Her er du: Besøgsartikler - Få surroundlyd med en enkelt højttaler ! 21. november 2017 | 12:43   
Redaktionelt
Forsiden
Nyheder
Anmeldelser
Indsigtsartikler
Besøgsartikler
Arrangementer
Interaktivt
Køb, Salg & Bytte
Tilbudsavisen
Debat Forum
Services
Kontakt
Søgning


Få surroundlyd med en enkelt højttaler !
Af: Ricky Petersen  [07.08.2005] Print artikel
Yamaha havde inviteret Hifi4all.dk, sammen med den øvrige presse, til en præsentation af deres nye YSP-1, der er Yamahas bud på en komplet integreret surroundløsning.

I dagens boligindretning kan det være svært at kombinere god surroundlyd med de mange højttalere og ledninger, der følger med i et traditionelle surround setup . Med det rene og stilagtige look, der hersker i de danske boliger, er disse opmærksomhedsrøvere ikke er særlige velkomne. Danskerne har for alvor taget de flade skærme til sig og YSP-1 er, i størrelse og form, designet til at passe over eller under et fladskærms tv.

Intentionen med YSP-1, er netop at kombinere design, med den gode surroundoplevelse.
Fidusen ved YSP-1 er at man har samlet de fem højttalerer, ledninger og forstærker i et enkelt enhed.
YSP-1 består af et kabinet, der huser en forstærker og en surrounddekodere for formaterne: Dolby Digital, DTS, Pro Logic II (music, movie, game) og DTS neo:6 (music, movie).
På kabinettets forside sider der to wooferenheder, samt de i alt 42 højttalerelemener, der udgør de fem højttalere i 5.0 formatet. Hver højttalere understøttes af hver sin lille digitale forstærker, samt hver sin processor. Da højttalere placeres tæt ved fjernsynsskærmen, er alle højttalerne selvfølgelig magnetisk afskærmet. YSP-1 er faktisk en surroundforstærker og fem højttalere i et. På bagsiden er der en lille håndfuld tilslutninger: Indgange: 2x audio, 2x optisk digital, 1x koaxial digital, en subwooferudgang, samt et RS-232C stik. 
Princippet i YSP-1 er lige så enkel, som selve teknologien bag, er kompliceret. Det er Yamaha selv der har stået for udviklingen og har ikke overraskende patent på teknologien. YSP-1 skaber surroundlyden ved at sende lyden ud i forskellige retninger. Lyden reflekterer mod væggene og kommer tilbage mod lytteren, og man oplever på den måde, at lyden kommer rundt omkring en. Princippet er, at de små højttalerenheder ”skyde” lydbølgerne mod væggenes flader og på den måde får reflekteret lyden så den høres forfra, fra siden og bagfra. På den måde kan man bevæge lyden rundt om lytteren og skabe en 5.0 surroundlyd med en enkelt enhed. Via den medfølgende fjernbetjening kan man vælge imellem forskellige lydindstillinger alt efter hvilket lydbillede man vil havde.

Under Yamaha’s demonstration var YSP1 placeret under en af Yamaha 42” fladskærme. Så blev vi sat i de bløde stole med en kop kaffe og lidt mundguf.

For at den kompakte enhed kan skabe et korrekt lydbillede i forhold til lytteren, skal den fodres med en række oplysninger. I setup-menuen angiver man bl.a enheden placering i rummet, afstand til vægge, loft og lytteposition. Man kan også angive enhedens placering i forhold til skærmen, hvis man af en eller anden årsag ikke vil placere dem samme sted. Når forstærkeren er blevet fodret med de nødvendige oplysninger, beregner den selv kanalniveau, forsinkelse osv. i forhold til lyttepositionen. Er man ikke tilfreds, har man mulighed for at finjustere helt manuelt. .eks kan man på den måde ”flytte” fronthøjttalerne længere fra hinanden, hvis man ønsker at gøre lyden bredere eller på anden måde justere sig frem til et tilfredsstillende lydbillede.

