Her er du: Nyheder - Ny importør af Electrocompaniet 23. november 2017 | 04:24   
Redaktionelt
Forsiden
Nyheder
Anmeldelser
Indsigtsartikler
Besøgsartikler
Arrangementer
Interaktivt
Køb, Salg & Bytte
Tilbudsavisen
Debat Forum
Services
Kontakt
Søgning


Ny importør af Electrocompaniet
Af: Medlyd  [04.04.2013] Print nyhed
Medlyd er ny dansk importør af Electrocompaniet

Den danske hifi importør Medlyd udvider sortimentet med det norske high-end mærke Electrocompaniet, der er blevet ”genfødt” under nyt ejerskab. I dag er Electrocompaniets forstærkere suppleret af en af verdens bedste højttalere – uanset pris.

Electrocompaniet er i internationale hifi-kredse historisk set nok mest kendt for kraftige vellydende forstærkere, men i dag er sortimentet suppleret af en særdeles ambitiøs højttaler ved navn Nordic Tone. Den er resultatet af en international gruppe højttaleringeniørers bud på den ultimative højttaler og er formentlig en af de bedst lydende højttalere overhovedet.

Historien om Electrocompaniet startede for 40 år siden under beskedne forhold i en baggård i Oslo.

I 1976 lancerede Electrocompaniet sin The Two channel Amplifier bygget med udgangspunkt i Dr. Matti Otalas opdagelse af det såkaldte TIM forvrængnings-fænomen. The Two channel Amplifier fik rosende anmelder-ord med på vejen, og så startede eventyret for alvor. Og op gennem 80’erne og 90’erne leverede Electrocompaniet en lang række vellydende forstærkerkonstruktioner.

I dag ejes Electrocompaniet af Mikal Dreggevik der også står bag det norsk ejede elektronik firma Westlake der, udover high-end hifi, producerer komplicerede styresystemer til helikoptere, flyvemaskiner, hospitaler osv., hvor driftsikkerhed, nøjagtighed og ultimativ kvalitet er en nødvendighed. Westlakes ekspertise ses, høres og mærkes i Electrocompaniet, der i dag udvikler og fremstiller produkter med kirurgisk præcision. Fra de mindste integrerede forstærkere på 2x120 watt til den monstrøse Nemo monoblok på 600 watt – henover den 20 kg tunge EMC 1 UP CD afspiller, flere DAC’s, forforstærkere og Blu-Ray afspillere.

I efteråret 2012 introducerede Electrocompaniet en ny, spændende forstærker, ECI 6DS, på 2x125 watt. Det er en klassisk integreret, high-end forstærker, der kombinerer lyd i topklasse med de mest moderne features, såsom indbygget media-streamer og en fremragende D/A konverter samt analoge indgange. Dermed opfylder ECI 6DS alle ønsker som hjertet i en enkel, moderne hi-fi løsning.


For yderligere information, kontakt:

Bigture/Medlyd

Web: www.medlyd.dk
Tlf.: 7025 3009

 

Øvrige nyheder
Ny Audio Analogue importør
17.11.2017
Hegel 190
07.11.2017
GoldenEar Triton Reference
25.10.2017
Nyt fra Thorhauge
24.10.2017
Ny butik i København
19.09.2017
Goldring E Series
12.09.2017
Rega Ania
08.09.2017
Ny Emotiva forhandler i Danmark
02.09.2017
Audiovector SR 3 Arreté Raw Surface
21.08.2017
CD'en fylder 35 år!
10.08.2017
Nye anmeldelser
Norma Revo SC-2 LN
13.11.2017
PS Audio Stellar Gain Cell Dac & S300
23.10.2017
Taga Diamond B-60
23.09.2017
Thorhauge M. 70
13.08.2017
Audiovector QR 3
10.07.2017
Persondatapolitik  |  Copyright Copyright © 2017 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes