Her er du: Anmeldelser - Music First Audio Passive Magnetic Preamplifier 23. september 2017 | 23:45   
Redaktionelt
Forsiden
Nyheder
Anmeldelser
Indsigtsartikler
Besøgsartikler
Arrangementer
Interaktivt
Køb, Salg & Bytte
Tilbudsavisen
Debat Forum
Services
Kontakt
Søgning


Music First Audio Passive Magnetic Preamplifier
Anmeldelse af: Poul Kiilsgaard & Torben Frylund  [29.10.2007] Print testen
Hvor meget forforstærker kan man få for under 20.000 kr? Her tager vi et kig på Music First Audios billigste bud, der har høstet roser i adskillige anmeldelser, og giver et svar på, om den er hypen værd.

Music First Audio
”Putting MUSIC FIRST” står der med store bogstaver på Music First Audios hjemmeside (herefter benævnt MFA). En tydelig deklarering af ideen bag deres produkter: No nonsense med vægten lagt på lyden. Nu kunne vi forvente os priser i den lavere ende af skalaen, men nej, sådan er det ikke hos MFA. Priserne signalerer, at produkterne kandiderer til at blande sig med de rigtig store, hvilket også var kimen til denne test. Hvor gode er de små kasser, der er skrevet så meget om? Den passive forforstærker, som denne anmeldelse handler om, er blevet anmeldt vidt og bredt med særdeles positive resultater. Det siges, at den sparker over sin højde og blander sig med aktive forforstærkere til flerdobbelt pris. Har det noget på sig? Eller er det blot endnu en af de hypede produkter i hifi-branchen? Det vil denne anmeldelse forsøge at give et indblik i.

Passive Magnetic Preamplifier

Firmaet er engelsk. Ellers står der forbavsende lidt på den noget rodede hjemmeside. Det ligner mest af alt noget hjemme-fusk, hvis det er tilladt at sige sådan. Derfor er der ikke meget at fortælle om firmaet rent historisk eller organisatorisk. Det er ærgerligt, eftersom vi hifi–nørder jo elsker at svælge os i diverse finurlige tekniske beskrivelse og konstruktører med gude-status. Efter at have konfereret med Google.com står det klart, at MFA er et datterselskab af Stevens & Billington Limited, hvilket i denne sammenhæng bestemt er interessant, da de laver de transformere, som er anvendt i Passive Magnetic Preamplifier.

For det første er forstærkeren passiv af natur, dvs. at den ikke har noget aktivt forstærkerkredsløb. Den har derfor ikke behov for at være tilsluttet el-nettet. For det andet anvender den transformere til at styre volumen i stedet for et almindeligt potentiometer. Teknikken er faktisk ganske simpel: Hvert trin på volumen reguleringen har sin helt egen vinding omkring kernen i transformeren. Det siger næsten sig selv, at dette ikke er nogen billig løsning, og jeg er heller aldrig tidligere stødt på et lignende produkt. Transformeren giver desuden en række unikke mulighed for at tilføre signalet en ekstra forstærkning på 6 dB. Ganske brugbart hvis indgangskilderne ikke er i stand til at drive effektforstærkeren. En anden fordel ved at anvende transformere mellem kilden og effektforstærker er impedans-tilpasningen, hvilket ikke opnås ved blot at anvende et potentiometer.


Et kig under motorhjelmen.

Førstehåndsindtrykket
Så stod den der. Nu skulle mystikken endelig afsløres. Skulle denne forforstærker virkelig være i stand til at banke apparater til mange gange dens egen pris? Vi havde glædet os meget til denne test, netop fordi den løsning, som MFA har valgt, er så anderledes end de sædvanlige transistor-baserede forforstærkere.

Det første, den kræsne hifi-forbruger bemærker, er, at forstærkeren er pakket ganske grundigt ind i en dobbelt kasse. Dernæst, at der ikke var nogen fjernbetjening eller de obligatoriske hvide handsker. Forstærkeren gør ikke meget syn af sig efter at være blevet pakket ud. Den vejer ikke det store, og fylder ca. det samme som en pakke med 6 dåser øl. To store messingøjne kigger ud på lytteren fra det børstede aluminium. Kunne de ikke have haft samme farve, som resten af kabinettet (sagde konen)?

De to messingknapper er henholdsvis en indgangsvælger og en volumen-kontrol. De er begge sat fast med en sort skrue, der ikke giver det bedste indtryk, når der lige er røget 18.500 kr. over disken. Endnu et signal om, at det ikke er her pengene er brugt. Bag på kassen finder vi en række spændende tilslutningsmuligheder. Der er både almindelige RCA indgange (4 stk.) samt to balancerede XLR indgange. Ligeledes er der output til både RCA og XLR, selvom det dog skal bemærkes, at de ikke kan benyttes samtidigt jf. manualen. RCA-stikkene er af en god kraftig type mens XLR-stikkene er fine Neutrik udgaver med lås. Bagpladen tilbyder MFA også mulighed for at vælge, om stel skal følge RCA eller XLR eller simpelthen være løftet. En god detalje, der gør det muligt at fjerne evt. stelsljøfer ved at sikre et enkelt stelpunkt for anlægget. Torben valgte at løfte stel, da det resulterede i så godt som ingen hørbar grundstøj i højtalerne ved fuldt udstyret niveau. Hos Poul var der heller ikke problemer med stelsløjfer. Den sidste kontakt bag på forstærkeren er den spændende mulighed for at sætte lidt ekstra fut i signalet ved at tilføre 6 dB gain. Det er ganske brugbart, hvis effektforstærkeren ikke kan levere tilstrækkeligt med gain.

Gain-kontakten er dog mere eller mindre uanvendelig, hvis man både har en kraftig og en svag signalkilde koblet til. Kontakten tilføjer nemlig gain på alle indgangene, så en kraftig kilde vil også få 6 dB ekstra gain. Det kunne desuden have været gjort bedre, ved at placere kontakten på forpladen, idet den så var lettere tilgængelig. Evt. kunne man have bundet den til udvalgte indgange. Derudover er der ingen 230 V/netspændingsbrønd, da den er passiv – det kommenterede konen også!

Generelt må det siges, at udførelsen på den lille sag, ikke er så tilfredsstillende med synlige skruer i kabinettet og på knapperne, samt det, at 6 dB switchen sidder bag på kassen.

Test hos Torben
Nu var tiden kommet til, at forforstærkeren skulle vise mig, at den trods den spartanske opbygning giver valuta for pengene. Derfor – ind på hylden og i med et sæt ekstra balancerede XLR kabler.

Vivaldis berømte violin koncerter ”De fire årstider” er udkommet i mange forskellige udgaver, men absolut en af de bedste i min samling er BIS CD-275 fra 1985. MFA kvitterede med et udpræget stort perspektiv, der var trukket godt tilbage bag højtalerne. Og detaljerne! Det er imponerende, hvad der blev trukket ud af detaljer. Var lyden måske lidt tynd omkring violinerne? Som om der manglede lidt massefylde? I forhold til at køre direkte uden om forforstærkeren, var der helt klart mere krop og sjæl på strengene, men lydbilledet var også noget mere dynamisk og direkte i sin fremtoning. Evnen til at fornemme rummet i optagelsen er også noget ganske særligt ved MFA, som denne indspilning netop giver mulighed for at afprøve. Diverse luftindtag fra violinisterne og trykket fra pedalerne ved orglet var placeret meget flot i lydbilledet. Ikke distraherende, men dog mere udpræget, end det jeg ellers har oplevet. I sandhed en detaljernes mester.

Josefine Cronholm har lavet et par solo skiver. Derfor var Hotel Paradise den næste prøvelse. Første nummer, I hold my breath, har været udgivet på High Fidelity CD nr. 76. Josefine blev præsenteret næsten som hun plejer - dog fornemmede jeg, at hun var rullet en lille smule af helt i den øverste top. Fornemmelsen af perspektiv var stadig intakt, meget bredt og lidt tilbagetrukket.

MFA’en blev også testet med film på projektoren, så nu skulle den ha’ hele armen med tju-bang og det hele. En ganske spændende test, idet jeg var nysgerrig for at høre, om dens evner til at brede perspektivet ud bag højtalerne ville gå lidt ud over intensiteten ved filmoplevelsen. Det er formentlig de færreste, der vil bruge den primært til film brug, men det er alligevel en væsentlig parameter hos undertegnede. Jeg kom lige fra en CD med noget tysk power metal, så der var skruet godt op. Jeg ved, at min DVD maskine ikke har samme output, som min CD, så for at kunne drive min effektforstærker, slog jeg 6 dB gain-kontakten til. Igen skal det nævnes, at det er noget besværligt, idet omskifteren til gain sidder bagpå MFA’en. Den burde sidde foran så den var lettere at komme til, eller f.eks. kunne den være aktiv på hver anden indgang.

Så gik det løs med The Departed, som i øvrigt er et fremragende mesterværk af Scorsese. Nu er oplevelsen ved film koncentreret om billedet, men det var tydeligt at lydbilledet var sendt lidt bagud. Detaljerne var også helt med, og alt blev præsenteret meget sprødt og lækkert.