Lyden

Demonstrationen startede med en test DVD med lidt fuglefløjt fra en skov. Derefter blev der vist en  scener fra ”Lord of the Ring” – De to tårne og til sidst flerkanalsmusik i form af et nummer fra  Queen. YSP-1 spiller ikke særlig dybt. Derfor blev der tilsluttet en subwoofer undervejs i demonstrationen.
YSP-1 bære præg af at være et seriøst og gennemarbejdet produkt, hvor der ligger mange forskningstimer bag. Alt-i-et surroundkoncepterne er ikke kendt for deres preformence og har hidtil ligget langtfra det, man kan opnå med de egentlige surroundsystemer - bestående af fem separate højttalere. Yamahas YSP-1 løfter det image betydeligt. Den kan virkelig levere en fornemmelse af troværdig surround lyd
I både film og musik var den lyd, der udgjorde front og center ganske stor og åben. Hele det forreste lydbillede blev bredt langt ud over skærmens kanter, hvilket gav soundtracket godt med luft omkring sig. Detaljeringen var ganske imponerende og dialogen var let forståelig. Dog var der et strejf af en lidt dåseagtig klang, som afslørende lydens oprindelse. Diciplinen, at definere surroundkanalerne fra en højttalere, der er placeret foran lytteren, er en yderst kompliceret affære.
Det var hellere ikke den store veldefinerede surroundlyd, men det var klart bedre end det jeg tidligerer har lyttet til i denne ”genre”. I demo-rummet var vi placeret meget tæt på selve højttalerene og det har nok ikke gjort tingene nemmere for den kompakte enhed.
Lyden fra bagkanalerne var snarere placeret på sidevæggen end på bagvæggen.
Jeg tror, at Yamaha rammer sin målgruppe meget præcist med denne nye lancering. YSP-1 udfylder meget godt det tomrum der er, for de der prioritere design over preformence, men stadig gerne vil havde god filmlyd hjemme i stuen.
YSP-1 har det hele: Den er ekstrem nem at benytte, den der er ingen løse ledninger, er fleksibel at placere, og har meget fornuftig surroundlyd. Efterfølgeren til YSP-1 er allerede undervejs.
I efteråret vil Yamaha præsentere YSP-1000 og YSP-800, som vil havde Yamahas automatiske calibreringsystem – YPAO.   

Specifikationer:

Dolby Digital/Dolby Pro Logic II/ DTS Neo:6
On-screen display
Night Listening Mode
Rums equalizer
Memory for 3 forskellige lytte-positioner
Udgangseffekt: 40x2W + 2x20W
Delfrekvens subwoofer-udgang: 80Hz, 100Hz eller 120Hz
 
Mål (BxHxD): 1030x194x118mm
Vægt: 13kg
Introduktion: Marts 2005  

Pris 10.000,-kr   

Yderliggere info:

Yamaha international
Generatorvej 8B
2460 Herlev
Tlf. 44924900

www.Yamaha.dk

Flere besøgsartikler
Hifi & Surround 2017
29.10.2017
Hifi & Surround 2016
29.10.2016
På besøg hos fleXvoX
08.04.2016
Hifi & Surround 2015
25.10.2015
München 2015
17.05.2015
Nye indsigtsartikler
Avanceret model for højttalere
17.06.2013
Tidsforvrængning?
07.03.2011
Sådan sætter du din pladespiller korrekt op!
13.02.2011
Digital DIY korrektion af højtalere
26.09.2010
Streaming Audio Media
26.01.2010
Seneste Nyheder
Ny Audio Analogue importør
17.11.2017
Hegel 190
07.11.2017
GoldenEar Triton Reference
25.10.2017
Nyt fra Thorhauge
24.10.2017
Ny butik i København
19.09.2017
Nye Anmeldelser
Norma Revo SC-2 LN
13.11.2017
PS Audio Stellar Gain Cell Dac & S300
23.10.2017
Taga Diamond B-60
23.09.2017
Thorhauge M. 70
13.08.2017
Audiovector QR 3
10.07.2017
Persondatapolitik  |  Copyright Copyright © 2017 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes