Fandt lige et af mine gamle indlæg om "blå lys i rør"...jeg  synes det kan høre hjemme her og dem der kender det kan jo bare springe over

Det blå lys.

Det er faktisk bare fluorcens skabt af de fra katoden udsendte elektroner. Ikke alle bliver "fanget" af anoden, men farer forbi eller bliver slået løs af andre elektroner og rammer glasset hvor de afgiver deres energi som fluorcens lys. Det ses mest på nye rør med høj emission. Senere når rørene er blevet lidt brugte ophører det noget , men ikke helt.

 Det kaldes også sekundær emission (uønsket emission). Når man ser rør der ikke har det blå lys kan der være flere årsager. Der skal en vis sekundær emission til inden røret "tænder" . Glassets beskaffenhed har også betydning. Sum: alle rør har denne ikke ønskede sekundære emission, men ikke alle får det blå lys. Der er desværre nogen som tror det betyder "et godt rør" det gør det ikke.

Så er der mere guld fra det gamle gløde-hovede. Når man ser blå lys indenfor anoden (yderste elektrode) på pentoder så ligger det omkring skærmgitteret som som jo også bruger energi og derfor kan udstråle den igen.

Her exiterer skærmgitteret gasrester (uønskede luftarter) i røret som kvitterer ved at lyse blåt. Lige når røret er startet op er lyset kraftigst og senere når det gennemvarmt er lyset svagere eller væk.

Forklaring: Det sort/blanke lag i toppen eller siden af røret (getteret) er aktivt magnesium-oxid i en bestemt tilstand hvor det suger gasser til sig. Når getteret er varmet op virker det bedre og der er mindre mængde gas i røret og derfor mindre af det blå, lys men den uønskede sekundære emission er uforandret..

 Ved kraftig overophedning kan getteret fordampe og slipper tilmed de optagne gasser løs...så er baby død. Jeg har testet NOS rør som viste fejl i gasleak, men efter nogle timers drift var røret som nyt.

mvh

 

__________________
Rørforstærker diy185W|McIntoshMR71|Luxman SQ38|Marantz 2500|TEACVRDS 10|Rectilinear High Boy+
AMT1Air Motion Transformer|FisherX101 rør|Pioneer SX1080|AVO-MK4 tubetester|HP3580A audio-analyzer

Det er super lærerigt! Hvordan sætter man gitterets ladning? Det må modstanden til stel jo definere?

Edit: Æhh, jeg er altså ikke helt sikker på at jeg kan læse diagrammet og sætte det rigtige arbejdspunkt selv.... Men afhænger valget af arbejdspunkt ikke af om man vil køre klasse a, b, eller måske ligefrem c?

Det jeg har vist indtil nu handler kun om småsignal-rør og sådanne kører ALTID i ren klasse A, Modstanden fra gitter til stel kaldes en gitter-afleder og har kun til opgave at holde gitteret fast  på 0V idet gitter forspændigen fremkommer over katode-modstanden. Det kaldes også 'katode bias eller auto-bias'

Mht at begynde at selv fastsætte arbejds-punkter kan man som regel ikke bare gøre, men meningen er også bare at vise hvordan det sker. Man skal nok regne med at kigge en hel del på det for at for at få fuld forståelse...det måtte jeg ihvertfald selv da jeg begyndte på det for 30 år siden.

mvh

__________________
Rørforstærker diy185W|McIntoshMR71|Luxman SQ38|Marantz 2500|TEACVRDS 10|Rectilinear High Boy+
AMT1Air Motion Transformer|FisherX101 rør|Pioneer SX1080|AVO-MK4 tubetester|HP3580A audio-analyzer

A-ha

Mere 

__________________
Rørforstærker diy185W|McIntoshMR71|Luxman SQ38|Marantz 2500|TEACVRDS 10|Rectilinear High Boy+
AMT1Air Motion Transformer|FisherX101 rør|Pioneer SX1080|AVO-MK4 tubetester|HP3580A audio-analyzer

Man taler meget om modkoblings frie forstærkere, men lad mig slå fast...i alle trioder er der masser af modkobling. Denne modkobling kommer fra anodens elektrostatiske påvirkning af styre-gitteret og jo større spænding på anoden jo støre påvirkning. Det er også derfor trioder har en lav indre modstand...ofte under 10K.

Anbringelsen af de fysiske dele i røret ifh. til hinanden giver røret dets karistika. Gitteret afstand til anoden bestemmer indre modstand samt forstærkning...jo længere afstand til anoden jo større indre modstand og større forstærkning. Gitterets tæthed bestemmer hovedsagelig den fornødne forspænding jo tættere jo mindre forspænding.

Serie regulator-rør som 6C33 har extrem lav indre modstan og næsten ingen forstærkning...her er anoden også så tæt på gitteret at det let giver overslag og de skal have en meget høj negativ forspænding af denne grund...ofte over 100V.

mvh

 

__________________
Rørforstærker diy185W|McIntoshMR71|Luxman SQ38|Marantz 2500|TEACVRDS 10|Rectilinear High Boy+
AMT1Air Motion Transformer|FisherX101 rør|Pioneer SX1080|AVO-MK4 tubetester|HP3580A audio-analyzer

tube mania

Jeg har lige gennemlæst tråden og er dybt imponeret over din indsigt. Samtidig forklarer og beskriver du et, for mig ihvertfald, tungt emne så let og elegant at det kommer til at virke som det enkleste i verden.
Bravo og bliv endelig ved.

Må man spørge hvordan du er kommet så dybt til bunds i rør-videnskaben? 

Super...jo jeg har læst meget og foretaget mange eksperimenter...jeg startede som 5 årig med at dissekere kasserede rør for at studere opbygningen og kort derefter var jeg besat af at få dem til at virke. Jeg fik tømret et PY88 (tv booster-rør)+transformator+lyt på et brædt og så kunne jeg lave højspænding så når en flue gik rundt ovenpå lytten lød der pludselig et brag. Så kunne jeg blæse et par ben væk...og den var klar igen. Det var ganske sjovt.

Kort derefter gik jeg igang med forstærkere som jeg lavede en del af og da jeg var 25 var jeg klar til at gå igang med at konstruere noget nyt idet jeg ikke var helt tilfreds med de gængse konstruktioner. Det var især stor følsomhed for impedans-variationer der irreterede mig så jeg lavede en konstruktion med nogle særdeles strømstærke rør, men de var ikke til lyd så ingen data om hvordan de skulle belastes eller andet. det måtte jeg selv finde ud af.

Jeg grublede og regnede på det et årstid...så ramte jeg plet i første hug viste det sig da jeg havde lavet prototypen...den kunne drive næsten alt og indeholder sjovt nok ingen lydkomponenter. Det er sådan en som ses i min avatar. Min interesse kom også til at omfatte højfrekvens teknik hvilket medførte jeg har haft arbejde for US-Airforce på Grønland og senest har jeg arbejdet med reparation af sattelit-komunikation udstyr.

mvh

__________________
Rørforstærker diy185W|McIntoshMR71|Luxman SQ38|Marantz 2500|TEACVRDS 10|Rectilinear High Boy+
AMT1Air Motion Transformer|FisherX101 rør|Pioneer SX1080|AVO-MK4 tubetester|HP3580A audio-analyzer

Helt enig - det er en fantastisk tråd. Dejligt at du gi'r dig tid til det. Og så får jeg lige genopfrisket rør-teknikken, herligt - herligt . Fortsæt den gode stil .

Go' J-Dag . Bange for det bliver en hård men munter aften.  

__________________
Tandberg TA-300M, TR-200, TR-1000, TR-1040P, TR-1055, TR-2075, TD-165, HifiSystem15 og 17.
Sansui AU999, Marantz 2252B, Luxman R1500, Beolab/master 5000, Tungsram-3F T3535, Dynaco A25X, TD124MKII.

Hej tube, Alle der har hørt din "rørbamse"i funktion kan kun anerkende dine kompetencer. Jeg har endda haft fornøjelsen af at se dig løse mindst ét rimeligt umuligt forstærkerproblem gennem saglig udmåling, kombineret med erfaring og stor viden om konstruktionsforhold. At så du tilligemed kan forklare tingene så selv en tykhovedet amatør som jeg forstår, det tager jeg sg* hatten af for! Hehe, sikke en masse ros.

Men måske jeg må stille et relevant spørgsmål om rør (eller to)? Nu har du givet os nogenlunde styr på trioden, og herfra er det vel muligt at udvide til rør med flere gitre. Men - de her smårør vi har fat i nu, er oftest konstrueret som "to rør i et", altså to sæt katode, anode, gitre og det hele. I min forstærker bruges den ene del som stepup, altså en forstærkerkobling, der fodrer et pushpull sluttrin. Det sker over en fasesplitter, der som jeg forstår det, er en anden type kobling af den modsatte del af røret. Hvordan virker dette? Fasesplitteren vender vel ikke fasen da der ikke sker nogen forstærkning og konvertering fra strøm til spænding?

Og hvis du gider svare på flere "dumme" spørgsmål, så kunne det også være spændende at få en lille indførsel i hvordan filen et ensretterrør virker? En diodebro er jo lige ud af landevejen, men æh...

Der er vel også mange andre spændende koblinger? F.eks. bruger mcs_5 en såkaldt kaskodekobling i en riaa...

Håber du orker

Du foregriber begivenhedernes gang. Jeg havde tænkt mig at at tage fat i tetroden som den naturlige efterfølger for trioden med et gitter mere. Men dit spørgsmål om fasesplitteren får mig til at tage den under behandling. Den er nemlig spændende nok og derefter tar jeg tetroden. Dette indlæg fortsættes når jeg har brygget en forklaring jeg selv kan forstå

Hvergang man har en modstand i katoden har man indført modkobling og ofte ser man den afkoblet med en kondensator fordi modkobling tærer på forstærkningen. I fase-splitteren ønsker man 100% modkobling så den netop ikke forstærker.

Så tror jeg den er der og husk det kun handler om trinnet til højre...mon ikke det kan ses det er en kombination af et normal forstærker-trin og en katodefølger. En katodefølger er karakteriseret ved at den ikke vender fasen...ikke har nogen forstærkning. Anodefølgeren er karakteriseret ved at den vender fasen..har forstærkning.

 Ved at bruge trinnet med lige store anode og katodemodstand har vi .

1 Et forstærkertrin (anoden) der vender fasen, men ikke yder nogen forstærkning pga den store modstand i katoden som giver 100% modkobling.

2. En katodefølger som heller ikke giver forstærkning og som ikke vender fasen. Fase forholdende indtegnet. Dette er den simpleste  selvstændige fasesplitter der findes.

For god ordens skyld..det er kun sidste trin som er fase-splitteren...første trin er et normalt indgangs-trin... iøvrigt ligner det Dynavox'en. Læg mærke til de indtegnede fase-forhold.

mvh

__________________
Rørforstærker diy185W|McIntoshMR71|Luxman SQ38|Marantz 2500|TEACVRDS 10|Rectilinear High Boy+
AMT1Air Motion Transformer|FisherX101 rør|Pioneer SX1080|AVO-MK4 tubetester|HP3580A audio-analyzer

Super! Takkker, det dæmrer så småt

Nå ja...så var der ensretteren...det simpleste rør af alle...det blev opdaget af Edison før år 1900, men han vidste ikke hvor betydningsfuld hans opdagelse var. Det bruges på samme måde som ensretter-diode (strømmen kan kun bevæge sig i en retning). Hvis man manglede et ensrettrør i gamle dage tog man bare en udgangs-pentode eller tetrode og forbandt alle gittre til anoden...så var det et fint ensretter-rør. Det er jo i virkligheden kun rørets egenskab som ventil ( deraf det engelske valve) som benyttes. Det allerførste rør som så dagens lys var netop en diode...altså 2 elektroder og blev benyttet som detektor i 2.generations-modtagere.

Dette er en fuldbølge ensretter...bruger altså begge halvperioder fra nettet. Ensretter-røret er dobbelt...2 anoder får spænding fra en vikling med midtpunkt.

__________________
Rørforstærker diy185W|McIntoshMR71|Luxman SQ38|Marantz 2500|TEACVRDS 10|Rectilinear High Boy+
AMT1Air Motion Transformer|FisherX101 rør|Pioneer SX1080|AVO-MK4 tubetester|HP3580A audio-analyzer