En anden CD, der blev lyttet meget til, var Pink Floyds The Wall. Et musisk mesterværk, der også i indspilningskvalitet er helt deroppe, hvor alle os audiofile sidder og klapper i hænderne. En ting der til stadighed kan glæde mig er guitarspillet på denne skive. Tag som eksempel nummeret Mother, hvor detaljerne ved guitaren er helt utrolige. Gengivelsen af en streng med et kraftfuldt anslag efterfulgt af blødhed er fanget helt enestående. MFA skuffede overhovedet ikke i denne sammenhæng, men reproducerede en inkarnation, som jeg sent vil glemme og snart savne. Den lidt manglende fylde omkring instrumentet, der også gjorde sig gældende ved Vivaldis violiner, var der stadig – dog ikke i så udtalt en grad. Efterklangen var helt i top og dejligt lækker. Det lyder jo næsten som en omgang jordbær til dessert, men faktum er, at lytteglæden og smilet var på gennem hele pladen. I bunden savnede jeg dog mere fylde. Det var nok her, at den lidt tyndbenede lyd skilte sig mest tydeligt ud på ”The Wall”. Stortrommens dunken var lige let nok, og dynamikken knap så imponerende som på referencen.

Efter mange dage med et utal af CD’er i skuffen var hovedet stadig helt frisk – En evne, som jeg lærte at kende MFA’en på. Lyttetræthed er ikke et fænomen der hænger ved den. Ligeledes var rygraden af dens lydsignatur også klar for mig. En lidt tilbagetrukket, men uhyre detaljeret lyd med en fornemmelse af det lidt slanke. Jeg har i min tid som hifi-nørd oplevet en del forforstærkere til omkring de 20.000 kr., men dog aldrig nogen, der sammenhængende havde så få fejl og mangler i lyden som MFA. Til prisen er den et hit, og jeg tror den kommer til at opnå kultstatus i årerne fremover.

Kunne jeg leve med den? Ud fra dens fremragende lydegenskaber er svaret et helt klart ’ja’. Dens betjeningsmæssige udfordringer kunne dog ændre svaret til et ’måske’. En ting er dog sikkert – det er den bedste forforstærker til under 20.000 kr. jeg til dato har hørt.

Test hos Poul
Lad os starte med at slå fast, at der her er tale om en forforstærker, som absolut gør det rigtigt godt. Idet man får den i hænderne, er det tydeligt, at det ikke er en flot finish eller en masse funktioner MFA har lagt vægt på. Det er til gengæld lykkedes at skabe en forforstærker, der virkelig kan sit kram, når det kommer til at gengive musikken.

Design er jo altid en smagssag, som det må være op til læseren selv at bedømme. Herfra skal det blot bemærkes, at store skruer på oversiden og på synlige steder på drejeknapperne ikke giver et super godt førstehåndsindtryk. Derudover er den manglende fjernbetjening beskæmmende. Især når der ryger en masse CD’er igennem i forbindelse med en test, giver det mange gåture for at finde det rette niveauet på de forskellige CD’er.

Nu til det det drejer sig om: Lyden.

Allerede fra første lyt var det hørbart, at der er mere hul igennem end på referencen. Adskillelsen mellem de enkelte instrumenter var større, og gav derved større muligheder for at lytte til detaljerne i det enkelte instrument. Selve perspektivet blev en anelse mere præcist end på referencen, og det var muligt at placere de enkelte instrumenter mere nøjagtigt i lydbilledet. I de dele af musikken, hvor der var stille, der var det virkelig stille! Dette kan indikere, at denne forforstærker har et bedre signal/støjforhold end referencen. Især da den blev pillet af igen var det tydeligt, at støjniveauet var højere på referencen.

Da jeg lyttede til Josephine Cronholms ”My room” kunne man tydeligere høre den lille smule baggrundsstøj, der er på CD’en. Dette virkede lidt forstyrrende, men forforstærkeren gengav jo bare endnu tydelige end referencen, at der er en smule baggrundsstøj på denne indspilning.
En anden forskel er, at referencen er en lille smule mere varm i lyden, hvor imod MFA forforstærkeren er mere neutral, uden at blive decideret kold i lyden. Samtidig med at være mere neutral virker lyden også en del mere analytisk.

Det har været en god oplevelse at have besøg af denne forforstærker, og den har også været med til at vise hvor mit eget anlæg har sine svage sider.

Konklusion
Efter 5 uger med intensiv lytning ligger svaret på vores indledende spørgsmål klart. Denne forforstærker er noget ganske særligt til prisen med de lydmæssige kvaliteter den lægger for dagen. Omvendt har den nogle åbenlyst særegne betjeningsvalg og funktionelle mangler, der vidner om, at her er et no nonsens produkt, hvor pengene er brugt på lyden og ikke kastet efter design. Er du på markedet efter en forforstærker med evnen til at formidle alle musikkens detaljer samt et perspektiv, der matcher noget af det bedste på markedet, så er denne forforstærker et relativt billigt bud. Bare husk at den lever op til sit navn, Music First – ikke betjening først.

Pris: 18.500,- DKK.

Features

Venligst udlånt af:

Hificable.dk
Nærumvænge 59, 2.th.
2850 Nærum

Tlf.: 3171 5156
Mail: info@hificable.dk
Web: www.hificable.dk

Testsetups

Torbens setup
Lytte rummet er en dagligstue på 6*5 meter, og der spilles på tværs af rummet midt for. Rummet er dæmpet med møbler, bogreoler og gardiner bag anlægget. Gulvet er beklædt med tæppe foran højtalere og til lytte positionen.
 
Reference-udstyr:

  • Cary Audio Design 306/200, cd-afspiller
  • Sony HX1010, DVD/HD optager
  • Parasound A21, effektforstærker
  • DIY passiv forforstærker
  • Peak Consult The Empress, højtalere
  • Optoma HD70, projektor
  • DIY kabler
  • Supra HDMI Kabel
  • Audio Magic BT-4 Rack
  • ViaBlue TriAbsorbers
  • DIY spikes og platforme

Uddrag af musik og film anvendt til test: Rachmanimov: Rhapsody on a theme of Pangini, Rimsky-Korsakov: Scheherazade, Beethoven: 9 synfoni, Dire Straits: On every street, Dream Theater: Awake, Josefine Cronholm: Hotel Paradise, Eric Clapton: Back Home, Pink Floyd: The Wall, Roger Waters: Amused to Death, Eric Serra: The Big Blue, Transatlantic: Bridge across forever, Symphony X: V, Savatage: Poets and Madmen, Pantera: Vulgar display of power, Anthrax: Attack of the Killer B’s.

Pouls setup
Lytterummet er en vinkelstue, hvor der lyttes i en afdeling med målene 4*4 meter. Der lyttes på tværs af rummet. Lytte positionen er ca. 3 meter fra højtalere, og afstanden mellem disse er ca. 2,3 meter. Rummet er let dæmpet med to sofaer. Gulvet er parket. Når det skal lyttes seriøst hænges der tæpper op bag højtalerne og bag lyttepositionen.

Reference-udstyr:

  • Classic 6.6b, forstærker
  • Classic 01b, cd-afspiller
  • Sony HX720, DVD/HD optager
  • Audio Alchemy XDP, DTI og PS2
  • Dali Helicon 300, højtalere
  • Audio Magic Genta, standere
  • Van den Hull, The Clearwater, kabel
  • Via Blue NF-A7, kabel

Cd’er anvendt til test: Katie Melua: Piece by piece, Dire straits: Brothers in arms, Josephine Cronholm: My garden, Eric Clapton: Reptile, Beethovens 5. symfoni (Osmo Vanska og Minisota orcestra BIS), Pink Floyd: The wall, Motzart: Eine kleine nacht music, for blot at nævne nogle få.

Nye anmeldelser
Taga Diamond B-60
23.09.2017
Thorhauge M. 70
13.08.2017
Audiovector QR 3
10.07.2017
Norma HS IPA1
19.06.2017
På med vinylen 13
22.05.2017
Hotte anmeldelser
Hvad kan jeg få for 25 K?
01.05.2007
CD-afspiller test
23.08.2006
Hvad kan jeg få for 50 K?
23.03.2009
Kabel test
08.08.2006
Stortest: 5 billige DVD maskiner
14.05.2005
Seneste Nyheder
Ny butik i København
19.09.2017
Goldring E Series
12.09.2017
Rega Ania
08.09.2017
Ny Emotiva forhandler i Danmark
02.09.2017
Audiovector SR 3 Arreté Raw Surface
21.08.2017
Nye Artikler
Avanceret model for højttalere
17.06.2013
Tidsforvrængning?
07.03.2011
Sådan sætter du din pladespiller korrekt op!
13.02.2011
Digital DIY korrektion af højtalere
26.09.2010
Streaming Audio Media
26.01.2010
Persondatapolitik  |  Copyright Copyright © 2017 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes