BeoVox Penta præsentation.
En del af mit setup.
Jeg bruger den dag i dag et sæt BeoVoxPenta. De er købt i 1992 og kostede dengang ca. 10.000 kr. for 2 stk. Det er modellen før B&O begyndte at lave BeoLabPenta med bund forstærker.
BeoVoxPenta spiller uhyre musikalsk, og kan blive ved med at følge med mine opgraderinger. Idag bliver de spillet op af et 2x500Watt ASP ICEpower stereo trin. Nogen spørger så kan de holde til det, og svaret er JA, og det har de gjort i 2 år. Jeg supplere så med en subwoofer for at få bunden med. Her kan man læse om b&o's filosofi bag udviklingen af denne højttaler, mange har prøvet at mudifisere div. men b&o har virkeligt gennemtænkt alle detalger, så de folk der har brugt tid på at prøve at opgradere Pentaerne, har oplevet at de har spildt deres tid.
Detaljerne bag lyden fra Passive BeoVox Penta.
Inde i søjlen sidder bas- og mellemtone enhederne grupperet omkring den centrale diskantenhed. Det sikrer en kontrolleret udstråling af lyden. BeoVox Pentas karakteriske form sikrer en præcision i tonespredningen, så du selv ved utraditionelle placeringer af BeoVox Penta vil opleve, en helt usædvanlig klangskønhed.
Dette fordi lydens spredning både i vandret og lodret plan ud i rummet, uden den spredes til gulv og loft. Dermed undgås også refleksioner, der forstyrrer det totale lydbillede.
Der er en anden grund til at BeoVox Penta ser ud som den gør. Den femkantede form betyder, at der ikke er parallelle flader i kabinettet og derfor kan der heller ikke stå lydbølger og "svinge med". Og fordi BeoVox Penta er bygget som en sandwichkonstruktion med hårdt kunststof indvendig og rustfrit stål udvendigt, er kabinettet akustisk neutralt, så det ikke i sig selv påvirker lyden.
Bas- enhederne er placeret i bunden og i toppen af søjlen og fungerer efter basrefleks systemet. Det vil sige, at der for hver gruppe basenheder er en afstemt bas-port, hvor lydbølgerne fra bas-enhedernes membran sætter luften i bevægelse, ud og ind af porten. Dette giver en meget præcis basgengivelse ned til 55 Hz.
JJaz http://www.6moons.com/audioreviews/jjaz/jjaz.html
På en udstillingen i Oslo oktober 2005 havde B&O en opstilling, indkluderede et stereo ASP ICEpower 500 Watt forstærker trin.
Her sættes ICEpower 500ASP under lup !
Mens jeg skriver dette er trinet ved at blive afhente og det er jeg en lille smule trist over. Det er nemlig på rigtig mange måder et virkelig positivt bekendtskab og lover godt for den videre udvikling af klasse D forstærkere. Jeg vil ikke vove mig ud i en tekniske gennemgang af ICE forstærkers teknologi, men nøjes med at fremhæve, at der er et par oplagte fordele ved denne teknologi.
Først og fremmest er varmetabet langt mindre end konventionelle konstruktioner. Det betyder, at forstærkerne – alt andet lige – kan konstrueres med mindre kølearealer. Det giver mindre forbrug af råvarer, mindre størrelse og komponenterne undgår de store temperaturudsving, der ofte kan være i almindelige forstærkere – for slet ikke at tale om klasse A trin… Desuden skulle forvrængningen være særdeles lav ligesom forstærkeren skulle være mindre følsomme over for varierende højttalerbelastninger.
Så meget for teknikken…. !
Technical University of Denmark and Bang & Olufsen Powerhouse a/s. Class D operation, produces exceptional distortion specifications with relatively simple hardware.
Stereotrin er særdeles kompakte og vejer stort set ingenting. Men selv om de er mindre end en telefonbog, yder de alligevel respektable 250 watt i 8 ohm 500 watt i 4 ohm…
Så er der designet – mand… designet er totalt i orden med den beskedne størrelse, det buede aluminiumsfront. Jeg er overbevist om, at hvis du har problemer med at overtale resten af husstanden til at investere i 2 x 250 watt i 8 ohm, så list lige en hjem i hi-tech reolen, så skal du bare se !!
Bagsiden er lidt anderledes, end vi er vant til at se. Trinet er udelukkende forsynet med to balancerede indgang. Lidt irriterende, men givetvis for ikke at kompromittere ICE-modulernes ultralave støjniveau. Afbryderen sidder lidt ubekvemt på bagsiden, men med en forbrug på 8 watt uden musik kan forstærkerne jo lige så godt stå tændt konstant.
Mine erfaringer med ICE-powered forstærkere er ganske begrænset, så det var som vanligt vore GamuT D200 effekttrin, der måtte stå som reference. Under testen havde vi desuden højttalere forbi som B&W 703, Dali Euphonia MS5, DLS 55, System Audio 1280 Mk II og Dali Minuet, så vi har været dækket nogenlunde ind. På CD-siden havde vi besøg af Wadia 302, mens forforstærkningen som vanligt blev foretaget af vores pragtfulde Bryston. Liniekablerne var udelukkende Analysis Plus Golden Oval, mens strømkablerne er Analysis Plus Power Oval. Som et kuriosum havde vi Sythesis Audio FLOS koblet på en stor del af tiden til styring af udsving på el-nettet.
Som så ofte før er det altid et godt tegn, når lytterummet pludselig ligner en slagmark af CD’ere, der ligger overalt på gulvet foran anlægget. Det betyder, at jeg altid glemmer at lytte til anlæg, men i stedet bruger talløse timer på at genopleve den bedste musik, mine ører synes, mennesket har skabt. Efter en uges tids svælgen i god musik, fik jeg endelig taget mig sammen til at finde ud af, hvad det egentlig er for egenskaber, der gør oplevelsen af musik så glimrende.
Først og fremmest er det givetvis de mange hestekræfter, dette trin ligger inde med. Det er nærmest ligegyldigt, hvad de bliver pumpet med, så ekspederes signalet bare videre i tilpas forstærket grad til højttalerne, som ikke for en chance for at drive gæk med udgangstrinnene. Der er virkelig et fast greb om basenhedernes udsving med en glimrende præcision i både start og stop af enhederne. Det betyder naturligvis, at det dybeste område står skåret ud i marmor. Nyd samarbejdet mellem bas og stortromme på Dream Theaters dobbelt CD ” Six Degrees Of Inner Turbulence”, som trinet får til at smelte sammen i den symbiotiske tilstand, de skal være i.
Tilbageholdenheden er ganske besnærrende, da lyden på ingen måde antager en klinisk aggressiv karakter, men mere giver en fornemmelse af udstrakthed og neutral overgang til basområdet fra det krystalklare og sædvanligvis svære mellemtoneområde. Når du sidder og følger med i en bedårende kvindestemme opdager du for alvor, hvor støjfri og ”sort” baggrunden bag musikken er. Specielt sammen med Wadia 302 er denne egenskab helt forrygende og sætter musikkens sjæl i et utroligt perspektiv, der kan blive yderst vanedannende. Denne fornemme baggrund er tydelig hele vejen op i gennem frekvensområdet og danner også en virkelig kvalificeret baggrund for B&O's ICEpower fremragende dynamiske egenskaber. Selv ved meget lave niveauer er dynamikken glimrende og giver din hjerne de bedste muligheder for at kompensere for niveuet og forestille sig dynamikken i ”live-niveau”. Ved naturlige lydtryk er det tydeligt, at homogeniteten i dynamikken er god og ikke favorisrere specielle områder.
Placeringen af instrumenter er så god, som du kun forventer i langt højere prisklasser. Der er glimrende bredde og luft mellem instrumenterne. Du er ikke på noget tidspunkt i tvivl om, hvem der sidder / står og synger eller spiller hvor i lydbilledet. Det gør den samlede oplevelse aldeles levende og nærværende.
Konklusion:
B&O's ICEpower trin er en særdeles kompetent forstærker, som jeg med glæde kunne forstille mig syv stykker af i hjemmebiffen. Dens spillestil er fremadrettet og slank – nærmest skandinavisk i sin tilgang - med glimrende præsentation af scenen både hvad angår dynamik og perspektiv. Har du meget lystklingende udstyr, skal du dog passe lidt på ved høje niveauer. Trinet er ellers på alle måder fremragende og anbefales varmt herfra.
Tech Spec.
Output Power
250 Watts
500 Watts
Continuous RMS
@ 8 ohms
@ 4 ohms
Frequency Response
5 Hz - 70kHz, 3dB
Peak Output Current
>45 Amps
Dynamic Range
117 dBA
THD + Noise, 0.1W-500W/4 ohm
<.1%, typically .01 @ 1kHz
CCIF Intermodulation Distortion, 19/20kHz
<.002%
Damping Factor @ 1 kHz
275.
Overall Gain:
Selectable Internal Jumper,
26 or 32 dB
Input Impedance
40k ohms
Common Mode Rejection Ratio
>90dB, 20 Hz 20 kHz
Absolute Phase:
Non-inverting, Pin 2 Positive
Inputs
1 x Balanced XLR
(Unbalanced operation requires an optional XLR to RCA adapter)
Outputs
1 Pair Parallel Binding Posts
Power Consumption:
Idle
Maximum
8 Watts
650 Watts
Amplifier Weight
13.5 lbs/6.1 kg.
Amplifier Dimensions
2.6" x 8.4" x 11.5"
Pris: Ca. 11.000 kr
________________________
Styr på energiforbruget med ICEpower® Bang & Olufsens forstærkerteknologi giver større ydeevne med et mindre energiforbrug.
Langt størstedelen af den effekt, som en forstærker tilføres, bliver til varme i stedet for at blive brugt effektivt. Det drejer sig om hele 99% af den tilførte effekt. Varmen skal væk fra forstærkeren, så den ikke brænder sammen, og derfor er forstærkere ofte udstyret med store køleplader. Det gælder dog ikke for ICEpower®, som er Bang & Olufsens forstærkerteknologi.
Forstærkeren bruger nemlig 10 gange så lidt strøm for at opnå den samme effekt som en almindelig forstærker. Det betyder, at forstærkeren på grund af den mindre effekttilførsel producerer langt mindre varme, hvorfor det ikke er nødvendigt med store køleplader. Miljøfordelene ses altså både ved det reducerede energiforbrug men også ved, at der spares materialer til køleplader.
Sammenligner man en BeoLab1, som er udstyret med ICEpower®, med et tilsvarende af Bang & Olufsens produkter, BeoLab Penta (uden ICEpower®), bliver miljøfordelene på effektforbruget meget tydelige.
Hvor BeoLab Penta bruger 24 W, når den er tændt, bruger BeoLab1 kun 14 W. Effektforbruget er altså faldet med 40 %, og det selvom BeoLab 1 har en maksimal ydeevne på hele 600 W mod kun 150 W i BeoLab Penta.
___________________________________
Se datablad for ICEpower500ASP i pdf file Tryk her.
_________________________________________
Tryk på animationen.
Mvh. Peter Pan. Se link -