Hej Flemming.

Du har gjort et fint stykke arbejde med alle dine skriblerier  Men det bringer os ikke rigtig videre. Da det jo blot er en gennemgang af en mangelfuld model.Din beregning indeholder ikke faktorer til de 4 punkter jeg har nævnt i et af de tidligere indlæg. Det i min optik ikke godt nok at fjerne faktorer der er svært kvantificerbare fordi deres fravær får ens beregningsunivers til at hænge sammen.  

Din "beregning" er mere et profilings værktøj end en egentlig beregning, da den ikke kan leve op til de definitioner en universiel beregningsmodel har. 

Faren ved at læne sig for meget op af en sådan profiling er at man så overser andre vigtige faktorer.

Medmindre du har argumenter til de faktorer udeladt af din model så synes jeg vi skal bevæge os videre til nogen af de andre spændende ting der er blevet lagt op til.

Du nævner bla. svingspole varme som er en interessant størrelse. Det hænger sammen med en af de manglende faktorer : viklehøjde. Skal vi tage diskussionen i den retning ?

 

 

 

__________________
Thomas Mygind

Tænker du på det varmebetingede dynamiktab, Hasselhof? Eller er det mere kompliceret?

Stor svingspole er bedst med hensyn til varme afledning

Og så er der dem som påstår at gamle principper som lille 25mm papir svingspole lyder bedst

 

Det er naturligvis rigtigt, Musicus. Men alle dynamiske ht-enheder har i princippet en varmebegrænsning. Jeg taler ikke om decideret afbrænding, men om et punkt hvor pointen med at øge tilført effekt stort set er tabt. Varmen i svingspole øger impedansen, og æder derved effekten.

I den omtalte bog af Martin Colloms refereres til et eksempel, hvor en 12" guitarenhed med en 3" svingspole, over en periode udsættes for 250 Watt. Herefter måles på systemet: enhedens nominelle impedans på 6 Ohm er steget til 15 Ohm, og den tilførte effekt tilsvarende faldet til 100 Watt - et tab på 4 dB. JBL opgiver tabet i deres større, profesionelle enheder til 2½ dB v. 600 Watt (det eneste jeg har set til denne type data-opgivelse).

Optimistisk set kan denne mekanisme ses som en slags automatisk beskyttelse af enheder og amps. Ikke desto mindre er der tale om et dynamik og/eller lydtrykstab. Og de nævnte eksempler er med kraftige, profesionelle enheder - hvad mon der sker med dynamikken, når almindelige hifi højtalere tilføres stor effekt, især i længere tid?

Effektive, følsomme højtalere har (alt andet lige) en stor fordel her. Ved et givet lydtryk skal deres svingspole/magnetsystemer absorbere langt mindre varme. Sammenlign f.eks en hifi højtaler med en følsomhed på 88 dB med et (semi)prof system med en følsomhed på 95 dB (rimeligt realistiske værdier). Ved et lydtryk på 108 dB får hifi systemet tilført 100 Watt, hvoraf ca. 99 Watt skal omsættes til varme (da 88 dB følsomhed ca. svarer til 1% effektivitet, groft sagt). Det mere følsomme system får kun tilført 20 Watt, hvoraf ca. 19 Watt skal omsættes til varme (da effektiviteten ~5%). Den mindst effektive højtaler skal altså omsætte mere end 5 gange så meget effekt til varme!  

mollecon skrev: JBL opgiver tabet i deres større, profesionelle enheder til 2½ dB v. 600 Watt (det eneste jeg har set til denne type data-opgivelse). Og de nævnte eksempler er med kraftige, profesionelle enheder - hvad mon der sker med dynamikken, når almindelige hifi højtalere tilføres stor effekt, især i længere tid?

Med ordinære hifi enheder tror jeg desværre ikke der går særlig lang tid før der indtræder dynamik begrænsning, hvis de drives til grænsen, som formentlig ikke er særlig høj - jeg har set svingspoler som blev lidt mørke i farven, hvilket jeg ikke tror er ualmindeligt hvis der spilles højt

PrecisionDevices angiver power compression for deres største PD1550/PD1850 og deres 21" og 24", men det er også de eneste jeg har set - men mon ikke det er nogenlunde ens for professionelle kvalitets enheder

 

 

 

power compression er desværre en praktisk realitet for mange pa systerm, min karriere som pa mand var relativ kort, men hvis jeg har forstået det korrekt, så mister enhederne effektivitet grundet varmen (som mollecon så fint har teknisk korrekt beskrevet). jeg har fået fortalt at de store systemer på roskilde efter en times tid kræver ca 40-50% mere power for at give samme spl som ved "koldstart"

Jeg har selv basenhder der kan tåle relativt meget effekt, men desværre ikke udstyr rafineret nok til at kunne foretage præcise målinger, det kunne ellers være skægt.

 

Spørgsmålet er nok snarere, hvad kan man gøre for at øge enhedens evne til at håndterer varme? Efter at have kigget lidt på EarthQuakes produkter kan jeg forstå at deres løsning er at firkantvikle varmeledende elementer, og dermed øge den effektive flade der kan lede varme, men hvad er der ellers af løsningsmuligheder?

__________________
Krone siger du? nej den har jeg ikke på hovedet, den står der med skriften "DC300"

Når jeg/vi berører PRO/PA enheder er det for mit vedkommende udelukkende ved brug indenfor hifi

En sub enheds store bevægelse er vigtig for kølingen - det siges at hvis du bombarderer en subenhed med højfrekvent signal, hvor den ikke bevæger sig, men stadig med meget høj effekt, så vil der være meget større risiko for at ødelægge enheden

Hvis man vil prioritere højt lydtryk er Flemming på rette vej, men til moderate lydtryk er der mindre og bedre løsninger - hifi, og især højtaler design, synes konstant at være en afvejning af, hvad opnår jeg og hvad mister jeg

 

 

En meget udbredt løsning på større hifi/PA baselementer er en udluftnings/køletunnel gennem centerpolen på magneten - på PA-enheder ofte suppleret med deciderede køleribber på magneten. Køleripper har osse fundet indpas på hifi højtoneenheder med små, kompakte neo-magneter, ofte kombineret med magnetisk olie. Desuden betyder svingspolesystemet osse meget, vikleform, materiale.

Har man, som Flemming (undskyld at vi har kidnappet din tråd lidt) mulighed for at køre med store systemer, der i realiteten kun belastes til en brøkdel af deres ydeevne, er man på den grønne gren m.h.t. ikke at miste dynamik.

Noget andet er almindelige hifi-systemer. Og, ikke mindst, en vurdering af, hvor meget det betyder i praksis. Når hifi-fabrikanterne gør meget ud af at gøre deres enheder robuste overfor effekt, skyldes det næppe en hensyntagen til dynamikken - det er snarere af hensyn til risikoen for afbrænding. De går, formodentligt korrekt, ud fra, at for den gennemsnitlige bruger betyder dynamikbegrænsningen ikke så meget. Derimod er det ikke sjovt, hvis højtalerne står af. Moderne enheder kan da osse tåle meget i forhold til fortidens. Hvordan det så lyder, er en anden sag...

Udviklingen, faktisk siden fremkomsten af stereo omkr. 1960, og siden surround, + udvikling af transistorer (osse omkr. 1960) og siden digitalteknikken - har gået i retning af mindre (og flere!) højtalere, og større effekt til at drive disse. Men, som vores diskussion viser, så kan problemet med lydtryk/dynamik kun løses til en vis grænse, med større effekt.

mollecon skrev: Har man, som Flemming (undskyld at vi har kidnappet din tråd lidt) mulighed for at køre med store systemer, der i realiteten kun belastes til en brøkdel af deres ydeevne, er man på den grønne gren m.h.t. ikke at miste dynamik. Moderne enheder kan da osse tåle meget i forhold til fortidens. Hvordan det så lyder, er en anden sag...

Det er lige essensen af mine begrundelse for at benytte disse "herlige" enheder . Det giver typisk en 15 - 20dB margin til den vedvarende kompression som, tidligere nævnt i tråden, kommer fra opvarmning af spolen (vel at mærke når der spilles kraftigt igennem a.la. club niveau). Mine forstærkere viser en peak effekt på omkring 2W og vil jeg have de spoler opvarmet må jeg sætte mere varme på i stuen .

