytte
Tilbudsavisen
Debat Forum
Services
Kontakt
Søgning


Ayre AX-7 & CX-7
Anmeldelse af: Mikkel Gige  [25.04.2007] Print testen
Om navnet Ayre med vilje ligner det engelske ord ”Air”, det ved jeg ikke, men det er et faktum, at dette sæt, i form af integreret forstærker og CD-afspiller, gengiver musik ekstremt luftigt.

Sættet består af den integrerede forstærker AX-7 og CD-afspilleren CX-7. Begge apparater er udført i en eksklusiv finish med en 1 cm. dyb, skuret og silkeblød aluminiumsfront. Billeder yder dem på ingen måde retfærdighed, de skal opleves ”live”. Fronterne er helt ens med det tydelige display og de otte betjeningsknapper i højre side. Den eneste synlige forskel, bortset fra metalnettet i forstærkerens svøb er, at displayet sidder øverst på CD-spillen og nederst på forstærkeren. I stedet for en skuffe, har forstærkeren en aflang vippeknap, som bruges til volumen op og ned. Displayet kan slukkes helt eller delvist på begge apparater. Den logiske styring er i øvrigt indrettet således, at den kun er tændt, når apparaterne betjenes. Ellers er der helt slukket for ikke at forstyrre de andre kredsløb til lyden.


Ayre integrerede forstærker AX-7.


Ayre CD-afspiller CX-7.

Topsvøbet er i samme lækre finish som fronten og lavet i kraftig bukket aluminium. Bagpladen, som egentlig er en bukket plade som udgør bund, bagplade og front bag aluminiumet, er det der skuffer mest. På et apparat til 30.000,- må det godt være lidt mere eksklusivt. I denne prisklasse forventer jeg, at de mindre synlige detaljer er lækkert udført. Bagpladen er udført i kraftigt stålplade, men den blanke finish er for billig at se på. Hvorfor ikke bare fortsætte i samme dur som med topsvøbet med den lækre skurede finish?

Stik og forbindelser er af allerbedste skuffe. Specielt Cardas højtalerterminalerne, som også benyttes af Jeff Rowland, overrasker. Der er tale om en kraftig fingerskrue, som med en bro strammer plus og minus samtidig. Der kan kun benyttes spadestik. Her er de dog monteret med en plastikskrue i stedet for Jeff Rowland’s aluminiumsknop med gummiringe - underligt sted at spare. Faktisk gjorde det ondt i fingerspidserne, når jeg skulle spænde spaderne fast på Ayre’en. En detalje som ikke er aktuel på Jeff Rowland. Indgangene er med både RCA og XLR stik.


Stik og forbindelse på Ayre AX-7.

Begge apparater har balancerede kredsløb helt frem til højtalerterminalerne. Derfor står det med tydeligt skrift i manualen, at man ikke kan benytte minusterminalerne på højtalerudgangen til stelforbindelse, da man i værste fald brænder udgangstrinnet af. Elektronikken er af prima kvalitet. Her er der brugt de nødvendige ressourcer i lydens tjeneste.

CX-7 er udstyret med to trafoer af almindelig type; en til digitaldelen, og en til analogdelen. Digitalkredsløbet er meget avanceret med flere typer filter og sampling. Jeg vil ikke begynde en længere udredning om, hvordan og hvorfor. Her må jeg henvise til Ayre’ hjemmeside, men én ting er sikkert: Der er tale om avancerede sager! Analogkredsløbene er derimod mere ligetil, om end stadig avancerede. Ud over at være fuldt balancerede, så kører de fuldstændig uden nogen form for negativ feedback.


Låget af på CX-7.

AX-7 har én stor trafo af almindelig type. Den har samme flotte, men samtidig lidt spøjse, blå lakering, som ses i andre modeller fra Ayre. Jeg kan altså ikke lade være med at undre mig over, at de bruger krudt på at lakere trafoerne, når de efterlader bagpladerne i den aktuelle finish, men nok om det. Elektronikken fejler i hvert fald ikke noget. Masser af effektbolsjer til hver kanal. Helt præcist 16 pr. kanal på store køleprofiler. Her skulle der være rimeligt grundlag for at få sendt noget strøm af sted. Det bliver der bestemt også brug for. AX-7 er opgivet til ”kun” at yde 60 watt pr. kanal i 8 ohm, og den dobler op i 4 ohm. Som sagt siger tekniske data ikke en pind om lyden, så lad endelig diskussionen om watt, ohm og ampere hvile her! Jeg skriver af egen erfaring med denne forstærker: Watt har ikke noget som helst med god/høj ydelse at gøre, men mere om det senere. Udover de mange bolsjer, findes der ligeledes en pæn mængde opamp’s og IC’er i denne forstærker. Mange vil mene, at det overhovedet ikke kan resultere i god lyd. Denne forstærker er undtagelsen! Volumenkontrollen varetages ligeledes af IC’er med FET’s. Fordelen er en højere præcision. Ulemper? Jeg kan ikke finde nogen! I forstærkeren køres der, som tidligere nævnt, fuldt balanceret helt frem til højtalerterminalerne, fuldstændig uden brug af negativ feedback.


Låget af på AX-7.

Der fulgte en systemfjernbetjening med til testen, som kan betjene begge apparater. Den er lavet i sort plastik, og fungerer rigtig godt. Lige meget hvilken vej jeg pegede med den, så reagerede apparaterne prompte. Der kan mod merpris på 3000,- leveres en fjernbetjening af aluminium til hvert apparat, som ikke er specielt meget kønnere end den sorte af plastik. Til gengæld sidder du så med to fjernbetjeninger i aluminium til 3000,- stykket, som ikke kan betjene begge apparater samtidig, i stedet for én sort af plastik som følger med til prisen på 60.000,-! Jeg foretrækker faktisk den billige variant. Burde det ikke kunne lade sig gøre, at levere én pæn systemfjernbetjening med til prisen? Det er en ”om’er”, Ayre!

Betjeningsmæssigt er der intet at udsætte på disse fine maskiner. Det er ”plug and play”. En sjov detalje er, at forstærkerens indgange ikke har navne, men stjernetegn. Fremtidssikring!? Hvem ved egentlig, om der findes CD-afspillere om 10-15 år, hvor Ayre’en sikkert stadig står og spiller. Det hele fungerer fint i praksis. Dog savnede jeg lidt en balance-funktion, men man kan ikke altid både få i pose og i sæk.

Så kommer vi til det der med luften

Allerede ved første lyt stod det klart, at jeg her havde med noget helt specielt at gøre. Mage til rumfornemmelse skal man lede længe efter. Refleksionerne kom tydeligt tilbage fra alle ender af optagerummet, hvad enten det var ægte eller kunstigt skabt. Det var fuldstændig ligegyldigt, hvor meget resten af musikken larmede, så stod optagerummet altid rammefast. Et 13-tal for det!  Der var højt til loftet, bredt mellem og forbi højtalerne, og dybt ind til bunden af optagerummet. Kun i et tilfælde har jeg hørt det bedre, nemlig på Jeff Rowland’s integrerede Concerto. Vi er dog tætte på med Ayre sættet, hvor både CD-afspilleren og forstærkeren har sin del af æren.

CX-7 leverer som sagt et stort og åbent lydbillede. Jeg kunne ikke lade være med at sammenligne med reference afspilleren, Lyngdorf CD-1, selv om prisen er dobbelt op på CX-7. Bassen på CX-7 opleves lidt blød i kanten sammenlignet med Lyngdorf’en, men alle anslag på trommer, og knips på strenge høres tydeligt. Egentlig er bassen rimelig præcis på CX-7, bare på sin egen - lidt amerikanske - måde. Længere opefter får Lyngdorf’en helt klart baghjul. Mellemtone og diskantområdet er helt ekstremt åbent. Luften, mand! Her er CX-7 helt unik. Alting klinger helt fantastisk på sin egen fuldstændige frigjorte måde. Specielt bækner og triangel klingede ud på en måde, som jeg aldrig før, har hørt så luftig og frigjort fra en CD-afspiller. Jeg sad nærmest og tog tid med et stopur, for at checke hvor lang tid et bækken stod og svingede efter anslaget. Der gik laaaang tid! Selvom resten af musikken forsøgte at overdøve, så blev bæknerne ved med at klinge meget tydeligt. Detaljerne flyder i overflod, alt kommer frem i dagslyset. Kun på præcisionen er Lyngdorf bedre, hvor alting står lidt skarpere i lydbilledet, men Lyngdorf’en er altså også helt speciel på dette punkt. CX-7 mangler lidt attack i transienterne, men det er kun ved ekstreme indspilninger, at dette opleves. Marylin Mazur er et godt eksempel med hendes perkussion. Der er yderligere mulighed for at skifte mellem to filtre på CX-7: ”Measure” og ”Listen”. Der skiftes via en vippeknap på bagsiden. Jeg kan altså ikke høre forskel!


Ayre CX-7 set bagfra.

AX-7 er endnu bedre! Den sender bare signalet videre i forstærket form. Sammen med CX-7 var det fuldstændig som at få kunstigt åndedræt af en ung smuk kvinde. Alt virkede så levende og vitalt. Hårene rejste sig på hele kroppen, når jeg lyttede til musik med kvindelig vokal. Skal man pege fingre af noget småt og ubetydeligt, så kan bassen måske fås strammere fra de bedste kl. D konstruktioner, men det er virkelig småting. Lydbillede og perspektiv matcher fuldstændig, med det som modtages. Derfor var det  tydeligt, at høre forskellen mellem CX-7 og Lyngdorf CD-1. Der hverken tilføjes eller trækkes fra.

Det er ret væsentligt, om der køres balanceret eller ubalanceret via denne forstærker. Både CX-7 og Lyngdorf CD-1 blev matte, udynamiske og uengagerede i deres gengivelse, når signalet kom fra de ubalancerede udgange. Jeg har aldrig før, på noget udstyr overhovedet, hørt forskel på balanceret og ubalanceret, når signalet kom fra Lyngdorf’en. Forskellen skyldes forstærkerens konstruktion, som er optimeret til at køre fuldt balanceret, og derfor skal benyttes som sådan for at få et optimalt resultat.

Som jeg skrev tidligere, så yder denne forstærker ”kun” 2 x 60 watt. Selv om Xavian referencehøjtalerne er ret nemme at trække, så fornemmede jeg alligevel et stort overskud fra AX-7. Der skulle åbnes lidt op for gassen før den sang frit, men når jeg nåede til middel styrke, var det rigeligt. Volumenskalaen er inddelt i 66 trin, 1 dB. pr. trin, så forskellen mellem 00 (tavshed) og 01 er ret stor. På intet tidspunkt følte jeg behov for at skrue højere op end til trin 35. Dynamikken fra denne forstærker er helt fantastisk.


Ayre AX-7 set bagfra.

Nu ved jeg ikke præcis, hvad Ayre har gjort med denne forstærker, men i mit forsøg på at finde en atomreaktor, faldt jeg kun over den førnævnte trafo, én mindre ladelyt pr. kanal, og så de berømte 16 bolsjer pr. side. Så hvor eksplosionen bliver skabt, sidder jeg stadig tilbage med gisninger om, men jeg er fuldstændig forelsket… Selv reference-forstærkerne må se sig sat til vægs.

Der er dog et lille men. Under testen af Ayre sættet, kom der et sæt Gallo Ref.3.1 på besøg i lytterummet. De er ret tunge at trække, selv om de ikke fylder meget. Her måtte AX-7e se sig slået allerede før starten var gået. Den mistede ganske enkelt pusten, når der skulle skubbes til de stive membraner på Gallo’erne. Det resulterede i, at præcisionen og luftigheden i lydbilledet røg sig en tur. Her fik referenceforstærkerne revanche. AX-7e kunne simpelthen ikke levere den nødvendige strøm, for at få liv i Gallo’erne. Ayre’en skal helst matches med et par lettere trukne højtalere.

Ayre CX-7 og AX-7 er begge fantastiske musikformidlere, men forskellen mellem CX-7 og Lyngdorf CD-1 er ikke stor. De har begge fordele i forhold til hinanden, så det er i sidste ende et spørgsmål om smag. Vil du have luftigheden, er der til gengæld ingen vej uden om CX-7.

AX-7 derimod, tog mig fuldstændig med storm. Lydmæssigt er den tæt på det bedste, jeg har hørt, nemlig Jeff Rowland Concerto, men den koster ”kun” knap det halve. Derfor skal den have titlen ”Editor’s Choice”. Stod jeg for en udskiftning af forstærker her og nu, skulle der ikke mange overvejelser til!

Specifikationer:

CX-7

  • Frekvensområde: DC - 20 kHz, +/- 0.25 dB.
  • Dimensioner: 44 x 34 x 12 cm.
  • Vægt: 11,5 kg.

Pris: 29.995,-.

AX-7

  • Udgangseffekt: 2 x 60 watt pr. kanal 8 ohm, 2 x 120 watt pr. kanal 4 ohm.
  • Frekvensområde: 2Hz - 200 kHz
  • Strømforbrug: 20 watt i standby. 70 watt tændt, uden signal.
  • Dimensioner: 44 x 34 x 12 cm.
  • Vægt: 12 kg.

Pris: 29.995,-.

Importør:

Interceptor Audio ApS
Web: www.interceptor.dk
Mail: info@interceptor.dk
Tlf: 4827 7979
Mobil: 2620 7979

Producent:

Ayre
Web: www.ayre.com

Reference-udstyr:

  • Lyngdorf CD-1, CD-afspiller
  • Onkyo P388F, forforstærker
  • Nakamichi PA5 MKII, effektforstærker
  • Xavian XN360, højtalere
  • Silver Sonic Revelation og Q10, kabler.
  • Netstøjsfilter, selvbyg

Lytterum:

Lytterummet er rektangulært, lige under 20 m2. Anlægget spiller på tværs af rummet med 2 meter mellem højtalerne, ½ meter til bagvæggen, og 2 meter fra højtaler til lytteposition. Rummet er dæmpet med absorbenter fra Foamzorb.

Nye anmeldelser
Norma Revo SC-2 LN
13.11.2017
PS Audio Stellar Gain Cell Dac & S300
23.10.2017
Taga Diamond B-60
23.09.2017
Thorhauge M. 70
13.08.2017
Audiovector QR 3
10.07.2017
Hotte anmeldelser
Hvad kan jeg få for 25 K?
01.05.2007
CD-afspiller test
23.08.2006
Hvad kan jeg få for 50 K?
23.03.2009
Kabel test
08.08.2006
Stortest: 5 billige DVD maskiner
14.05.2005
Seneste Nyheder
Ny Audio Analogue importør
17.11.2017
Hegel 190
07.11.2017
GoldenEar Triton Reference
25.10.2017
Nyt fra Thorhauge
24.10.2017
Ny butik i København
19.09.2017
Nye Artikler
Avanceret model for højttalere
17.06.2013
Tidsforvrængning?
07.03.2011
Sådan sætter du din pladespiller korrekt op!
13.02.2011
Digital DIY korrektion af højtalere
26.09.2010
Streaming Audio Media
26.01.2010
Persondatapolitik  |  Copyright Copyright © 2017 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes