Instrumenter lyder forskelligt. Oveni dette har optagelse af et klaver eller et flygel altid voldt lydteknikerne problemer, hvis man skal tro dem. Disse instrumenters klangspektrum er en udfordring for mikrofoner og miksernes forstærkere og alle led til og med højttalerne i stuen og dens akustik.

Anvendelse af multimikrofonteknik betyder at lyden fra hammerens anslag af strengene når to eller flere mikrofoner på forskellig tidspunkt. Er mikrofonerne af forskellig type med forskellig reaktionstid og frekvensgang tilpasset de enkelte instrumenter og anbragt i samme rum, vil lyden fra mikrofonerne af nævnte årsager summeres med fasefejl og deraf påvirket klang. Heri ligger der en forskel mellem en stryger (cello i det her tilfælde) og et instrument med anslag. Opgaven er tilsvarende vanskelig med trommer og percussion.

Har man samtidig afvendt miksernes mulighed for dynamisk begrænsning og komprimering af lyden fra den enkelte mikrofon for at undgå overstyring under optagelsen undrer det ikke mig at man ikke er lige heldig med alle optagelser. En af disse mindre heldige optagelser med forvrængning af klaveret kan høres i starten af Diane Krall "A Case Of You" fra Live in Paris 2001.

Er man ikke omhyggelig med mikrofonkvaliteten og deres pladsering samt korrekt anvendelse af mikserne, kan man med det nedenfor viste billede vist hurtigt udvide forståelsen af fejlmulighederne.

Ah, jeg fornemmer en vis enighed om problemer med både anvendt flygel og optageteknik. I morgen hørte jeg Malcom Frager spille Chopin , og det anvendte flygel angives til Bösendorfer Imperial Concert Grand, og lyden har ikke hård. det er via min vinylsnurredims (Sony remdrev, SME 3012 og Ortofon Rondo Bronze, Holfi Ellipse)

Enkelte nævner årsagen til at være min digitale kæde, men det vil godt nok overraske skulle det være årsagen. Jeg tror snarere den efter min opfattelse meget rene og dynamiske lyd jeg har fået afslører når det er l**teoptaget, for alt andet lyder som om der er fjernet indtil flere scenetæppemellem lytteren og musikken. Også Hanne Boel's It's Going to Rain. Jeg kan godt følge Mikkel's anmeldelse af Audiovector SR3 Avantgarde Arreté: er optagelsen god er det super, men er den dårlig kan lytteren ikke overhøre, at det lyder dårligt. langt de meste er dog godt, men der er generelt de der hårde flygler

Apropos problemer med optagelse af flygel, så faldt jeg over et par gamle LP'er som jeg samlede op engang: Pianissime hedder forlaget, og der er en længere forklaring på hvordan teknikeren Daniel Magne har løst det at optage flygler. Skal prøve at tage et godt foto af omslaget, og uploade (men lige nu virker uploade-funktionen fame ikke?) Lyden er super: fyldig, detaljeret og kraftfuld, tæt på, men bestemt ikke hård. Jeg har Googlet en smule, og det er ikke meget der kommer frem, kun dette nåede jeg i dag. Se nederst i artiklen:
http://www.nytimes.com/1984/12/09/arts/piano-recordings-shed -light-on-modern-france.html






__________________
Er nu passiv og sporadisk læser

hifiigen

Pladen du refererer til i indledningen er det denne?

På Hifi & Elektroniks test cd, er der et ka'du'la'ver' nummer med det flygel Bösendorfer Imperial, du nævner hifiigen. Det er 3' track "Ladykiller". Dette nummer er varmt og fyldigt i tonen og der er absolut ingen hårdhed i klaverets klang. Meget flot optagelse.

__________________
If you can't explain it simply, you don't understand it well enough

Kaj. skrev: hifiigen Pladen du refererer til i indledningen er det denne?

Yes, lige nøjagtig. Fremragende performance, hvis altså man kan li' den slags musik. CD 2 er hård på flyglet her, medens cd1 er fin.

? bruger du upload-knappen i hifi4all's forumværktøjsknappe? Jeg kan nemlig ikke få det til at virke.


__________________
Er nu passiv og sporadisk læser

allanowich skrev: Disse 2 optagelser her, har ikke nogen hård klang. Piano Music of Shumann - Dorian DOR 90116

Jeg lister kun den ene, som jeg downloadede, og som jeg derfor har kunnet lytte på.

Interessant: Det flygel lyder ikke hårdt, men det står langt inde i lydbilledet, og er derfor ikke så distinkt, ligesom der ikke er power i det dybe register, som mere tæt-på optagelser naturligvis har.  Og, selvom det har ikke lider af den hårdhed jeg gerne vil undgå, har det til gengæld en hulhed i området 800-1000 Hz, som lyder til at være resonans fra optagerummet.


__________________
Er nu passiv og sporadisk læser

Ja, der noget afstand til klaveret. Man har ikke haft mikrofonerne særligt tæt på, så man undgå mekaniske lyde fra klaveret. Det er optaget i Troy Savings Bank Music Hall in Troy juni 88'. På billedet i omslaget, kan man se klaveret i et stort rum med trægulve og vægge.  

__________________
If you can't explain it simply, you don't understand it well enough

hifiigen

Jeg kan sagtens følge dig i, at der er forskel på indspilningen på etteren og toeren. Men hård lyd noget sted kan jeg ikke tilslutte mig. Jeg har tværtimod nydt musikken, som er forbilledlig fremført og eksemplarisk optaget. Selv musikkernes åndedrag høres med mellemrum. I mine ører er musikken, fremførelsen og optagelsen en ren nydelse.

Hvad der er forklaringen på det du hører, har jeg vanskeligt ved at give et seriøst bud på.

Kaj. Fra start og få takter inde i sonaten op. 69, starten af cd2, når hun slår enkelttonerne meget kraftigt an, lyder det på ingen måde hårdt og anmasende hos dig? Ikke at hun spiller tæt, der er luft mellem tonerne, men det klinger hårdt her.


__________________
Er nu passiv og sporadisk læser

Oplevede engang at et sæt signalkabler jeg havde på prøve, ændrede klaverklang markant.

hifiigen skrev: Kaj. Fra start og få takter inde i sonaten op. 69, starten af cd2, når hun slår enkelttonerne meget kraftigt an, lyder det på ingen måde hårdt og anmasende hos dig? Ikke at hun spiller tæt, der er luft mellem tonerne, men det klinger hårdt her.

Jo, jeg er enig i, at der, som du nævner, er en "metallisk udklingning" her, som ikke er på indspilningen af etteren. Det er svært med ord at beskrive. Min fornemmelse er, at forklaringen skal søges i kombinationen af instrument, mikrofontype og dens placering i forhold til instrument og lokale. Problemet er dog ikke værre end jeg fortsat mener at fremførelsen camouflerer de mulige indspilningstekniske mangler.

Hos mig høres kun, denne tynde og "metalliske" lyd af piano (og sangstemme) i forbindelse med digi-vinyl og stor gennemsigtighed, men
kan heldigvis gøre noget ved det i pladespilleropsæt.
mvh nils

Jeg kender ikke/har ikke nævnte optagelse, men ...jeg går ofte til koncert og har efterhånden hørt en del "flygellyd", hvad enten det er solo eller sammen med andre instrumenter.

Og alt afhængigt af pinanist, musik, flygel, koncertsted (akustik) og lytterens placering (i koncertsalen/på koncertstedet), så kan et flygel altså lyde ganske hårdt, metallisk, distinkt eller hvad man nu end ynder at kalde det, som jeg tror, I har forsøgt at beskrive.

Så er spørgsmålet jo altid, om en given optagelse af flygel er tilpas tro i forhold til, hvordan det lød "i virkeligheden". Og "virkeligheden" er i den sammenhæng også en besynderlig flygtig størrelse, da der kan være ganske store forskelle i lyden i forhold til, om man lytter til et soloflygel på 5. eller 25. række i koncertsalen.

Jeg mindes i øvrigt en koncert med Michel Petrucciani (sammen med NHØP) for mange år siden, hvor den lille klavertroldmand med den skrøbelige krop, men det kraftfulde anslag, præsterede at få en klaverstreng til at briste. Jeg skal da ellers lige love for, at klangen i klaveret var (intentionelt) hård og metallisk op til "eksplosionen".

Enig med Analoqueman. Et flygel kan godt lyde hårdt og metallisk i virkeligheden, alt efter instrument og pianistens anslag.

Jo jo, selvfølgelig lyder stålstrenge i en eller anden forstand også af metal.
Men når dybe strenge bliver gengivet med naturlighed, og kun de øverste bliver gengivet tyndt og rug, (nærmest som de bliver spillet
uden resonanskasse) som jeg fornemmer Hifiigen hører det, skal han vel ikke stille sig tilfreds.

hifiigen skrev: Måske har nogle oplevet det samme, og jeg er interesseret i at høre om det:Samtidig med større transperens, dynamik og renhed i mit set-up, er der flere og flere klaveroptagelser hvor klavertonerne i det øvre register lyder hårde. Der er en sammenhæng med, at på en del af disse optagelser, er klaveret optaget tæt på - og det kommer til at lyde som om lytteren næsten har hovedet lidt nede i flyglet - ret unaturligt.Google-søgning giver en bud på, at et flygel er svært at optage fordi det udstråler lyde i mange retninger, og det er måske grunden til at man stikker et par mikrofoner ned i halsen på det. Der er nogle optagelser hvor det ikke er sådan. Men da jeg godt kan li' musik med flygler, er det lidt ærgerligt.Oplever I det samme? Hvad kan være årsagen? Kan man gøre noget ved det?

En af udfordringerne ved at sammensætte et setup er jo netop af finde balancen imellem Hi-Fi og musik ..... lyder måske lidt underligt, men
mener seriøst, at man skal sammensætte sit setup så det IKKE er anlægget der bestemmer hvad du høre MEN dig SELV !
Det er en STOR udfordring at sætte et system sammen der spiller varmt og behageligt UANSET hvad du sætter på.
For dem der KUN høre EN bestemt eller begrænsede genre er det noget nemmere, men for dem der høre lige fra Diana Krall til Ramstein /
Volbeat er det straks en del svære ! ( Sagt med andre ord .... jo bredere din musiksmag er, jo svære er det at sætte sammen !

"Tyndt og råt ..." må det vel være ... rug er, sidst jeg kiggede efter, en kornsort. Gad vide, hvordan den lyder

Der er jo faktisk ganske meget metal i sådan et flygel. Tænk på, at ud over strengene, så er hele "rygraden" i klaveret, som sangbunden hviler på, typisk lavet et tungt støbegods. Og det er vist i øvrigt sangbunden ("soundboard") og ikke kassen, der er med til at forstærke lyden og give klangen sin fylde.

Optagelsen med Beethovens cellosonater med Mischa Maisky og Martha Argerich har også lidt hård
pianolyd på mit anlæg på stykket du nævner. Det kan være fordi Martha Argerich kan være lidt hård
i anslaget eller fordi Deutsche Grammophon ikke altid var lige heldige med optageteknik og produktion
på det pågældende tidspunkt i overgangstiden fra analog til digital.
Vedr. Carsten Dahl med Hanne Boel er det nok et Steinway som jo har en gnistrende klar lyd når det
er bedst, men måske også lidt anmassende, hvis pianisten ikke har den sidste lille følsomhed også i
dynamiske anslag.

Eksempel til pianofornøjelse med fuldt tryk, humor og fantasi: Michel Petrucciani Piano Solo:
The Complete Concert In Germany, Fx Caravan.

Denne her, er godt nok en lp på 45omdr, men det er Igor Strawinsky- Le sacre Du Printemps udsat for ka'du'la'vér. Her gås der hårdt til den ind i mellem og her er intet hårdt, tyndt eller råt. Over mine Snell A, står flyglet i min stue.    *BIS LP-188*

__________________
If you can't explain it simply, you don't understand it well enough

Der er jo stor forskel på optagelser af klassisk musik.
Jeg vil da stærkt anbefale at finde de indspilninger du bedst kan lide lyden af, da der ikke kan ændres meget på det i afspilningskæden, hvis man altså allerede har et fint og vellydende anlæg.

Hvis man ønsker at hifi anlægget kan spille alt så det lyder ens behageligt vil jeg mene det ikke mere er hifi.
Et godt stereoanlæg gengiver det som er på indspilningen, og er denne dårlig skal det gengives sådan.

Jeg elsker personligt når et flygel lyder som et percussion instrument, med klart attack og masser af overtoner, om ikke andet i den rette sammenhæng ;-)