Selvom enhederne, som Kim nævner vedr. Roskilde Festivalen, kommer op i varme grader, hvor modstanden er steget i spolen, besidder de stadig deres dynamik området (naturligvis skal de være indenfor xmax), hvis de pågældende forstærkere kan levere det yderligere spændingssving.

Vedrørende de 4 nævnte punkter, som Hasselhof mener er essentielle for en ht model:

overshoot : beregning vil kræve controller data (amp) TS har ikke en data for svingspole viklingshøjde og reel motorkraft = konklusion beregning ikke mulig

rise time : emf data nødvendig plus ovenstående spiller også ind

settling time : amp samt reel motorstyrke skal kendes

ringing : amp samt reel motorstyrke skal kendes især emf karakteristik bliver kritisk

Ved nærmere eftertanke er rise time, settling time og ringing, for en højttalermodel, uvedkommende parametre, da den er ideelet styret af en spændingsgenerator (Rout=0). Og svingspolens elektriske data er givet ved Le. Det er den værdi der for "over hung" altid er i magnetgabet. Presses spolen udenfor er det naturligvis en anden sag!

Modellen kan synes simpel, men den indeholder aligevel et hav af data og modellen kan forfines, men det vil være med udgangspunkt i den tidligere skitseret model.

Wolfgang Klippel har et glimrende skrift, kaldet Tutorial: Loudspeaker Nonlinearities - Causus, Parameters, Symptoms (modellen han skitsere er uden kabinet).

 http://www.klippel.de/pubs/papers.asp

Den kan give stof til eftertanke for de enheder der bla. som fundament benytter sig af lang slaglængde..

__________________
Rør med følelse og horn i panden :-)

jeg vil i første omgang svare Flemmings indlæg og senere den nye drejning mht svingspoler.

Hej Flemming, du har overset den væsentlige del af argumentationen.

Min breakout af de delelementer som definere begrebet "transfer function" i sin bredeste forstand er ikke et bud på komponenter til en ht model, poienten var at påvise at begrebet i sin generic form ikke er selfcontained, men derimod påvirkelig af ydrer faktorer.

"Ved nærmere eftertanke er rise time, settling time og ringing, for en højttalermodel, uvedkommende parametre, da den er ideelet styret af en spændingsgenerator (Rout=0). Og svingspolens elektriske data er givet ved Le. Det er den værdi der for "over hung" altid er i magnetgabet. Presses spolen udenfor er det naturligvis en anden sag!"

Ovenstående virker lidt som namedropping da det ikke er vedhæftet reel argumentation på hvorfor det er således. Du har også misforstået hvad en "over hung" konstruktion er. Overhung er hvor svingspolen hænger over magneten dvs den stikker ud i top og i bund og linær xmax er defineret som længden af overhung, da yderligere vandring vil ændre altallet af vindinger i gabet. Det du mener er "underhung" hvor hele spolen er inde i magnetgabet og linær xmax er defineret som afstanden fra spolens extremiteter til top eller bund af magnetgabet.

Vi er ikke uening om at din model meget vel kan være fundamentet i en ægte impulsberegning, men som tidligere diskuteret så mangler der essentielle datasæt.

De hovedfaktorer som jeg tror du bliver nød til at addressere hvis vi skal videre indenfor beregnings paradigmet er disse førnævnte :

"De matematiske beviser vil ikke i første omgang bestå af lange udregninger og formler. Istedet påvisning af faktorer din beregning ikke indeholder.

1. Vægt : Du siger "Lavere vægt betyder hurtigere response, det har nemlig noget med båndbredde at gøre" Du anser vægt som en absolut størrelse der altid har betydende indflydelse, dvs en størrelse der ikke kan overkommes. For at det kan være sandt bliver vægt nød til at være en variabel der ændrer sig i takt med at dens modarbejdende kræfter ændres. dvs fx BL kan ikke ændres uden at enhedens vægt stiger. Da bl kan hæves ved at øge magnetkraften hvilket ikke tilfører enheden vægt beviser det at vægt er en relativ faktor og ikke en absolut. Med vægt identificeret som en konstant (ikke under alle omstændigheder) og dens modrettede kræfter som variable så er det ud fra den matematiske definition bevist at vægt ikke er en bestemmende faktor. Skal man translatere til et automotiv eksempel. Hvis du har 2 biler med samme hk men den ene vejer det dobbelte så vil den lette bil være hurtigts, det er åbenlyst for de fleste. Men ifølge din påstand så vil en øgning af hk på den tunge bil aldrig gøre den hurtigere end den lette.

2. Viklehøjde : Din beregningsmodel har ikke en funktion for viklehøjde. dvs den kan ikke ikke infaktorere ændringer i elektromotiv kobling. Hvis man ikke anerkender betydningen af elektromotiv kobling svarer det til at man ikke anerkender betydningen af enhedens motor. Nødvendigheden af at en enhed har en motor er selv evident.

3. ydrer faktorer : Din beregningsmodel infaktorerer ikke nogen ydrer faktorer. Den primære værende amp og dens kontrollerings karakterstik. Dette hænger en del sammen med enhedens elektromotoriske karakteristika, men siden det er en seperart variabel fortjener dette input sit eget punkt. Hvis du ikke anerkender ampens betydning for enhedens dæmpning betyder det at enhedens respons er den samme om den bremses fuldt af sit elektriske kredsløb eller at den ikke bremses overhovedet. Du kan lave en accl factor beregning for at bevise at dette ikke er sandt eller man kan kortslutte plus og minus på enheden og pinge den med sin finger. Responsen her primært ringing er klart forskellig om den er full Lentz eller åben. Det helt absolut matematiske bevis ligger vel i at energi kan aldrig ødelægges og her ændres energiens omsætning  afh om enhedens bremses elektrisk eller den får lov til at ringe ud indtil den dæmpes primært mekanisk.

En anden semi ydrer faktor er at beregningerne ikke indfaktorer adiabatic og isothermal tilstande. Som ved høj excursion hurtigt bliver en faktor. Argumentet imod deres relevans kan ses at din generelle tese negere deres betydning ved at satse på minimal excursion. Dette punkt skal ses mest som at der er flere faktorer vi ikke har berørt. "

 

 

__________________
Thomas Mygind

Hasselhof skrev: Min breakout af de delelementer som definere begrebet "transfer function" i sin bredeste forstand er ikke et bud på komponenter til en ht model, poienten var at påvise at begrebet i sin generic form ikke er selfcontained, men derimod påvirkelig af ydrer faktorer.

Dit "breakout" er ingen undskyldning for at forkaste modellen. Det at du vil have ydre faktore ind er vel egentlig bare et tegn på ualmindeligt dårligt konstruerede enheder. Enheder der i mekanisk/fysisk forstand er langt fra hvad der er fornuftigt at sammensætte (membran vægt/spole vs magnet gab etc..) for at få et fornuftigt fungerende system.

Det hjælper ikke at beskylde al verdens kundskab for at tage fejl når disse enheder simuleret viser et stepresponse der råber til himlen, og så vil fedte ydre påvirkninger ind som undskyldning (så som hvor uegnet lige netop den og den forstærkeren er osv....).

Prøv nu at læse det link jeg referere til..

 

__________________
Rør med følelse og horn i panden :-)

Hasselhof skrev: "Ved nærmere eftertanke er rise time, settling time og ringing, for en højttalermodel, uvedkommende parametre, da den er ideelet styret af en spændingsgenerator (Rout=0). Og svingspolens elektriske data er givet ved Le. Det er den værdi der for "over hung" altid er i magnetgabet. Presses spolen udenfor er det naturligvis en anden sag!" Ovenstående virker lidt som namedropping da det ikke er vedhæftet reel argumentation på hvorfor det er således. Du har også misforstået hvad en "over hung" konstruktion er. Overhung er hvor svingspolen hænger over magneten dvs den stikker ud i top og i bund og linær xmax er defineret som længden af overhung, da yderligere vandring vil ændre altallet af vindinger i gabet. Det du mener er "underhung" hvor hele spolen er inde i magnetgabet og linær xmax er defineret som afstanden fra spolens extremiteter til top eller bund af magnetgabet.

Hvad er egentlig det der namedropping?

Hvorledes kan du bedømme at der ikke er reel argumentation på? Du behøver ikke forklare hvad over/under hung er, læs igen hvad jeg skriver " det er den værdi der er i magnet gabet", altså et udsnit af overhung spolen giver BxL produktet som lige netop bestråles af B feltet i gabet!

 

__________________
Rør med følelse og horn i panden :-)

Hasselhof skrev: "De matematiske beviser vil ikke i første omgang bestå af lange udregninger og formler. Istedet påvisning af faktorer din beregning ikke indeholder. 1. Vægt : Du siger "Lavere vægt betyder hurtigere response, det har nemlig noget med båndbredde at gøre" Du anser vægt som en absolut størrelse der altid har betydende indflydelse, dvs en størrelse der ikke kan overkommes. For at det kan være sandt bliver vægt nød til at være en variabel der ændrer sig i takt med at dens modarbejdende kræfter ændres. dvs fx BL kan ikke ændres uden at enhedens vægt stiger. Da bl kan hæves ved at øge magnetkraften hvilket ikke tilfører enheden vægt beviser det at vægt er en relativ faktor og ikke en absolut. Med vægt identificeret som en konstant (ikke under alle omstændigheder) og dens modrettede kræfter som variable så er det ud fra den matematiske definition bevist at vægt ikke er en bestemmende faktor. Skal man translatere til et automotiv eksempel. Hvis du har 2 biler med samme hk men den ene vejer det dobbelte så vil den lette bil være hurtigts, det er åbenlyst for de fleste. Men ifølge din påstand så vil en øgning af hk på den tunge bil aldrig gøre den hurtigere end den lette. 2. Viklehøjde : Din beregningsmodel har ikke en funktion for viklehøjde. dvs den kan ikke ikke infaktorere ændringer i elektromotiv kobling. Hvis man ikke anerkender betydningen af elektromotiv kobling svarer det til at man ikke anerkender betydningen af enhedens motor. Nødvendigheden af at en enhed har en motor er selv evident. 3. ydrer faktorer : Din beregningsmodel infaktorerer ikke nogen ydrer faktorer. Den primære værende amp og dens kontrollerings karakterstik. Dette hænger en del sammen med enhedens elektromotoriske karakteristika, men siden det er en seperart variabel fortjener dette input sit eget punkt. Hvis du ikke anerkender ampens betydning for enhedens dæmpning betyder det at enhedens respons er den samme om den bremses fuldt af sit elektriske kredsløb eller at den ikke bremses overhovedet. Du kan lave en accl factor beregning for at bevise at dette ikke er sandt eller man kan kortslutte plus og minus på enheden og pinge den med sin finger. Responsen her primært ringing er klart forskellig om den er full Lentz eller åben. Det helt absolut matematiske bevis ligger vel i at energi kan aldrig ødelægges og her ændres energiens omsætning  afh om enhedens bremses elektrisk eller den får lov til at ringe ud indtil den dæmpes primært mekanisk. En anden semi ydrer faktor er at beregningerne ikke indfaktorer adiabatic og isothermal tilstande. Som ved høj excursion hurtigt bliver en faktor. Argumentet imod deres relevans kan ses at din generelle tese negere deres betydning ved at satse på minimal excursion. Dette punkt skal ses mest som at der er flere faktorer vi ikke har berørt. "

1. Belært af Adire artiklen, er jeg med på at transient gengivelsen er ens uanset vægt. Men påføre du mere vægt båndbegrænser du også det mekaniske system. Det kan have betydning for evt. overtoner i transienten.

Forøget vægt har også den uheldige egenskab (ud over lavere SPL) at den skal også stoppes igen. Som du kan se på Adire målingen  (dog foretaget på en lille membran) er eftersvinget ikke det samme, med den forøgede vægt. Der er nok den største forskel på let vs. tung membran og oplevelsen deraf.

2. Nej min model har ikke, for den er relativ simpel og beskæftiger sig kun med systemer med god margin til, det at "ryge ud af gabet". Se W.Klippel's "Tutorial......". Som det formodentlig fremgår agitere jeg for lav membran vandring da problemerne stiger eksponentielt ved voldsom udslag..

3. Yep, det mener jeg ikke høre hjemme i modellen. Hvilke ydre omstændigheder der skal til at at systemet kan yde optimalt er uvedkommendende for modellen. Derfor skriver jeg også for risetime, settling, overshoot etc.... at Rout for en spændingsgenerator er 0 ohm. Det er problematisk og dårlig design at skulle hævde, "Jamen det var også den forkerte forstærker...... så lyden duer ikke!" Hmmmmm..

Ja, lang vandring berøre jeg ikke da jeg virkelig memer at det er af det onde. Se igen WK's artikler, hvor 2 tone forvrængningen nærmest er uhyggelig læsning.. Men, naturligvis er jeg da enig i, at skal der fyres 5kW af i en enhed (hvor en enhed med lavere xmax, i så dog en større kasse kan nøjes med  100W), er man da nød til at overveje hvorledes man kommer af med 99% af effekten til omgivelserne...

Hilsen Flemming  

__________________
Rør med følelse og horn i panden :-)

...godt, at højttalerne ikke selv er bekendt med alle de matematiske beregninger i batler med i øjeblikket, for hvis de gjorde det, ja, så tror jeg faktisk, at de havde nægtet at give lyd fra sig .

Kram fra Holger

__________________
*Membranareal does the job - små højttalere er KUN i vejen*

Holger4 skrev: ...godt, at højttalerne ikke selv er bekendt med alle de matematiske beregninger i batler med i øjeblikket, for hvis de gjorde det, ja, så tror jeg faktisk, at de havde nægtet at give lyd fra sig . Kram fra Holger

He he , satte også lige Rush R30 live på, for lige at høre om det stadig dur .

Jeg tror dog sagtens vi kan finde andre fora (Tractor-Pullling, MC, biler, både, motion etc...), hvor entusiasmen er mindst ligeså stor såååå....

Hygge li' hyg

Flemming

 

__________________
Rør med følelse og horn i panden :-)

I princippet er en given enheds forvrængning proportional med dens udslag/vandring, osse inden for den liniære del af denne (Xmax). Den større udbredelse af kompakte subwoofere, sammen med programmateriale med kraftigt niveau i dybbassen, har gjort (mindre) enheder med stort Xmax udbredte. Når vi taler dedikerede subs, er forvrængningsproblemet ikke nødvendigvis så stort - men, skal enheden gengive højere frekvenser samtidigt med store udslag for at gengive dybbas, er sagen en anden.

mollecon skrev: I princippet er en given enheds forvrængning proportional med dens udslag/vandring, osse inden for den liniære del af denne (Xmax).

Helt enig, men for lige at præcisere er den forvrængning, forårsaget af intermodulation, IMD, ikke lineært stigende. Hvis du eksempelvis hæver niveauet på dine 2 testtoner (eks. 22Hz og 61Hz) med 1dB vil dit 3.ordens produkt (i dette eks. 17Hz og 100Hz) stige med 3dB. Videre 2dB op med 2tone signal, og dit IMD3 produkt stiger med 6dB etc...

Det er naturligvis gældende for alle typer højttalere men enheder der skal udnytte deres lange slaglængde her, vil være hårdt belastet med denne type forvrængning. Det samme gør sig gældende på små enheder (eks. 2-vejs systemer) der skal besørge et meget stort frekvensområde, eks 50Hz til 3kHz. Bliver de udsat for voldsom bevægelse under 100Hz, bliver intermodulations forvrængningen spredt ud over et meget stort område og langt op i det absolut mest følsomme mellemtone omr.

Lidt provokerende kan jeg påstå: Vi har måske vænnet os til den type forvrængning og bruger den som reference i bedømmelsen af flere vejs systemer som ikke i nær samme grad udviser IMD forvrængning?

Det kunne være en godt diskussions emne, da ordet forvrængning i ht systemer nærmest er bandlyst og glimre med sit fravær

Hilsen Flemming

 

__________________
Rør med følelse og horn i panden :-)

Flemming Skov skrev: Det kunne være en godt diskussions emne, da ordet forvrængning i ht systemer nærmest er bandlyst og glimre med sit fravær Hilsen Flemming

Nå, det var jeg ikke klar over

Nåh, men jeg tror simpelthen at vi i mange år har været forvænt med danske kvalitets enheder med lav forvrængning

Der er mange faktorer som har betydning for forvrængning, og jeg er ikke sikker på at lille membranvandring automatisk er en af dem

 

Flemming,  jeg er selv igang med planlægning at et 3vejs hornsystem, dog md 18" bas i lukkket - mellem og diskant horn bliver Le´Cleach, 300mm med 1" CD, og 650mm med 5-6", ca 100db

Jeg fortæller det for at sige at jeg har brugt en del tid på at forstå principperne

Og det er i denne process at jeg vurderer dit setup med Klips hjørnehorn - hvordan kan du få sådan et dedikeret bashorn til at "nå op" til mellemtone hornet ?

Nedre mellemtone må da være noget farvet(forvrænget) af det foldede horn

Bemærk, det er ikke for at kritisere, jeg er bare interesseret

 

musicus skrev: Og det er i denne process at jeg vurderer dit setup med Klips hjørnehorn - hvordan kan du få sådan et dedikeret bashorn til at "nå op" til mellemtone hornet ? Nedre mellemtone må da være noget farvet(forvrænget) af det foldede horn

Det lyder rigtig nok spændende  Glæder mig til at høre mere!!!

Ja, det her hjørnehorn jeg har tumlet med, er et "modificeret" Klipsch. Hvor Klipsch bukkes 3 gange og også vrider horn udvidelsen fra horizontal til vertikal, nøjes denne med de 3 buk. Det hævdede konstruktøren, Dana Moore - Seattle, at skulle forbedre den øvre frekvens.

Jeg fik lov at få  tegningerne og gik igang. Syntes egentlig ikke at de manglede mellemtone (køre også med en 15", hvor membranen vejer 75g, hvilket bevirker god transient behandling på de første 1000Hz). Men aligevel syntes området 250 - 750Hz at være noget "bulet". Dana Moore kørte sine ved 650Hz med filter fra: http://www.alkeng.com/klip_hom.html og hævdede det var ok!

Jeg havde snare bøvl med at få mine jbl2397 til at nå ned til de 750Hz jeg i starten kørte på. Efter jbl2350 gik jeg ned på 500Hz og syntes alt var fryd og gammen. Fik fat i nogle gamle w-horn og, ja, resten er historie her i tråden.

De virkede mere "jævne" i det område som før var til "observation". Læren er at så få knæk som muligt, i et bas horn, ihvertfald, hvis det skal ud over flere hundrede Hz

 

__________________
Rør med følelse og horn i panden :-)

Flemming Skov skrev: Det lyder rigtig nok spændende  Glæder mig til at høre mere!!!   Jeg havde snare bøvl med at få mine jbl2397 til at nå ned til de 750Hz jeg i starten kørte på. Efter jbl2350 gik jeg ned på 500Hz og syntes alt var fryd og gammen. Fik fat i nogle gamle w-horn og, ja, resten er historie her i tråden. De virkede mere "jævne" i det område som før var til "observation". Læren er at så få knæk som muligt, i et bas horn, ihvertfald, hvis det skal ud over flere hundrede Hz

Ahh, jeg har sovet i timen, beklager - jeg glemte at du havde droppet hjørnet hornet til fordel for Whornet, hvilket trods alt er noget helt andet  

Jo, jeg glæder mig også til at få gang i de horn

Jeg har haft en del løsninger oppe og vende, og har besluttet at bruge en 100db 6" i fronthorn mellem 250-1200hz

Jeg skal bruge 4stk waveuguides, som skal hentes hjem fra Australien, så det tager nok lidt tid - men jeg tror beslutningen er taget, skal bare skaffe penge