tube mania skrev: Super...jo jeg har læst meget og foretaget mange eksperimenter...jeg startede som 5 årig med at dissekere kasserede rør for at studere opbygningen og kort derefter var jeg besat af at få dem til at virke. Jeg fik tømret et PY88 (tv booster-rør)+transformator+lyt på et brædt og så kunne jeg lave højspænding så når en flue gik rundt ovenpå lytten lød der pludselig et brag. Så kunne jeg blæse et par ben væk...og den var klar igen. Det var ganske sjovt. Kort derefter gik jeg igang med forstærkere som jeg lavede en del af og da jeg var 25 var jeg klar til at gå igang med at konstruere noget nyt idet jeg ikke var helt tilfreds med de gængse konstruktioner. Det var især stor følsomhed for impedans-variationer der irreterede mig så jeg lavede en konstruktion med nogle særdeles strømstærke rør, men de var ikke til lyd så ingen data om hvordan de skulle belastes eller andet. det måtte jeg selv finde ud af. Jeg grublede og regnede på det et årstid...så ramte jeg plet i første hug viste det sig da jeg havde lavet prototypen...den kunne drive næsten alt og indeholder sjovt nok ingen lydkomponenter. Det er sådan en som ses i min avatar. Min interesse kom også til at omfatte højfrekvens teknik hvilket medførte jeg har haft arbejde for US-Airforce på Grønland og senest har jeg arbejdet med reparation af sattelit-komunikation udstyr. mvh

Aha. Et kald eller en passion for livet altså. Smukt og respektindgydende

Tråden her burde jo egentligt gøres til prioriteret emne af administrator, eller måske endda i en lidt ændret form lægges på forsiden som en række indsigtsartikler (jvf. Arne Rodahls serie om højttalerbyg)

Det bliver spændende om du også kommer omkring din avatar-forstærker senere i tråden og fortæller dens historie. -Med tilhørende STORE billeder

Edit: Men hov... Der findes måske allerede billeder/beskrivelser af din forstærker her på siden?? Link? 

 

Hmm ja rørbamsen...den kan vi vende tilbage til senere...

Som nævnt blev dioden opfundet af Edison før 1900...trioden blev opfundet af franskmanden Lee de Forrest 1908 og han sagde selv at han ikke helt vidste hvorfor den virkede, men at den virkede fint var ingen i tvivl om.

 Lee de forrest trioder blev importeret til Danmark fra ca 1910 af et ingeniør firma som hed Skovman & Pedersen som senere blev til det berømte M.P.Pedersen.

Pga 1. verdenskrig blev det alt for besværlig at importere til Danmark, men Skovmand & Pedersen var ikke lige til at slå ud. De besluttede at de selv kunne lave disse trioder på baggrund af Lee de Forrest trioden.

Og hvad skulle man dog bruge dem til...det var forbudt for private at bygge og lytte radio...militæret havde eneret til radiobølgerne dengang. Det forhindrede dog ikke private radio-interesserede i at bygge radio...man skulle jo følge med i alt det nye syntes især ungdommen.

Jeg har 3 af disse rør i min samling

.

Det er ca 100 år gammel...hedder ingenting og data kendte man heller ikke, man vidste blot at det kunne forstærke...dejlig ukompliseret..alle kunne være med. Glødespændingen var altid 2 eller 4V...rettede sig efter celle-spændingen på bly-akkumulatorer...alt kørte batteri dengang.

Nutidige rør kører som bekendt på 6.3V og det skyldes også blyakkumulatorer...de skulle nemlig passe til datidens 6V auto anlæg så de kunne drives af bilens akku + en lille sjat når der blev ladet...derfor de 6.3V.

Derefter tager jeg fat på gitter 2 (screen grid)...det ændrer ALT.

mvh

__________________
Rørforstærker diy185W|McIntoshMR71|Luxman SQ38|Marantz 2500|TEACVRDS 10|Rectilinear High Boy+
AMT1Air Motion Transformer|FisherX101 rør|Pioneer SX1080|AVO-MK4 tubetester|HP3580A audio-analyzer

Hej igen tube max mania

Det er et meget fint stykke historie, det Skovman & Pedersen rør, hvad med et par billeder?
Mon ikke tråden her kan files til som indsigtsartikel hvis du orker en dag?

Ahh, fangede ensretterrørets funktion, den vekselspænding der konstant skifter retning i trafoens sekundærvikling, den vil ramme en katode lige meget hvilken vej elektronerne strømmer. Så ét rør med to katoder og en fælles anode kan præcis det samme som fire dioder i en ensretterbro juble!

Edit: Ahrr, fik vist lige byttet om på anode og katode

tube mania skrev: Det sort/blanke lag i toppen eller siden af røret (getteret) er aktivt magnesium-oxid i en bestemt tilstand hvor det suger gasser til sig. Når getteret er varmet op virker det bedre og der er mindre mængde gas i røret og derfor mindre af det blå, lys men den uønskede sekundære emission er uforandret..  Ved kraftig overophedning kan getteret fordampe og slipper tilmed de optagne gasser løs...så er baby død. Jeg har testet NOS rør som viste fejl i gasleak, men efter nogle timers drift var røret som nyt

Getteret ses jo stort set altid placeret i toppen af røret. Ihvertfald når det gælder småsignal. Er der en grund til det, eller er det bare foreskrevet af traditionen?
Jeg tænker på, om de(n) frigivne gasart(er) er let(te) og vil søge opad, og der i den forbindelse kan argumenteres for, røret har bedst af at være fixeret i lodret position for bedst mulig getterfunktion?

Nej... men tanken er da nærliggende. Jeg har dog aldrig hørt om det skulle have nogen betydning.

mvh

__________________
Rørforstærker diy185W|McIntoshMR71|Luxman SQ38|Marantz 2500|TEACVRDS 10|Rectilinear High Boy+
AMT1Air Motion Transformer|FisherX101 rør|Pioneer SX1080|AVO-MK4 tubetester|HP3580A audio-analyzer

G2-Screengrid-skærmgitter

Det var ofte en vis logik når man gav navne i gamle dage og skærm-gitteret er ingen undtagelse for det er lige præcis hvad det er. Da jeg omtalte trioden var det let at forstå at de fleste af triodens egeskaber lå i anodens statiske påvirkning af styre-gitteret og det er her skærmgitteret kommer ind. Det forsynes ofte med spænding lig anoden eller mindre end denne.

Det virker nemlig som en skærm for styregitteret som ikke længere bliver udsat for den elektrostatiske indflydelse fra anoden...og hvad sker der så. Nu er røret blevet en tetrode og med helt nye egenskaber...den lave indre modstand  er blevet høj og forstærkningen ligeså. I  forstærkere har vi stort set ikke brug for disse egenskaber, men der er sket en vigtig ting mere og det er effektiviteten.

Når vi bruger trioder i udgangen får vi kun halvdelen af den effekt tetroder kan give idet de ikke kan udnytte forsynings-spændingen, men det har en pris at bruge tetroder...de forvrænger en del mere. I praksis er dette dog ikke noget problem ved at dimensionere fornuftigt og ikke mindst anvende ultraliniær kobling.

Skærmgitteret kan nemlig også bruges som styregitter og forbindes til specielle udtag på udgangs-transformatoren. Disse udtag er anbragt 20-40% målt fra midtpunkt af traffoen...det kan kaldes local modkobling og medfører udgangs-impedansen når ned i nærheden af triodernes.

Resultatet er at tetroden nu kommer til at virke delvis som en triode, men bevarer stort set effektiviteten og jeg er meget glad for at bruge denne løsning. Her står der lidt mere udførligt om tetroder http://www.r-type.org/static/grid14.htm

Pentoden (penta = 5 elektroder)

Den 5. (G3) elektrode blev opfundet af Philips ca 1928 og kaldes et suppressor-grid/fang-gitter og som navnet igen antyder fanger det noget. Når man skal fange noget er det ofte noget uønsket og det handle sekundær emission. Med indførelsen af skærmgitteret fik man større effektivitet dvs. større sving på anoden, men også et problem.

 Idet anoden svinger mod meget lav værdi eks. 50V eller mindre kan man med lidt god vilje sige at strømmen begynder at løbe den forkerte vej i røret. Anoden begynder at emittere elektroner som optages af skærm-gitteret og det kan blive overophedet samt røret begynder at forvrænge kraftigt. Det giver en lille krølle (kink) på forstærknings-kurven.

Derfor blev fang-gitteret opfundet...det sidder mellem skærmgitter og anoden ...potentialet er næsten altid 0V idet det som regel er forbundet til katoden. Her kan det opfange og kaste den uønskede sekundære emission fra anoden tilbage på anoden og røret fungerer hermed meget bedre.

Amerikanerne kunne ikke lave pentoder pga de var patenteret (Philips), men opfandt beam power tetroden...det går kort fortalt ud på at styre elektron-strømmen i røret på en bestemt måde så den uønskede sekundære emission ikke opstår. Dermed undgik de ballade med Philips og fik pentodens fordele. 

mvh

__________________
Rørforstærker diy185W|McIntoshMR71|Luxman SQ38|Marantz 2500|TEACVRDS 10|Rectilinear High Boy+
AMT1Air Motion Transformer|FisherX101 rør|Pioneer SX1080|AVO-MK4 tubetester|HP3580A audio-analyzer